September 2010.


2. september.

Vejret:
18 til 24º Sol.

Vi har nu fået campingvognen vasket og poleret.
I dag har vi hentet nummerpladen hos forsikringsselskabet, de opbevarer den og så afhenter man den når man vil ud at køre, så skal man kun betale kaskoforsikringen og vægtafgift i de dage man kører. Det bliver spændende at se hvor meget det koster.

I morgen ruller vi til:

St. Wolfgangsee ved Salzburg, derfra går turen via Linz til:
Tulln, herfra vil vi besøge hovedstaden Wien, derfra kører vi til:
Podersdorf ved Neusiedlersee, her skal vi besøge en del vinbønder og smage på de liflige vine. herfra kører vi til:
Leibnitz hvor vi møder vores bekendte Annelise og Ove Stensgaard fra Jyllinge,

 sidst vi mødtes var i Spanien. I Leibnitz skal vi til VINFEST, vi har besluttet at vi først kører derfra og hjem når engang vi blive ædru  :-))

Som i kan se er turen blevet ændret, vi fik et par gode tip fra Østrigsk Vinimport i Danmark.   www.oestrigsk-vinimport.dk  
De anbefalede os at kikke på en side der hedder:  www.wienausoesterreich.at

Vi har mobil internet på hele turen så i skal nok blive orienteret og Pia vil tage en masse skønne billeder. Glæd jer det gør vi.

3. september.

Vejret:
22º sol.
Efter at have pakket campingvognen og bilen, var det så tid til at rulle af.

Kl. 11.00 kørte vi fra Baldramsdorf.

Vi var selvfølgelig meget spændte på hvordan bilen opførte sig.  Vores spænding blev udløst da vi rulle op mod Taurntunellen. Det viser sig at vi har købt en bil der i den grad bare kører derud af med campingvognen, 197 HK og et Nm på 436, der er 6 gear i bilen den brugte 5. gear hele vejen op, med automatgear og autopiloten sat til kørte vi efter spedometeret 93 og 87 på Gpsén, det er den fart lastbilerne kører med, man sidder bare der og tingene sker helt af sig selv, der skal ikke røres rundt i gearkassen, hvilken nydelse.

Vores mål Lindenstrand Camping ved St. Wolfgangsee blev nået ca. 14.00, vi spurgte selvfølgelig om der var en plads ledig helt nede ved vandet, det havde hun ikke men hvis vi gav os lidt tid så regnede hun med at der blev en plads til aften eller senest i morgen, vi kørte hen og pladserede os over for hvor der ville blive en plads, vi kunne nu se at tyskeren der boede på en af pladserne var ved at pakke, vi spurgte og han bekræftede at de var på vej til at køre.

Kl. 17.30 kørte vi så over og fik en af de bedste pladser på campingpladsen.

Campingvognen står med bagenden 4 meter fra vandet, Pia udtrykte det sådan, Prøv lige at se det er som om vi er ude at sejle, når vi sidder inde kan vi kke se stranden men kun vandet, det er rigtig hyggeligt.

Da alt var på plads kørte vi hen for at finde et sted hvor man kunne blive betjent af en tjener, det lykkedes også ca. 500 meter fra campingpladsen, en god Gordonbleu med en virtel rotwein.

Efter at have set Melodien der Berge gik vi meget trætte i seng.

4. september.


Vejret:
16º skyet og lette regnbyger.
Fra morgenstunden fik vi lige afprøvet den nye toiletbygning.

Efter morgenmaden gik turen ind til St. Gilgen, som vi kan se fra campingvognen. Her skulle der findes en turistinformation, og der blev fundet en masse "prospekter" over området.

Desværre har det vist sig at vejrmeldingerne passer, det er køligt med støvregn ind i mellem.

Dagen er gået med at læse, bruge internettet og slappe af, men med den udsigt klarer vi gerne et lidt trist vejr.

Da Pia mente vi trængte til at blive luftet gik vi over mod en anden campingplads, desværre kom der så en byge og vi måtte vende om, det har vi nu tilgode.

Aftensmaden i dag består af noget sildesalat, frikadeller og rejemadder, der blev lavet 45 stk deller som vi har med i fryseren.

I aften skal vi se Hansi Hinterseer  Open-Air over Das Erste.

Her ses lige enden af vores campingvogn.
Vores plads lige ud til søen.

I baggrunden lige under bjerget ses en af  rundtursbådene.

Udsigt inde fra campingvognen, i baggrunden St. Gilgen.


