Juni 2008.

Til forsiden.

1. juni


Vejret:
kl. 08.00 17º sol.
Kl. 15.00 28º
Så er der igen gået en måned, tiden flyver afsted, vi nyder vores otium i den grad.

Kl. er 9.45 og fru Lunk sidder ude og steger i solen. Temperaturen er 21º i skyggen. Jeg tror den bliver varm i dag.


 Så har vi modtaget en ny låge til gas kassen, den er monteret og ser ud til at være uden fejl.

Nibe Caravan center har været meget fleksible. En garanti skade skal normalt laves på et Hobby værksted. Da vi jo havde stillet vognen op for hele sommeren og der var ca. 250 km. til nærmeste Hobby forhandler tilbød vi selv at montere den hvis Nibe Caravan ville sende den herned.

Det er nu sket og vi vil gerne takke Nibe Caravan center for deres meget flotte service. Som de selv skriver, Nibe Caravan center er et godt sted at handle camping.


2. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 15º sol.
Kl. 15.00 24º sol.
Fra morgenstunden sad vi og kikkede på kort, vi fandt ud af at man kunne køre oppe i bjergene hele vejen til Gmünd, det skulle så prøves.

Det var en meget flot tur som startede i Dellach, vi kørte gennem byerne,  Sappl, Lammerdorf, Obermilstatt, Tangern,  Trefling,  og kom forbi Burg Sommeregg, Perau og Moos, Landfrass og Gmünd. I Gmünd ligger Porche museet, her var vi for 20 år siden, det kan da godt være vi skal kikke ind igen senere når vi har købt vores Kärntnercard, så er det gratis.

Vi kørte langs floden Lieser tilbage her kommer vi forbi Baby Hotellet i Kinderdorf samt Smiley Hotellet, ud for dette hotel er der en tavle som viser hvor stærkt man kører, hvis man kører under 50 km. smiler den, hvis man kører over 50 km. er den sur, nok en god ide i stedet for bump. Der er dog lige det problem at man jo selvfølgelig lige skal afprøve om "systemet" virker.

3. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 14º sol
Kl. 15.00 21º overskyet.

Det har regnet det meste af natten, da vi stod op skinnede solen, her kl. 16.30 drypper det igen. Det er ikke godt for vores ugentlige marked i Döbriach, det starter kl. 19.00, nu må vi se.

Hvis der ikke bliver markeds vejr køber vi en Pizza.

Vi kommer ikke til marked, vi har fået nye naboer, de kommer fra Wien, og  bliver her det meste af sommeren, de har inviteret os på et glas vin når vi har spist, de mener det vil være godt at kende hinanden lidt bedre når vi nu skal være naboer hele sommeren.

4. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 18º let regn.
kl. 15.00 22º regn.
Det regner men ikke mere end vi lige har set til hele pladsen, søen og poolen.

Jeg bliver nok nødt til at give Pia ret, når der regner er det pænere end i Danmark. Skyerne driver rudnt lige omkrig bjergene.

6. juni.

Vejret:
Kl. 08.00   16º regn.
Kl. 15.00  18º let skyet.
Det regner i den grad, man kan jo så håbe at det er det sidste regnvjer for en længere periode.

I går var vi en tur gennem dalen op til Weissensee. En hyggelig tur med en utrolig flot natur.

Vi spiste på Ritchie i går sammen med Metha og Hans Peter fra Rødekro. De regner med at blive her et par uger mere.


8. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 14º overskyet.
Kl. 15.00 17º sol og regn.
Vi har tilføjet siden et link fra campingpladsen.


9. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 14º let skyet.
Kl. 15.00 20º let skyet.
Så blev der vejr til at komme på en tur, den gik til Syd Tyrol i Italien, nærmere Die Drei Tinne, (Tre Cime på Italiensk). Desværre viste det sig at solen ikke skinnede i Italien. Turen var dog en oplevelse, selv om vi har været der tidligere. Første gang vi var der, kunne vi ikke komme op på bjerget da var vejen stadig lukket på grund af sne.




De tre tinder om sommeren.                                             Fra søen taget i en anden retning.



Trollblume. (Troldblomst) fredet.                                                 Mehl-Primel. (Vild Primula) fredet.
Giftig.                                                                                                   


10. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 16º sol
Kl. 15.00 27º sol.
I dag kørte vi til Ossiacher See hvor vi spiste vores madpakke. Vi kørte gennem Krastal hjem.

