December 2007.

2. december.

Vejret, kl 08.00 9° sol.
           kl. 15.00 19° sol.

Lørdag tog afsked med Didi, en tysker som har boet i Basel i Schweiz i 30 år. Han boede også her på vejen sidste år.
Vi lavede en lille gadefest for ham.

Ole fra Tversted kom lige forbi og sang en lille sang:
Sku´gammel venskav rent forgo´ - Neej SKÅL.

didi
didi
  Til vestre ser i DIDI skåle med selskabet                          Til højre er det to unge fra New Zealand, Rachelle og James.

didi
de
  Til vestre er fru Lunk ved at sige et par ord.                        Til højre ser i "The Little London´r"  Mike og fruen Yvonne

Herfølge
Nicole med sit trofæ fra Herfølge. Læg mærke til hendes jakke, mærkerne er alle fra Liverpools fodboldkampe som hun har set.


6. december.

Vejret, kl. 08.00, 8 - 12° sol.
           kl. 15.00, 18 - 21° sol.

Mandag var en rigtig god dag, JEG VANDT TIL PETANQUE , en flaske rødvin, det er første gang.

Vejret har været rigtig fint de sidste dage, det ser ud til at holde et stykke tid endnu.


Onsdag blev juleudsmykningen tændt på pladsen, det er som sædvanlig meget flot.
     
       I DAG ER DET PIAs FØDSELSDAG - HURRA - HURRA - HURRA.

Englænderne kommer til julemiddag, andebryst og risalemande med mandelgave.

Det ser ud til at vi kan få vores vinkælder fyldt op, JEG VANDT IGEN TIL PETANQUE.
Kl. 19.00 kom englænderne Safron, Nicole, Lynn og Eddie samt Yvonne og Mike.
Der var inviteret til dansk julemad, andebryst og risalamande.
Det viste sig at englænderne aldrig havde spist brunede kartofler, det var lige før det blev en mangelvare, opskriften er bragt videre.

Der var mandelgave til risalamanden, der opstod bare det problem at en eller anden have spist mandlen så hele skålen måtte tømmes uden at finde den, alle sad nu med en opspilet mave, mandelgaven gik nu til de to piger.


f
f


f
f


7. december.

Vejret, kl. 08.00, 12° sol.
            kl. 15.00, 21° sol.

I dag er det så hr. Lunks fødselsdag, vi havde inviteret et par danskere til kaffe med Schwarzwalder Kirchtorte og forskellige spanske og tyske kager. Alt dette blev skyllet ned på behørig vis.


f
f

f
f
Lene, Svend Erik, Aase, Ebbe, Hanne, Palle og Erling til fødselsdag.


8. december.

Vejret i perioden, kl. 08.00 14° sol.
                              kl- 15.00 17 - 24°

I dag er vi 20 danskere som har bestilt bord hos kineseren i Guardamar del Segura.
Vi spiate forskellige menuer de fleste med tre hovedretter alle fik vin eller øl. 7,50E pr. snude. Det er da overkommeligt.

Mandag var vi begge til petanque, Pia kom i finalen men tabte da hun var lidt nervøs, da vi skulle være hos mekanikeren i San Fulgencio kl. 16.00 og tiden var ved at løbe fra os.

Nu har vi fået nye dæk på forhjulene, de gamle havde kørt 120,000 km, helt godt gået. Når vi kommer til Danmark skal bilen synes og der skal nye bremseklodser på forhjulene, mekanikeren i San Fulgencio skal have mellem 275 og 300€.


Tirsdag aften var jeg i baren sammen med Mike og hele familien Morris, Liverpool vandt med 3 - 0 og er nu klar til ottendelsfinalen, STOR GLÆDE  på vej nr. 1.

Under kampen rejste Eddie sig op og sagde at han havde en gave til den meget trofaste danske tilskuer, han gav mig en speciel fremstillet medalje fra den kamp i Istanbul i 2005,  hvor Liverpool blev CHAMPIONS OF EUROPA 2005.

meda

meda
meda
Her er den danske tilskuer fotograferet med  medalje og halstørklæde.

meda
Da vores ven John kom tilbage til Danmark efter at have besøgt os her i Spanien
sendte han Nicole og Eddie dette store halstørklæde samt trøjen som Nicole bærer.
En Daniel Agger trøje, Agger spiller nu i Liverpool.