5. september.


Vejret:
17º skyet.
Her til morgen var der lettere overskyet. Skyerne ligger meget lavt så man kunne se toppen af bjergene over skyer.

Efter morgenmaden blev der taget beslutning om at dagen skulle bruges til at køre rundt og se nogle af de mange søer i området.

Følgende søer blev besøgt på turen.

Nussensee.  Traunsee.  Attersee.  Mondsee.  Zellersee.  
Mattersee/Obertraunsee.  Fuschelsee.

Da vi kom hjem igen drak vi kaffe og sad ude og hyggede os indtil kl. 18.00.

Pia har taget en del billeder fra turen samt lidt flere på pladsen.


Har i også mad i dag.

Majestæten sejler forbi.

Vores nabo, Schafberg når skyerne ligger lavt.

Hjuldamperen, Kaiser Franz Josef den 1. sejler forbi campingpladsen ved St. Wolfgangsee.

Nussensee ikke stor men rigtig flot.

Skyerne over Nussensee taget som spejlbilled i søen.

Traunsee.

Traunkirche på en lille halvø i Traunsee.



6. september.


Vejret:
17º let skyet.
Så forlader vi Camping Lindenstrand ved St Wolfgangsee.

Næste mål er camping Donaupark i Tulln.

Velankommet fik vi noget af et choc, pladsen var blevet invaderet af danskere, 66 vogntog fra campingklubben DCU.
Efter en del leden fandt vi faktisk en rimelig parcel.

Efter nogen tid på pladsen kom et par af danskerne hen og spurgte hvorfor vi kørte rundt med en dansk campingvogn. De danske flag sidder stadig på vognen. De fik så en forklaring.

Vi fik et glas vin sammen med et østrigere som ligger lige bag os.


Så er der afgang fra camping Lindenstrand.

7. september.


Vejret.
16º efterårsvejr.
Vi var jo kørt hertil for at se til et par vinbønder, så i dag gik turen til vinbonden Lenz Moser i Rohrendorf ved Krems.

Vi blev betjent af en sød dame som gav os en rigtig god indførelse i den fine kunst at smage på vin og dufte rankerne.
Efter et par prøver var der en del flasker som skiftede ejer.

På vejen hjem kom vi til en vinbonde som solgte "Sturm". I Tyskland kaldes det "Federweiser.
Sturm er en ikke færdig gæret hvidvinsmost som smager rimelig godt.
Vejret er rigtig træls det er næsten som der er efterår, men det kan jo bare ikke passe.


Så er vi på besøg hos vinbonden Lenz Moser.


8. september.


Vejret.
15º skyet og diset. med støvregn.
En rigtig trist dag koldt og støvregn. Alle Østrigere siger at vejret er helt unormalt i år, der plejer at være meget varmere i september.

Vi blev enige om at gå op til Donau for at se hvordan der ser ud.

Vi blev enige om at gå en tur hen til broen over Donau. Da vi nu var kommet af sted og vejret ikke så ud til at blive bedre gik vi videre hen af diget og en tur i blomsterparken, blomsterne var desværre næsten afblomstret men det var en rigtig flot tur.
På vej tilbage tog vi turen op af gågaden og det meste af vejen tilbage blev ind gennem byen, det viste sig at vi havde gået 6,5 km. da vi kom hjem.


Annelise og Ove ringede og sagde at de ville køre fra Balatonsøen i Ungarn på fredag og derefter tage ophold på en campingplads nede ved Graz. Jeg tror vi dropper opholdet ved Neusiedlersee og kører ned til dem på lørdag.


Hjuldamperen Stadt Wien.

Søtribune på Donau..

Der står at det er Cæsar, hvad han lige laver her ved jeg ikke.

Rigtig flot springvand.

Denne side af broen er til biler.

Denne side af broen er til toget.

Springvand .

Bænke og bord med båse.


I Tulln har man sin egen havfrue, de behøver ikke at låne den i København.
Måske enda lidt flottere.

9. september.

Vejret:
20º sol.
Så kørte vi en tur til Podersdorf ved Neusiedlersee, her var det meningen vi skulle campere i nogle dage, det viste sig at være et røvsygt sted. vi har droppet denne plads.
Fra pladsen kørte vi ud for at finde en vinbonde, det viste sig at vi desværre var kommet lige mens alle vinbønderne have middagspause. Kl. 13.00 fandt vi et sted hvor man havde åben, her købte vi nogle flasker frugtvin, det bliver spændende at smage alle.