Det er så i dag vi skal til marked i Döbriach, men det er begyndt at tordne, så lad os nu se om det bliver til noget. Pia vil ikke have våd R..

Vi mødte vores naboer et par tyskere på campingpladsens restaurant, efter spisningen gik vi hjem til os hvor vi hyggede os indtil hollænderen der bor ved siden af bankede på et eller andet kl. 23.15, vi havde nok været lidt højrøstede.


11. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 17º sol.
Kl. 15.00  20 º tordenbyger.
 Fra morgenstunden gik vi en tur gennem pladsen og ned til strandbadet, vandet i søen er nu 20º og i poolen er der 26º, hvis solen bliver ved at komme frem skal vi jo nok til at overveje om ikke vi skal belæmre poolen med vores kroppe.

Det blev ikke i dag vi skulle skylles, der kom torden og regn omkring kl. 15.00, "skylles" vi kan jo bare gå ud af forteltet.


12. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 16º let regn.
Kl. 15.00 18º let regne.
I dag var vi hos Metha og Hans Peter og drikke kaffe os spise søde sager..

13. juni.


Vejret:
Kl. 08.00 14º regn.
Det har regnet det meste af natten og pt. står det ned i stråler, vi kan se på vejrmeldingen for Radenthein at vi nu skulle få et bedre vejr.

Metha og Hans Peter er draget mod Rødekro, jeg tror de blev lidt trææte af regnen. Det har dog også regnet så meget at selv østrigerne mener vi har fået nok.


Metha og Hans Peter kom lige inden om også sagde farvel for denne gang.
Der blev drukket Gurktaler Alpenkräuter, vores foretrukne.

14. juni.

Vejret:
Kl. 08.00  11º let overskyet.
Kl. 15.00  18º let skyet.
I dag ankom Pias søster Tenna og manden Preben fra Glumsø, de skal bo i en feriebolig lige ned til strandbadet.



15. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 14º sol.
Kl. 15.00 20º let overskyet.
I dag blev der købt Kärntencard, det blev straks brugt til den store tur på søen ca.  2,5 time. Der var et dejligt vejr.

Til aften spiste vi danske madrester hos Tenna og Preben, det er nu godt med lidt dansk mad ind i mellem.



Strandbadet set fra søsiden.



Her på hjørnet hvor floden løber ud i søen                                           Her øver man i bjergbestigning.
ser i kælighedsbænken (ølbænken).                                                                                                

21. juni.

Vejret i perioden:
Kl. 08.00 14 - 18º
Kl. 15.00 20 - 30º
Sol og regn.
Vi beklager at vi ikke har skrevet på siden i de sidste dage, men vi har haft familiebesøg og har været rundt og set på en masse.

Vi vil beskrive det under billederne.

Mandag den 23. kørte vil til Maltatal, der ligger ved byen Gmünd.



På vej op i Maltatal kommer vi til Schleierfall,                           Et blik ned fra Kölnbreinsperre til en mindre dæmning.
Kärntens højeste vandfald.                                                                                                                 



Kölnbreinsperre for enden af Maltatal er 200 meter høj.            Tenna og Preben beundrer det klare vand og fiskene.


På vej tilbage kørte vi ind på Porsche-Museet som ligger i Gmünd.



En træmodel af en Porsche.                                                                         Et par racerbiler.



Denne racer kan køre 350 km. i timen.                                             Her er en Porsche skåret igennem.

Tirsdag tog vi op på Nockalmstrasse.




Denne panoramavej er en af de flotteste i området, desværre var der regnvejr da vi kom op i højderne.
Restauranten ligger på toppen.

Onsdag tog vi til Raggaschlucht, Heiligenblut, Lienz og Lavant.




Indgangen til Raggaschlucht, turen kræver en meget god viljestyrke.        En klippeblok har sat sig fast lige over vores hoveder.
Man må ikke gå samme vej tilbage, her skal man bruge skovvejen.                                                                                                  
           




Hele vejne op i slugten drøner vandet ned med en kraftig buldren.         Øverst oppe kommer vandet ud fra dette vandfald.





Hele vejen op er der lavet hylder som man går på, familien tager et velfortjent hvil.




Man arbejder sig mod toppen.                                                          Et par meget flotte svampe.

Torsdag gik turen til Villacher Alpenstrasse.