15. december.

Vejret i perioden, kl. 08.00 3 - 9°. Sol.
                           kl. 15.00 14 - 19° sol.
Torsdag måtte vi afbryde vores petanque, da det kom til at regne og vi blev godt våde, da vi kom hjem var der igen sol, vi prøver igen mandag.
Der sker ikke det helt store pt. vi slapper bare af og spiller Rummycup.

16. december.

Vejret kl. 09.00, 4° let regn.
           kl. 15.00 16° let overskyet.

Der er inviteret til julefrokost i dag, den skal afholdes hos Lene og Svend Erik.
Det skal foregå ude og da der er meldt regn og kun 14° har vi besluttet at melde fra. Jeg har været en del forkølet og ønsker ikke at udfordre skæbnen.
Da vi sagde fra blev julefrokosten afholdt i  forteltet hos Hanne og Palle.

17. december.

Vejret kl. 08.00, 4°  let overskyet.
           kl. 15.00, 17° let overskyet.

Hvordan det kan ske må vi spørge guderne om, jeg havde to gange 13 point i spil 1 og 2, i spil 3 fik jeg kun 1 point, petanque er ikke hvad det har været.
Mon det kan være vejret der har været lidt køligt på det sidste.
Internettet er ikke lige til at råbe hurra for pt. ledelsen på pladsen tror stadig på at det bliver bedre, vi tvivler meget.
 

                       Hurra - Hurra - Hurra.                      

Jeg har nu efter 10 uger modtaget mit sygesikringskort.

 Det er helt utroligt:


      En lille historie om hvordan man får et nyt sygesikringskot efter et røveri.

Den 2. oktober bestilte jeg både det gulesygesikringskort og det blå EU-sygesikringskort hos Faxe Kommune.

Den 16. oktober ringede en medarbejder fra borgerservice for at få bekræftet at jeg ville have et sådan kort - ja selvfølgelig ville jeg da det, jeg havde jo sendt et brev helt fra Spanien hvori det stod - damen sagde nu, at jeg skulle betale før kortet ville blive bestilt, (de er nok bange for at jeg ville stikke af fra regningen). Jeg anmodede om at få tilsendt et girokort, hvilket jeg fik og det blev betalt  kr- 155.- den 20. oktober.

Den 18. november ringede jeg hjem til mit lille private posthus (Bettina (tak)) og spurgte om der var kommet sygesikringsbeviser, hun kunne bekræfte at det blå var kommet men ikke det gule.

Den 19. november skrev jeg en mail til Faxe Kommune hvori jeg spurgte til sygesikringskortet, den 20. november skrev borgerservice tilbage at kortet er bestilt d.d.

Jeg kan nu konstatere at det kan tage over 2 måneder at få et gult sygesikringskort.

Jeg skal godt nok ikke bruge det før jeg kommer til Danmark hvor jeg lige skal have mit lille 4444 timers service.

                      Er det de nye kommuners service niveau.



22. december.

Vejret i perioden, kl. 08.00 3 - 7º
                           kl. 15.00 16 - 20º

Nu er tiden kommet til at indkøbe ingredienser til jule middagen, som består af andebryst og risalamande.

Det store indkøb blev foretaget i går fredag, vi troede lige vi skulle smutte en tur i det Skandinaviske Indkøbscenter i Torrevieja, da vi kom til stedet hvor vi skulle svinge fra konstaterede vi at der var marked her hver fredag, flere gader omkring centret var spærret og vi måtte efter nogen kørsel sætte bilen og begi´ os op i gaderne til fods, vi fandt centret og fik da også købt de ting som vi skulle bruge, vi havde ordre med fra englænderne, de skulle have brunkager som de havde smagt her hos os, de var desværre udsolgt. Vi havde også bestilling på brunkager og dansk leverpostej til Aase og Ebbe, de måtte så nøjes med leverpostejen.

Der er lavet rigtig dansk sylte som spises på den måde min far spiste den, man lægger en ølkapsel under den ene side af tallerkenen, der hældes lidt eddike op og heri lidt peber, sylten dyppes i denne lage og hertil spises der rugbrød uden smør.

