Flytte til Østrig.


Og hvorfor så lige Østrig.

Vi har nu boet sammen i 28 år..

Pia har altid haft ønske om at prøve andre himmelstrøg.

Vi har nu i ca. 3 år kørt rundt i Europa, vi har set meget i mange lande.

Sommeren 2008 tilbragte vi på Komfortcamping Burgstaller i Döbriach i Østrig.
Her blev beslutningen taget.

VI BLIVER HER.

Forberedelserne:


Vi pløjede alle relevante hjemmesider vedr. emnet igennem.

En af læserne på vores hjemmeside gjorde os opmærksom på Marianne Hatzenbichler  som er dansker og bor i Seeboden ved Millstätter See.
Marianne har hjulpet os utroligt meget, bl.a med leje af huset vi nu bor i.

Vi havde allerede i sommeren 2008 set på overetagen af et hus i Untertweng, det var for småt for os.

Servitricen Sophie, på markedet i Döbriach, arbejdede også på at finde noget.

I  januar 2009 startede vi så for alvor med at søge på nettet. Vi fandt nogle relevante emner men det viste sig snart at det ikke var "bare lige". Der var også andre som ville have noget at bo i.

Pia fandt det rigtige hus i Baldramsdorf. Ejendomsmægleren blev kontaktet samme dag. Det blev bekræftet at vi kunne leje huset fra den 1. april 2009.

Vi opholdt os på dette tidspunkt i Spanien og konstaterede hurtigt at det ville blive en bekostelig affære at bese huset. Vi kontaktede Marianne som besigtigede huset sammen med ejendomsmægleren, hun skrev tilbage at det var udmærket men at vi nok skulle regne med lidt arbejde med hus og have.

Ejendomsmægleren skrev et udkast til kontrakt, vi fik tilføjet et par punkter vedr. en vandskade samt reparationer og fornyelser af instalationer.

Der blev betalt 3 måneders husleje og vi aftalte at vi skulle komme til Østrig i Marts 2009 for at underskrive kontrakten og betale restbeløbet til ejendomsmægleren. Det gjorde vi den 9. marts.

Vi blev samme dag tilmeldt Kommunen samt elselskabet Kelag.

Hvad skal man have ordnet i Danmark?.

Der blev meldt flytning hos Borgerservice i Haslev, som også underskrev en blanket 121E hvoraf det fremgår at Danmark betaler for alle vore sundhedsudgifter, læge, hospitalsophold m.m. så længe vi opkolder os i Østrig.

Vi var til møde med Skatteregion Næstved, som orienterede om vores fremtidige skattevilkår. Danmark og Østrig har en aftale om at alt skat af indkomst i Danmark skal betales i Danmark. Vores skatte procent bliver ændret på samme tid som for danskere, alt efter opholdssted den 5. september.
Ved flytning til udlandet bliver man beskattet med en gennemsnits procent af alle kommuner i Danmark og man kommer under reglerne for grænsegængere.

Vi kørte til Toldregion Tåstrup som står for exporterklæringer for brugte biler. Der blev skrevet papirer og bilen blev vurderet.

Vi besøgte den Østrigske Ambasade i Danmark, her fik vi en meget fin hjælp. Alle relevante oplysninger om flytning til Østrig modtog vi næste dag pr. mail.

Flyttebilen havde vi lejet hos Vestergaard Autoudlejning i Hvidovre. Her havde man ikke orienteret os om at der skulle bruges "Førerkort" til flyttebilen.
Fra 2006 skal alle lastbiler være forsynet med en kortlæser hvori man sætter sit førerkort med chips og alt om køretid og fart bliver registreret - tidligere var det en "fartskriver". Der blev indkøbt førerbevis.

Vi undersøgte også alt vedr. vejskatter for lastbiler i Tyskland og Østrig.
I Tyskland skal man betale vejskat hvis bilens totalvægt er registreret til mere end 12 tons.
I Østrig skal man bruge en GO-BOX for at måtte køre på motorveje, den kan købes på tankstationerne lige umiddelbart før man krydser  grænsen mellem Tyskland og Østrig.  Boxen koster et depositum på 5€ som man kan få tilbage når man igen kører ind i Tyskland, desuden skal der indsættes et beløb passende med den strækning man kører i Østrig, vi betalte 100€ så kunne vi også bruge den ved Taurntunellen. Når man kører på motorvejen kører man under nogle boxe som registrer din kørsel og man bliver pr. automatik trukket for en del af det beløb man har indbetalt. Hvis der ikke er penge nok på "Boxen" bipper den fire gange og så har man bare at forlkade motorvejen, ellers vanker der bøde.

Der blev undersøgt om man skal have nogen form for dokumentation af hvad vi transporterede, det skal man ikke man skal kun kunne sansynliggøre at det er et flyttelæs.

        Hvad skal man have ordnet når man kommer til Østrig?.


Når man ønsker at opholde sig i Østrig i over 3 måneder skal man anmelde dette til myndighederne, Kommune samt Bezirkhauptmannsschaft senest 3 dage efter ankomsten.

Hos Kommunen blev vi tilmeldt renovations ordningen med tøning hver 14. dag.

Hos
Bezirkhauptmannsschaft skal man sansynliggøre at man er i stand til at forsørge sig selv.

Man skal henvende sig til Krankenkasse Kärnten, hvor man afleverer sit skema 121E som giver Østrig ret til at sende alle regninger vedr. sundhedsudgifter til den danske stat. Vi betaler jo stadig 8% sundhedsskat til Danmark.

Omregistrering af vores bil skal i Østrig foretages af et dertil godkendt forsikringsselskab, vi bruger Kärntner Landesversicherung i Spittal.
Forsikringsselskabet skaffer alle relevante papirer og får bilen vurderet, selv den østrigske nummerplade kommer de med. Det tager ca 10 dage, agenten regner med vi skal betale 9% "nova" af den østrigske brugtvognspris, som skal betales hos Finansamt.

Der skal betales TV-licens her lige som i Danmark, dette skal tilmeldes på posthuset.