November 2007.

2. november.

Vejret, kl. 09.00 14° sol.
             kl. 14.00 21° sol.

Har i dag talt med Tryg-tjenestemændene, damen jeg talte med var af den opfattelse at vores skadede antenne og bord var med i beløbet på 9500.- kr., dette protesterede jeg over og blev senere kontaktet af deres taksator, han har nu lavet det endelige arbejde vedr. skaden på vores fortelt, bord og antenne, nu bliver der betalt kr. 11,690.-. - selvrisiko. Skaden på campingvognen bliver først lavet i 2009.

4. november.

Vejret, kl. 08.00 13° sol.

Lørdag kl. 20.30 mødtes vi med Lilian og Svend i Alicante, de er her på en forlænget weekend. Vi spiste på en restaurant på havne fronten. Priserne her er ca. dobbelt så dyre som i La Marina.

Søndag tog vi igen ind til Alicante hvor vi besøgte borgen Santa Bárbara, en meget stor oplevelse, der er udsigt hele vejen rundt og man kan se meget langt.

Mandag besøgte de os på Camping La Marina hvor vi selvfølgelig skulle en tur på stranden og rundt på hele pladsen. Vi tog en lille en på tag terrassen hvorefter vi kørte til Kineseren i Guardamar del Segura. Englænderen Eddie kørte rundt  med os han kan have 7 personer i sin bil.


santa 1
santa 2
santa
santa
Øverst indgangen til borgen samt et lille kik ud af et skydeskår.
Nederst en kanon  som er klar til at skyde fjenden, til venstre et vagttårn.

santa 3
Her er der udsigt over en del af havnefronten samt stranden.


santa 6
Her er der udsigt over en del af Alicante.

8. november.

Vejret, kl. 08.00 14° sol.
            kl. 15.00 20° sol.
Pia døjer lidt med smerter i maven pt. hun deltog ikke i Petanque i dag.
Lene og Svend Erik som kommer fra Nibe har inviteret til valgaften tirsdag, de kan se Danmark. Vi glæder os til at overvære et spændende valg.

9. november.

Vejret, kl. 08.30 15° let overskyet.
             kl, 16.00 20° let overskyet.

I dag har vi været i Orihuela for at få pris på et nyt dæk til bilen, vi skifter kun det ene, reservehjulet er med alufælg og samme dæk som dem vi har på så det kommer under den ene side der skal så kun købes et nyt dæk. Prisen er ca. den samme som i Danmark det er kun arbejdslønnen der hentes noget på.
De havde dækket men havde ikke tid før i næste uge. Vi spurgte så om vi kunne bestille tid, det kunne vi ikke, vi skulle bare komme. Nu får vi se.
På turen købte vi hollandske øller til 0,16€, et tilbud, der kunne kun købes 6 kasser pr. kunde.

Hanne og Palle var her lige for at sige hej, de er kommet i dag og bliver hele vinteren.


10. november.

Vejret, kl. 08.30 15° overskyet.
            kl. 15.00 19° overskyet.


Lørdag inviterede vi Englænderne til frikadeller, brun sovs og grønt.
Efterfølgende så vi foldboldkampen mellem Liverpool og Fullham, Liverpool vandt 2-0.
kl. 20.15 var der Strassen der Lieder, et musik og naturprogram fra Kärnten i Østrig, det var skønt at se alle de steder hvor vi skal opholde os næste sommer.

Vi regner med at køre fra La Marina lige efter påsken og direkte til Camping Burgstaller i  Döbriach ved  Millstättersee i Østrig. Her lader vi campingvognen stå på vores parcel som vi har lejet fra 1. april til  engang i september 2008.

Vi skal til Danmark til konfirmation og rund fødselsdag i april.

Omkring 25. april indtager vi så pladsen i Østrig, der bliver vi indtil midt i september, hvorefter det igen går til La Marina i Spanien..


11. november.

Vejret, kl. 08.30 15° sol.
            kl. 16.00 20° sol.

I dag var vi til marked i Los Montesinos, nok det største marked i området, det blev indkøbt en CD. med indianermusik.
På vej hjem kørte vi hen og købte en Pollos - grilkylling - udtales Poljos, vi lærer da en del spansk, er der 2 gange l efter hinanden udtales det sidste som et j. Navnet på byen Cartagena udtales Cartahena. Er der 2 gange r efter hinanden rrrrulles der.
En by der ligger ca. 20 km. syd på hedder Torrevieja, dette navn er så umulig at udtale at de fleste danskere udtaler helt forskelligt, vi spurgte derfor i informationen på campingpladsen, vedkommende udtalte det Torrebiechra, husk at der skal rulles på de 2 gange r.


12. november.

Vejret, kl. 08.30 14° sol.
             kl. 16.00 19° sol.
Mandag var vi til petanque og ellers var det ren afslapning.


Tirsdag blev politikkens hjemmeside læst flere gange vi skulle jo se hvordan det gik med valget.
Om aftenen var der store valg aften hos Lene og Svend Erik, de har via et spansk selskab købt TV-danmark, Hanne og Palle deltog også.
I deres autocamper har de indrettet en serviceluge i siden hvor vintønderne er anbragt, så skal man bare lige dreje sig lidt for at få nye forsyninger, smart.

Resultatet af valget vil jeg ikke kommentere, det må i selv rode jer ud af.



Onsdag bestilte vi nyt bildæk, vi har konstateret at reservehjulet var med alufælg og dæk som de der sidder under bilen, nu sætter vi reservehjulet på samt det nye og et af de gamle bliver så brugt som reservehjul.
De dæk der sidder på bilen er de originale Hankook dæk som nu har kørt 120.000 km. det mener jeg er ret godt klaret.
Vi skal nok også til at se på bremserne de har også klaret de 120.000 km.