I dag har vi været med Aase og Ebbe i det internationale marked i La Marina urbanisationen, her havde de svenske Pepper Kaker de smager da lidt som brunkager. Det var meningen vi skulle spise Del Dia Meny på en engelsk restaurant, det viste sig at ingen af dem vi besøgte havde åben.
Vi kørte derefter ned til tyskeren som bor lige bag campingpladsen, her fik vi Dagens Meny. Suppe, Snitsel og Kaffe.

Efterfølgende var der store vaskedag.

I aften har der været strømafbrydelse og campingpladsens nødstrømsgenerator kører på fulde drøn, den larmer a h....... til.

Jeg har afprøvet mit private nødstrømsanlæg som består af et 100ah 12 volt batteri og en 600watt inverter som laver 12 volt om til 220, det kører fint. Det kan sagtens køre med  fjernsyn og lys i et par timer.
Det bedste er at det herefter er i stand til at køre mit cepap apperat hele natten, jeg bruger apperatet på grund af søvnapnø.

24. december.

Vejret kl. 08.00, 7º let overskyet.
          kl. 14.00 19º sol.

Dagen startede med indkøb af appelsiner, ca. 13 kg. selvplug, damen havde ondt i ryggen. pris 4€  incl. 11 citroner, hun sagde det var en særlig julepris.

Vi har spist risengrød til frokost og skal have andebryst med brunede kartofler og danske rødkål og risalemande til desert.


apl
apel

13 kg. appelsiner og 11 citroner 4€ = 30.- kr. Der bliver presset 6 appelsiner hver morgen så er der helt frisk juice.

25. december.

Vejret kl. 08.00, 11º let overskyet.
          kl. 15.00 ,  19º sol.

I  går aftes havde jeg lidt ondt i ryggen ned over lænden.

Det kan nok være det var blevet dårligere her til morgen, jeg kunne næsten ikke rette ryggen ud og havde meget svært ved at gå. Jeg tog et par stæke smertestillende tabletter og gik i seng igen. Da jeg stod op kl. 14.00 var det noget bedre og der blev indtaget flere tabletter.

Kl. 15.00 skal der afholdes engelsk jul.

V i er 10 personer, 6 englændere 2 skotter og os, middagen bestod af :

Forret: Avokadoer med rejefyld, asparges omviklet med skinke.

Hovederet: En kæmpe kalkun samt en kamsteg, hertil en masse forskellige grønsager.

Desert: Engelsk julebudding som blev opvarmet i mikrobølgeovnen og flamberet med Brandy, hertil en caramel lignende sovs.

Efterfølgende blev der serveret kaffe og spist kager.

En meget spændende oplevelse og maden var meget vellykket.

Børnene havde fået deres gaver om morgenen som de gør i England, de var stået op allerede kl. 06.00.


jul
jul
Lynn, Margo. Ian, Mike og  Yvonne.                                                    Poul, Eddie Safron og Nicole,


jul
jul
Eddie, Safron, Nicole og Pia.                                                              Pia Lynn, Margo og Ian.

Der spises af den gode julemad.

31. december 2007.

Vejret i perioden, kl. 08.00 5 - 10º Sol.
                           kl. 15.00 15 - 19º Sol.

julelandskab 1
julelandskab 2
Julelandskab opstillet på campingpladsen.


Efter julen har familien Morris meddelt at de flytter i feriebolig i 14 dage hvorefter de drager tilbage til England, de forlod pladsen den 26. december. Alle på vejen er kede af at de drager af sted, men vi må jo se i øjnene at børnene skal i skole igen.
De har bestilt en plads på camping Burgstaller i Østrig i hele juni 2008, så mødes vi igen.

Nytårs aften samledes det meste af gaden til en Skotsk nytårsfest - 15 personer -. Margo havde lavet suppe, alá hvidkålssuppe, samt en form for Skipperlabskovs. Vi startede ude med den varme suppe og efterfølgende sad vi i deres fortelt og drak hvad vi nu havde medbragt.
Da vi var flere nationer samlet, blev der snakket meget om hvordan vi fejrede nytår i de forskellige lande.
Kl. 24.00 drak vi Champagne som vi havde medbragt og alle ønskede hinanden et godt nytår. Vi gik til ro kl. 02.00