December 2009.

1. december.

Vejret:
Is på alle bilruder.
Månen skinner.
Blev vækket kl. 05.00, med ordene så er der afgang til Østrig.

Efter morgenmaden og afsked med min bror Jørgen og svigerinden Aase kørte vi kl. 06.00 fra Lyngså.

Kl. 09.00  var der tid til indkøb ved grænsen, der skulle købes 2 flasker gas, det er meget billigere ved grænsen end i Østrig. Der blev investeret i en kasse X-MAS julepilsner, lidt til den søde tand og vin.

Kl. 15.00 nåede vi til Kirschheim hvor de desværre ikke kunne byde på Sweinehaxen.

Kl. 20.30 tankede vi ved den Østrigske grænse.

Det havde regnet/slud siden vi kørte omkring Nürnberg. Da vi kørte ind i Østrig stoppede regnen og månen skinnede fra en klar himmel, et rigtig flot skue med sne og lys i en masse små byer oppe i  bjergene.

Kl. 22.15 ankom vi til Baldramsdorf, 1615 km. på 16 timer 15 minutter, en gennemsnitsfart på 100 km. i timen.

Vi kørte ind gennem Spittal for at se juleudsmykningen, de har ikke mindre end 3 store juletræer med lys i midtbyen samt en masse flotte udsmykninger over gaderne og på forretningerne.

2. december.

Vejeret:
Kl. 09.00 4º og sol.

Så er alt pakket ud og det beskidte tøj er i vaskemaskinen.

Pia mener at det er tid til at finde julepynten frem.


3. december.

Vejret:
Kl. 09.00 2º sol.
Kl. 15.00 6º diset.
Så søger vi efter et grantræ til haven så vi kan få lysene på. Det viste sig at være en større opgave, vi har ikke fundet et endnu.

kl. 16.00 tog vi til Spittal hvor vi gik på julemarked, der er masser af boder.
Vi indtog en  varm Glühwein (julegløg lignende).

Efterfølgende gik vi i indkøbscenteret hvor vi så Perchtengruppen fra Lendorf som lavede sjov med børnene. Disse kaldes også Krampus.



Millstätter See.

Millstätter See.


En masse boder med juleting.

Boder hvor der kan købes varme drikke.

Masser af fine juledekorationer.

Kryppen med jesusbarnet.

Her foran Schloss Porcia står et af de mange juletræer med lys.

Her svinger man til højre så kommer man til vores lille by Baldramsdorf.


Nedenstående billeder er Perchtengruppen fra Lendorf.
De er relateret til sagnverdenen, tilligere forbandt befolkningen dem til  troen på et godt år og jordens frugtbarhed.
De optræder sammen med Sct. Nikolaus.








4. december.

Vejret.
1º snevejr.
Så kom der sne i Baldramsdorf, der er faldet ca. 12 cm. i løbet af eftermiddagen.


6. december.

Vejret.
-1 til +4º sol og skyet.
I dag blev fru Lunk 50+ vi havde naboerne til fødselsdag med dansk Julegløg, brunkager og pebbernødder.
Efterfølgende tog vi sammen til Krampuslauf i Spittal.
Det kan nok være vi blev overrasket, der var 56 grupper, 700 aktive Krampusser fra forskellige områder i Kärnten. Det tog ca. 3 timer og vi frøs så vores fødder og fingre var stivfrosne.
De unge menesker som kom for nær på Krampusserne fik nogle ordentlige drag over benene med risene. Hvis man ikke passede på fik man lampet sig en, vi måtte løbe et par gange, vi var advaret i forvejen, der er ikke noget der hedder erstatning for fotoapperater eller briller, så det er bare med at være klar når de kommer springende.
En rigtig stor oplevelse.

Der var både gode og slemme Krampusser også kaldet Perchten.


Aller forrest gik der dog en der var fredelig.


Det var med at passe på hvis de fik øje til en
 blev der straks givet et par med riset.


Her får de unge et par drag over lårene.



I buret herunder sad der en Krampus med en motorsav der køret for fulde drøn.






Den ene mere makaber end den anden.

Ham her var meget høflig, når han havde taget omkring faklen
 var der ild i hans handske og så ville han da lige give hånd.



Hele optoget blev fulgt af folk med brandslukkere, da mange af Krampusserne havde fakler og flammekaster,
nogle så flammerne stod helt op i julebelysningen.


9. december.

Vejret.
1 - 6º sol og skyet.
Så har vi fået varmen efter Krampusopløbet i  søndags.

For at være sikre på at helbredet holder har vi sat et par nye snapse over at  "koge".

1 Nordsøolie lavet på Engelsk lakrids.

1 Ingefærsnaps som skulle være noget så sund, på højde med hvidløg eller bedre.

1 Krydderblanding købt i Tigeren i Aalborg Storcenter, spændende om vi har købt katten i sækken, den skal kun stå i fire dage så skulle den være klar, lad os nu "prøve".

Svigersønnen Peter fra jerup sendte et par essenser med os hjem som har fået tilsat lidt vodka så de er også klar til at "prøve".