Kl. 14.00 gik jeg til petanque, en flok danskere er startet med at spille på campingpladsens baner, vi blev opfordret til at deltage, det har jeg nu prøvet, om jeg får lov til at deltage igen ved jeg ikke, da jeg gik derfra med sejren.

Da jeg også spiller mandag og torsdag tror jeg ikke jeg deltager hver gang hos danskerne, det er sjovere at spille når det er på et mere internationalt plan. På holdet der spiller mandag og torsdag er der danskere, svenskere, tyskere og englændere, vi får vedligeholdt vores engelske og tyske sprogkundskaber.

15. november.

Vejret, kl. 08.00 11° sol.
             kl. 16.00 19° sol
Vi deltog begge ved petanque i dag.
Kl. 18.00 havde Yvonne og Mike inviteret på "Curry" dette blev indtaget hos os da vi var de eneste der havde plads til 8 personer.

16. november.

Vejret, kl. 08.00 8° sol.
             kl. 14.00 15° sol


Som det fremgår er vejret nu blevet en del køligere det ser ud til at forsætte de næste par dage.


17. november.

Vejret, kl. 08.00 6° sol.
            kl. 15.00 15° sol.

Det er blevet meget koldere de sidste par dage. Hvis det har interesse kan man gå ind på vores side for november 2006, her kan man så sammenligne temperaturerne.

Kl. 18.00 så vi landskampen mellem Skotland og Italien på storskærm i baren. Efter kampen gik vi til dans, godt trætte gik vi til ro kl. 01.30.


18. november.

Vejret, kl. 08.00 6° sol.

19. november.

Vejret, kl. 08.00 9° let overskyet.

I dag er der lidt varmere, vi var til petanque, jeg kom i finalen men tabte.
Vi har spist de sidte Hummerhaler, som vi fik med af min datter Chanette og svigersønnen Peter, de blev dampet i hvidvin og godt med hvidløg, det er bare guf.


25. november.

Vejret i perioden:
Morgen. 6 - 9° overskyet lidt regn.
Eftermiddag 18 - 20° sol - overskyet.

På grund af lettere regn gik vi ikke til petanque i torsdags.
Fredag skulle vi så til San Fulgencio for at få nye dæk på. Men som tyskeren der har værkstedet sagde "måske i morgen" rigtig spansk, han ringer når det nye dæk er kommet.

Vi har nu haft en rigtig sommer forkølelse, den er næsten ikke til at komme af med, halstørklæde og hue er kommet i brug.


Vi spiller en del Rommykub gætter Sudoku og går på internettet som i en periode har været rimeligt. i dag endog godt. Vi går ind på Google Earth, den hentes ned helt gratis, her kan men rigtig sidde og afmærke de steder man har været.

Man kan se temperaturerne og skyerne ved at gå på lidt afstand.

Som noget nyt kan man nu også se stjernehimlen over det sted man står på kloden.


27. november.

Vejret. kl. 08.00 8° let overskyet.
            kl. 15.00 18° sol.
Mandag var der petanque, Pia deltog ikke hun var træt, vi har været forkølet i fire dage, mon det ikke snart går over, jeg prøver med forskellige alkoholiske drikke, Whisky og Metaxa en Græsk Cognac. Jeg må indrømme at den eneste virkning indtil nu har været at jeg sover godt om natten.

Mandag den 26. spille jeg Whist over TV2. med min niece Else Marie og min bror Erik, de bor begge i Brønderslev, det er nu sjovt at man sådan kan sidde og spille med familien selv om man opholder sig ca. 3000 km. væk.

Det regnede en del i nat, men ifølge den lokale vejrmelding skulle vi få op til 21 grader og sol de næste 8-10 dage, vi glæder os.


                                       Det er helt utroligt:


      En lille historie om hvordan man får et nyt sygesikringskot efter et røveri.

Den 2. oktober bestilte jeg både det gulesygesikringskort og det blå EU-sygesikringskort hos Faxe Kommune.

Den 16. oktober ringede en medarbejder fra borgerservice for at få bekræftet at jeg ville have et sådan kort - ja selvfølgelig ville jeg da det, jeg havde jo sendt et brev helt fra Spanien hvori det stod - damen sagde nu, at jeg skulle betale før kortet ville blive bestilt, (de er nok bange for at jeg ville stikke af fra regningen). Jeg anmodede om at få tilsendt et girokort, hvilket jeg fik og det blev betalt  kr- 155.- den 20. oktober.

Den 18. november ringede jeg hjem til mit lille private posthus (Bettina (tak)) og spurgte om der var kommet sygesikringsbeviser, hun kunne bekræfte at det blå var kommet men ikke det gule.

Den 19. november skrev jeg en mail til Faxe Kommune hvori jeg spurgte til sygesikringskortet, den 20. november skrev borgerservice tilbage at kortet er bestilt d.d.

Jeg kan nu konstatere at det kan tage over 2 måneder at få et gult sygesikringskort.

Jeg skal godt nok ikke bruge det før jeg kommer til Danmark hvor jeg lige skal have mit lille 4444 timers service.

                      Er det de nye kommuners service niveau.





30 november.

Vejret, kl. 08.00 6 - 9° Sol.
            kl. 15.00 19 - 20° sol.
Fredag gik turen ud i det blå, målet var 2 dæmninger som ligger ind i landet ud for Murcia.
Det  var ikke så let som vi havde forventet, vi fandt kun den ene. Den ligger ved vejen mod Fortuna. Den var nu ikke så flot som vi havde forventet, det kan også være vi er lidt for krævende.


dæm
dæm
Her ses dæmningen som ligger lige op af vejen mod Fortuna.