Januar 2008.

1. januar.


Til forsiden.

Vejret, kl. 08.00 6º  sol.



nyt 1
nyt 2
Traditionen tro var der en del mødt op for at tage et nytårsbad.   Der var flere tilskuere end badende.


nyt 3
nyt 4
Her ser i Winnie og Tage som kommer fra Læsø, de deltager som de eneste danskere.


nyt 5
nyt 6
Winnie går i land efter en dukkert - vi så hun var under -.         Tage, i de mørke badebuker, har også fået nok


6. januar.

Vejret i periode, kl 08.00 7 - 12º
                          kl. 15.00 16 - 20º

Så er vi kommet godt fra start i 2008.

I de sidste dage er der en del som har henvendt sig til os hvor de har tilkendegivet at de er glade for vores hjemmeside.
Vi kan jo også se at tælleren har bevæget sig opad.
Vi står gerne til rådighed hvis nogen har problemer som vi kan være behjælpelige med at løse.

Tirsdag ringede Bjarne og Lone som kommer fra Hvidover for at få gode råd til køb af gas, de boede på en campingplads i Madrid - denne plads har samme ejer som La Marina - deres beholdning af dansk gas var sluppet op. De har nu købt en spansk gasflaske, de spanske gasflasker har samme kobling som de danske.
Onsdag rullede de ind på Camping La Marina, vi har haft et par hyggelige dage sammen, afsluttende med Hellig tre Konger optog i Guadamar del Segura i aftes.

Torsdag lavede Pia østrigsk Kaiserschmarren som vi spiste sammen med to englændere og et par skotter.

I dag søndag er vejret helt som det plejer at være ca. 21 grader, høj sol og "flæsket brunes".


8. januar.

Vejret i perioden, kl. 08.00 8 - 12º sol.
                           kl. 15.00 19 - 22 sol
Søndag fik vi besked fra informationen, de store træer i vores gade ville blive beskåret mandag og tirsdag, vi skulle fjerne alt det der var muligt, for at gøre plads til medarbejderne.
Det er med nogen nervøsitet vi ser hvordan de griber dette arbejde an. Vi har jo haft ulykker nok på den tur sååå.


beskær
beskær
Til venstre, træerne før beskæring.                                      Til højre er arbejdet kommet i gang.


beskær
beskæring
Jeg tror ikke arbejdstilsynet havde godkendt dette i Danmark, de har bare et tov om maven og hen på en gren.
Til højre ses det endelige resultat, ikke ligefrem kønt men vi får mere sol og lys.


goliat
goliat
Tage kom lige forbi med Goliath, en hund der ikke vælter når man klapper den.

11. januar.

Vejret i perioden, kl. 08.00 7 - 14º
                           kl. 15.00  18 - 21º
Træerne er beskåret og der kom lys.

Vi har nu efter en del problemer fået indsat en gæstebog på siden, vi vil være glade for de bemærkninger og hilsner vi får, som det kan ses er det en "Hjemmelavet" side og det har hele tiden været vores mål.

Der sker ikke det helt store lige p.t. så i må have tålmodighed med os.



18. januar.

Vejret  i perioden, kl. 08.00  9 - 14º
                             kl. 15.00 19  - 22º

Vi har ikke kunnet ændre på vores hjemmeside i over en uge. Dette skyldes at IT-medarbejderen på pladsen har lukket for "porten på internet forbindelsen" det er denne port vi bruger til at overføre vores hjemmeside til vores udbyders server.
Det viser sig at ledelsen på pladsen har anmodet om at få afskåret campisterne fra at se tv og video over nettet. Det viser sig nu at det også er gået ud over vores forbindelse til serveren.
Campingpladsens internet forbindelse er simpelthen for dårlig.
Man har gjort internet gratis på pladsen for at undgå klager, det har nu vist sig at det ikke var løsningen, i prislisten for campingpladsen står der at internet er med i prisen så må man vel også forvente at det virker.

I dag er der 22 grader i skygge, 42 grader i solen, nu bliver der rift om det brunede flæsk.

Vi har været ude for at købe appelsiner, det viser sig at vores leverandør har udsolgt.

Vi blev henvist til den dame hvor vi købte sidste år, her plukkede vi 40 kg. sammen med Ivan og hans søster Nina. 30.- kr. for 10 kg.

appelsiner
appelsiner
Der plukkes appelsiner , hvis man anmoder om en større mængde, skal man selv hjælpe med plugningen
Her er det Nina og Pia.

appelsiner
appelsiner
Ivan skal til at bære høsten.                                        Der bliver vejet og prissat.



20. januar.

Vejret i perioden, kl. 08.00 9 - 11º Sol.
                           kl. 15.00  19 - 22º Sol.
Jeg har fundet en server i La Marina by som er åben. Jeg prøver at overføre vores hjemmeside.


21. januar.


Så kom dagen hvor vores side har været besøgt 10000  gange siden tælleren blev sat på i juni 2007, tælleren blev startet på 1000.

Siden blev startet i juni  2006.  med henblik på at familie og venner kunne følge os rundt i Europa.

Vi har erfaret at mange andre også besøger siden, vi bliver jævnligt kontaktet af læsere som stiller spørgsmål vedr. campingpladser, forsikringer samt mange andre praktiske ting, vi er altid glade for at kunne hjælpe andre campister.

Alle er velkommen til at kontakte os over vores mail.


Internettet på Camping La Marina har aldrig været optimalt, dette har man nu fra direktionens side prøvet at gøre noget ved.

En af løsningerne var at lukke for porten vi bruger til overførsel af vores hjemmeside til vores udbyder - 1go.dk - IT-medarbejderen på pladsen har lovet at åbne porten så vi kan bruge den, dette er endnu ikke sket trods flere tilsagn om det.