Min søde svigerinde Aase har foræret os et glas med ravsnaps, jeg tror den skal hedde Lyngsådram. Hvis hun er utilfreds med navnet må hun komme herned og være med til at døbe den om. Den skal også være meget sund at drikke, bare nu leveren holder til al den sundhed  <:-)


11. december.

Vejret:
0 - 6º sol og overskyet.
Så er julen ved at være på trapperne, vi starter i morgen med Vendsysselske Grønlangkål.
Der er kogt flæsk, medister, hamburgerryg samt lavet sylte og indkøbt kartofler til brunede kartofler.

Lige nu står Pia i køkkenet og laver en dejlig krabbesalat som vi skal have her til aften.
Hertil skal nydes en flaske hvidvin som direktøren for forsikringselskabet Kärnten Landes Versicherung kom med og ønskede god jul, mon det er en tradition vi kan regne med hvert år?.


14. december.

Vejret.
-4 til +5º sol, overskyet og lidt sne.
Annie og Jens har bebudet sin ankomst til Baldramsdorf den 23. december og tager tilbage til Danmark den 29. december.
Vi glæder os til at se dem igen.
Nu kan vi endelig købe juletræer. Det starter først hen midt i december.
Vi har købt et til haven som står der med lys hver aften.
Vi skal have et lille træ til stuen, der skal jo være lidt jul.
Vi har en dekoration med Kalenderlys i køkkenet, det har man aldrig set her.


15. december.

Vejret:
-4  til - 2 overskyet og sne.
Så sner det igen i Baldramsdorf.

Vi har købt juletræ til stuen, Nordmandsgran på 1,5 m. 14,99€ =  112.- Kr.

Efter mørkets frembrud gik vi op til et hus i byen som om sommeren er pyntet med Havenissere om efteråret med Majskolber nu er det i den grad pyntet med lys, et rigtig flot skue, og så i snevejr.



Ham her står udenfor vores hus og byder alle velkommen.



Oppe i byen står dette hus med en masse lys og majskolber. Utrolig flot i snevejr.
Desværre gengiver billedet ikke helle stemningen.

18. december.

Vejret.
-8 til -6º let sne og sol.
Arbejder stærkt på at få lidt julehygge frem.

Har været en tur på Katsberg, her er der masser af sne og pisterne er åbne.

Var en tur i Maltatall på vej hjem, her så vi et par "vandfald" det var det i hvert fald sidst vi var der, nu er det mest is.

Da vi kom til Baldramsdorf så vi at de er ved at ordne pisten fra Goldeck, der bliver sprøjtet sne på så man er klar til indvielsen af den første etape af den nye svævebane, hvilket sker i morgen.



Piste på Katsberg.

Hytter på Katsberg.


Vandfald???  i Maltatall.


20. december.

Vejret:
-14 til -8º sol og lidt sne.
Jeg har fundet en hjemmeside der hedder www.pensionistedb.dk den har en meget fin beskrivelse af en del programmer og funktioner som er endog meget forståelige for os der gik i skole for 40-70 år siden.

Jeg har øvet mig lidt, som det fremgår af billedet nedenfor.




Lidt manipuleret men ser da godt ud  <:-))

22. december.

Vejret.
-16 til +2º sol og overskyet.
Så er alt ved at være klar til at modtage julegæsterne fra Danmark.

Der er lavet klejner og bagt vanillekranse.

Hvis vi ellers ikke har glemt noget, er næsten alle indkøb også foretaget.

24. december.



Så er træet tændt og der synges julesalmer.

26. december.

Vejret.
6 til 8º overskyet og regn
Regnmåler 83 mm. på 5 dage.
Så kører en rigtig hyggelig jul på sidste vers.

I dag kører vi en tur ud i det klamme og fugtige vejr.

Næsten alt sneen er væk, op til 1200 meter over havet. Vi havde håbet på en rigtig kold og snerig jul, det må nu komme i det nye år.


27. december.

Vejret:
- 2º let skyet.
Nu trængte vi til at komme ud i den friske luft.

Vi tog bilen og kørte til Largo del Predil i Italien, herfra en lille tur over til Slovenien.
Turen hjem gik over Nassfeltpasset og Windigehöhe.
På Nassfeltpasset drak vi kaffe og spiste en fed kage.

Det var sjovt at se de mange skiløbere på pisterne rundt i området.

Der var masser af sne på Nassfelt, en del havde vovet sig derop uden snekæder, også os, men der var ingen problemer med opkørsel fra Italiens siden, men da vi kørte ned på Østrig siden, var der mange som havde givet op og holdt stille, de kunne ikke komme op.



Largo del Predil i Italien.

Largo del Predil.
Billeder fra Nassfelt mellem Italien og Østrig.

29. december.

Vejret:
-4 til +2º sol og let skyet.
27. var vi i Mallnitz for at se Krampusløb.

En rigtig stor oplevelse.

28. tog vi ind til Spittal hvor vi spiste Suchi 55€ for mad og drikkevarer, vi spiste så vi var helt ødelagt.



Jens, Pia, Marie og Gerhard, Annie fik vi ikke med, kun hendes Glüwein.

Hvis man ikke passer på får man en af riset.

Ild røg og gnister stod om os.

Ham her er sat i bur.

I røg og damp.

Ham her synger på det sidste vers.