Her ses udsigten fra toppen af Villacher Alpenstrasse.           På vejen kommer man forbi denne udsigtsplatform
                                                                                                      som ligger over et flere hundrede meters frit fald,
                                                                                                        man skal ikke lide af højdeskræk.

20. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 16º sol.
Kl. 15.00 23º let regn.
Den sidste dag familien skal være her.

Vi tog båden til Millstatt hvor vi gik en tur i byen, der blev foretaget lidt indkøb og vi så kirken som er flot.


21.juni.

Vejret:
Kl. 08.00 16º sol.
Kl. 15.00 30º sol.
Kl. 10.00 sagde vi farvel til familien.

Pia kom i snak med et par fra Bornholm, under snakken kom en anden dansker, det viste sig at være den tidligere arrestforvarer fra Frederikshavn, som er vores tidligere kollega. Erik og Ruth bor i Sæby i Nordjylland. Vi fik en god snak om vores fælles bekendte.


22. juni.

Vejret.
Kl. 08.00 17º sol.
Kl. 15.00 34º sol.

I dag kørte vi til Goldech Panoramastrasse. Vi gik en tur på ca. en time hvor vi besøgte en Jausenstation.

På vejen ned kørte vi ind og spiste på en lille jausenstation,



23. juni.

Vejret:
Kl. 08.00  18º sol.
Kl. 15.00 28º sol, med oprtæk til torden.

I dag gik turen til Dreiländereck, her tog vi svævebanen op på bjerget hvor Østrig, Italien og Slovnien har fælles grænse, deraf navnet Dreiländereck.

Da vi kom ned var der kommet et orkester og en del mennesker i folkedragter. De kørte rundt for at samle penge ind til de der bliver gift i byerne Seltschach og Agoritschach i 2008. De solgte nogle meget flotte hjemmelavede badges.

Pia fik lov at fotografere nogle af deltagerne.

Da vi kom tilbage til campingpladsen var luften blevet meget trykkende og der var optræk til torden.

Kl. 18.00 stod det hele i et, det stod ned i stråler og det tordnede, det lød nærmest som om der blev affyret kanoner. Efter ca. 30 minutter kunne vi høre alarmsirenerne i byen gå i gang og umiddelbart efter kunne vi høre en del udrykningkøretøjer.

Lynet var slået ned i onklæningrummene ved tennisbanerne. Branden blev hurtigt slukket.

Det viste sig at en stor del af campingpladsen og en del af gaderne her omkring stod under vand.

Vi fik ca. 5 litter ind under gulvtæppet. Alt er nu tørt igen.

Vi havde inviteret Ruth og Erik til grillaften det blev lidt forsinket. Nu blev vi også våde invortes.




  Bjergstationen på Dreiländereck med Villacher Alpen i baggrunden.          Her i kanten af træerne går grænsen til Slovenien.



Svævebanen Dreiländereck.                                                                Manden med rumlepotten.



Tre lystige musikanter som spillede ved indsamlingen.


Meget flotte Gailtalerdragter.


24. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 18º sol.
Kl. 15.00 29º sol, optræk til regn.

I dag gik turen op over et par bjerge hvor vi ikke tidligere har kørt. Der var en maget fin udsigt.

Kl. 17.00 kom der så en tordenbyge.

Vi har købt en regnmåler så fremover bliver dette en del af vores daglige oplysninger.

Kl. 19.45 tog vi til det ugentlige marked i Döbriach, Ruth og Erik ariverede umiddelbart efter. Vi holdt ud til 21.45.


25. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 19 sol.
Kl. 15.00 33º sol.
Regnmåleren siger 7 mm.
Pt. er der så varmt at vi bare flyder ud og intet foretager os, vi prøvede med at rafle 10.000 men terningerne klistrer til vores fingre, så det er droppet igen.

Jeg tror vi tager koldskål med de sidste kammerjunkere, dem kan vi ikke købe her.


I aften havde vi besøg af Ruth og Erik, de forlader pladsen i morgen og drager mod Danmark.

Vi fik en Jägertee og hyggede os med videofilm fra Østrig og Møn.

Det har været utrolig skønt at få en snak om vores tid i fængselsvæsenet. Erik som sluttede sin karriere som arrestforvarer i Frederikshavn arbejdede jeg sammen med i Statsfænglet på Kragskovhede.

Ruth og Erik bor i Sæby hvor han er født. Det viste sig at vi også havde fælles bekendte der fra.

Ruth er født i Hørby, vi har også fælles bekendte fra min tid på Dybvad Realskole og Hørby Håndværker Højskole.