Samtidig blev der lukket for serverens udgående port 587, denne port bruges til afsendelse af mails på Autlook Ekspress, denne port er nu igen åbnet for trafik.

Jeg skal gerne indrømme at det har hjulpet med disse tiltag, internettet er blevet bedre.

Jeg kan heller ikke længere spille Jyde Whist på TV2 med familien i Danmark, det var ellers et dejligt pust fra det nordlige.

Vi må håbe at campingpladsens ledelse kan finde løsninger som ikke generer os som jo er deres "Kunder".

Det er ikke uden grund at Spanien er udråbt til Europas dårligste IT-land, så gør det jo rigtigt ondt når vi kommer fra det lille Danmark som er udråbt som det bedste IT-land i Europa.

Vi undersøger nu om vi kan finde et sted hvor vi reelt kan komme på internettet for at overføre vores side.

I går søndag var jeg i La Marina for at købe vores "Søndags kylling", jeg tog putteren med og konstaterede at der var et par stykker som havde deres trådløse netværk startet, jeg pissede mig lige ind og fik vores side overført, men det er jo ikke holdbart i det lange løb, det kan jo også være de opdager det og lukker for mig.


22. januar.

Vejret kl. 08.00  9º
          kl. 15.00  20º
Vi nyder det i den grad, solen bager ned på os - helt som fortjent - vi har gået tur på stranden, helt hen til Strand 1 der fik vi lige en lille øl og en kop kaffe. Nina som er dansker men som til daglig bor i Canada var med, hun er lige kommet for at klippe os.


27. januar.

Vejret kl. 08.00, 9 - 12º sol - let overskyet.
           kl. 15.00,  18 - 22º sol - let overskyet.
Fredag var vi  i Montesinos og fik bestilt plads til en stor palle til  vinteropmagasinering. En Hollænder har lavet en masse garager og carporte som han lejer ud til folk med campingvogne og her kan man leje en palleplads som man så betaler månedsleje for, indtil man kommer tilbage. Sidste år betalte vi 6€ pr. palle, jeg mener prisen i år er 7€ pr. måned.
Vi er simpelthen nødsaget til at lade noget blive her, vi konstaterede at der var lidt overlæs da vi kørte herned.
Vi lader alle vores 4 spanske gasflasker stå her, det er rigeligt med en´ dansk flaske til turen tilbage til Danmark.
Lørdag var der inviteret til fødselsdag hos Ivan. Vi var 6 personer, Ninna, Ivan, Aase, Ebbe, Pia og mig.

Ivan blev 57+.

Der blev serveret hjemmerøget ørreder - Robert en tysker her på pladsen, ryger selv fiskene - de var bare gode, der blev endvidere serveret pålæg og ost.
Efterfølgende var der kaffe og vi spiste Ivans fødselsdagsgave en fed kage vi havde købt i  Mercadona.

Nu sidder hun og råber om jeg vil have tæsk i Rommycup, lad os nu se hvem der bliver den lille.

Der er stadigvæk ikke fundet en løsning på vores problemer med overførslen af vores hjemmeside.


28. januar.

Vejret kl. 08.00,  9º Sol.
            kl. 15.00, 19º Sol.


Det ser nu ud til at vi kan overføre vores hjemmeside igen.

Campingpladsens IT-medarbejder har åbnet "porten" for mig, nu må vi så se hvor længe det holder.



29. januar.

Vejret kl. 08.00, 5º sol.
           kl. 15.00, 20º sol.
I dag har vi haft besøg af Lene og Gunni, som kommer fra København.
Gunni har et par gange skrevet en mail til os vedr. hjemmesiden og emner herpå.
I søndags ringede han og spurgte om det var i orden at de lige kikkede ind, da de pt. har lejet hus i Los Montesinos, ca. 10 km herfra.
Lene og Gunni er også campister og har ligesom os drømt om at opholde sig her i varmen om vinteren.
Vi fik en rigtig god snak om Spanien og området her omkring. De så Camping La Marina og fik lidt ide om hvad vi går og foretager os her. Nu må vi jo så se om de springer ud i det.

Lene og Gunni er nogen af de der kikker ind på vores hjemmeside og får lidt inspiration.

Som jeg tidligere har skrevet  har vores hjemmeside været åbnet over 10000 gange, dette må ikke forveksles med 10000 forskellige personer, tælleren viser alle der går ind, selv om man gør det flere gange om dagen.

Jeg har fjernet gæste bogen, dette skyldes at vi pt. ikke er klar over hvorvidt den er "lovlig", vi har henvendt os til 1go. som er udbyderen hvor vi har vores hjemmeside uploaded, vi håber vi får et positivt svar.

Der er også kommet forslag om at vi skulle lave aftaler om reklamer på siden, det kommer der ikke, det vil gøre at siden vil blive meget langsom at åbne.

Flere har henvendt sig for at spørge om det er i orden at de kopierer billeder fra siden. Vi har intet imod at man kopierer billederne, men det er jo ikke den bedste kvalitet, da jeg jo laver dem om i kvaliteten så det ikke varer så længe at åbne siden, i skulle jo nødigt falde i søvn under åbnings ceremonien.

 Hvis nogen er interesseret i et specielt billed kan i bare henvende jer, så må vi se om ikke det kan lade sig gøre at overføre dem via. en mail.

30. januar.

Vejret kl. 08.00, 5º sol.
           kl. 15.00, 18º sol.

Sidste nyt, vi har fået tilladelse til at have en gæstebog på siden, nu mangler vi bare at du/i skriver lidt i den.       Stor TAK til 1go.




Til Forsiden.