Hvis nogen skulle tænke hvem er ham Poul Lunk, kan jeg godt forstå det, da jeg boede i Hellum i Norjylland hed jeg Poul Nielsen.


Pia, Erik og Ruth.


Så kom dagen hvor vores hjemmeside har været åbnet

20.000 gange.

Hvem åbnede siden som nr. 20.000?.

Jeg vil gerne vide det.

Jeg ved det har været i aften onsdag den 25. juni.

Tælleren blev sat på for et år siden.



26. juni.

Vejret:
kl. 08.00 16º sol.
Kl. 15.00 32º sol.
Regnmåleren siger 2 mm.

Englænderen Eddie Morris ( The damm Scouser fra Liverpool ) har meddelt at han var nr. 20.000.


I dag tog vi en tur til Italien. Vi besøgte en dal som hedder Val Raccolana og Val Rio del Lago. Den ligger i nærheden af Tarvisio, den vil blive studeret lidt nærmere.




Vejen gennem Julische Alpen.                                                         En skipiste som vi ikke skal prøve.



Largo del Predil.

27. juni.

Vejret:
Kl. 08.00 16º let skyet.
Kl. 15.00 22º torden og regnvejr.
Regnmåleren 2 mm.
Det blev til en afslapningstur på Millstätter See, med båden Kärnten det tager ca. 2½ time.

I aften går vi over og spiser på Don Quijote.



28.juni.

Vejret:
Kl. 08.00 16º sol.
Kl. 15.00  28º  sol
Regnmåleren: 5 mm.
Vi er nu blevet orienteret om at lynet var slået ned i bygningen med omklædningsrum ved tennisbanerne, det var grunden til at brandvæsenet kom her den 23. juni. Vi er lidt "rystede" denne bygning hænger sammen med vores bedste restaurant, Ritschi. Der kan stadig købes kolde øl.

I dag vaskes der i tre maskiner og to tørretumblere.

Pt. forlader alle der har brugt ACSI-card og pensionister os.

Pladsen bliver lige nu invaderet af en lidt yngere generation.

I juli og august gives der ikke rabat.

Der er kommet en del danskere på pladsen.


29. juni.

Vejret:
kl. 08.00   19º sol.
Kl. 15.00 32º sol.

Da vi kunne se at det ville blive ulideligt varmt i dag tog vi turen op over Nockalm. Der fra kørte vi til Muhr for at se en sø , det viste sig søen var tømt for vand, de var ved at lave en ny dæmning.

I aften regner vi med at det hele vil komme til at stå i fodboldens tegn, vi er omringet af tyskere.

Man må nok sige at der blev stille på pladsen efter tyskerne tabte.




På vores tur i dag kom vi forbi slottet Moosham  ved  Sct. Michael in Lungau.


30. juni.

Vejret:
Regnmåler 7 mm.
Kl.08.00 17º let skyet med sol.
Kl. 15.00 29º sol.

I dag gik turen til Millstätter Almstrasse.

En vej vi prøvede at komme op på i 2007, men på dette tidspunkt var den lukket pg. vejarbejde.

Efter ca. 7 km. kom vi til en parkeringsplads og vejen videre var spærret.

Vi tog vandreskoene på. Turen skulle gå til Alexanderhütte. Det tog ca. 30 min. i meget adstadigt tempo stignings graden lå omkring 25 - 30% og solen bagte ned på os. Det viste sig at være det hele værd.

Da vi kom til hütten sad vi på terrassen og spiste osteanretning fra deres eget mejeri, med hjemmebagt brød og hjemmelavet smør.

Vi kunne se Millstättersee og helt til Döbriach hvor vi bor.

Turen ned varede kun 20 minutter.





Udsigten fra Alexanderhütte på Millstätter Almstrasse.            Millstatt og i baggrunden ses motorvejen til slovnien og Italien
Midt i billedet ses Döbriach med camping Burgstaller.                                                                                                                   



Alexanderhütte på millstätter Almstrasse.



En bænk lavet af en træstamme.                                           Mejeri og butik på Millstätter Almstrasse.



Anretning med ejne produkter.                                                          Udskænkningen inde i hütten.



Denne ovn opvarmer hele hütten.                                             På det grønne stykke midt i billedet ligger
Man er selvforsynende med vand og el.                                       Lammardorferhütte  som vi også har besøgt.

Til forsiden.