10. september.

Vejret.
22º sol.
Vi har talt med Annellise og Ove fra Jyllinge, de regner med at være på Camping im Thermenland i Steirmark i dag, det gør vi så også.

Annelise og Ove kender vi fra vores tid i Spanien.

Vi ankom til campingpladsen kl. 12.55, lige tidsnok til at komme ind inden der er middagspause.

Vi har fundet et par parceller som  er tilfredsstillende.

Midt på eftermiddagen kom så vores venner fra Jyllinge. Efter at have hilst på behørig vis fik vi en kop kaffe og der blev talt om hvad vi lige skulle de næste dage.


Her bor vi så de næste par dage.

Afslapning over kaffen.


Pladsens kanin.


Orkester fra Leibnitz.

Disse søde piger optrådte for os mens vi skyllede halsen.


11. september.

Vi har nu været en tur i Leibnitz for at se på den næste campingplads vi vil indtage på fredag, her er der vinfest på lørdag den 18. september, der blev bestilt to parceller.

Efter campingpladsen kørte vi ind til Leibnitz for at finde turistinformationen, den lå lige bag rådhuspladsen. Da vi havde forsynet os med nogle informationer, kunne vi høre at der blev spillet musik, det viste sig at de også denne dag havde fest i byen. Der blev indtaget et par kolde mens vi hørte på musikken og så nogle meget søde piger lave en fin opvisning for os.

På vej tilbage til campingpladsen kørte vi af en Weinstrasse hvor der var mange muligheder. Der var en utrolig flot udsigt oppe fra vinbjergne.

Vi var inde hos en vinbonde hvor vi smagte en meget speciel vin, Schilcher fra Steirmark, der blev igen investeret i safterne.
 
Om aftenen spiste vi på campingpladsens restaurant. 



Udsigt fra vinbjergene ned mod den slovenske grænse.

Udsigt ind mod Steirmark.

Det er utrolig flotte druer.

Man har vel et ordentlig bord i sådan en vinkælder.

12. september.

Vejret:
22º sol.
I dag var der slapperdag.

Der blev fyldt vand på tanken og bilen blev skyllet. Pia gik amok i campingvognen som blev gjort ren.

Da klokken var 15.00 råbte Annelise "kaffe", mens vi sad der kunne vi høre musik, det viste sig at et par af campistene spillede harmonika og guitar. Vi tog plads foran "tribunen" Ove gik hjem og fandt et par øller til musikanterne.
Det blev nærmest et tilløbstykke. Rigtig hyggeligt.

Da jeg fotograferede dem blev jeg gjort opmærksom på at der var Copyright på billederne. Jeg gjorde dem så opmærksom på at jeg ville sætte dem på internetet og at jeg så skulle have betaling for reklamen, alle grinede og vi fik en rigtig hyggegelig eftermiddag.
Kl. 20.15 kom en af damerne hen til os med en østrigsk svamperet som vi skulle smage.
Efterfølgende mødte alle mændene op hos os i campingvognen og vi fik et par snapse. Man kommer vel hinanden ved.


Hermann på harmonikaen og hans kurator med guitar.
Der blev indsamlet øller til musikanterne.

Wir Danken Vielmaels für die musik.



Musikanterne og en del af publikum.

Det er hvad jeg forstår ved hygge.

13. september.

Vejret:
22º sol og regn.
Dagen startede med meget fin med sol og vi besluttede at køre en tur af en Weinstrasse.
Kl. 14.00 kørte vi så hen til bommen, den ville ikke åbne og vi konstaterede at der var Mittagsruhe indtil kl. 15.00.
Der blev indtaget kaffe i ventetiden, da vi så endelig var klar til at rulle der ud af kunne vi se at der trak op til regn. vi aflyste turen.
Det kan nok være vi fik regn det stod ned i tove.
Det stoppede først hen på aftenen.



Camping im Thermenland

14. september.


Vejret:
23º sol.
I dag kørte vi ud af pladsen allerede kl. 11.00.
Vi havde studeret kortene og fundet en Weinstrasse.
Det viste sig hurtigt at det ikke var så god en ide at køre om formiddagen, alle vinbønderne havde først åben fra kl. 16.00.
Vi fik en rigtig flot køretur, men ingen vin.


Riegersburg.

15. september.

Vejret:
20º sol.
Det var oprindelig meningen at vi skulle køre til Leibnitz  og deltage i en vinfest den 18. september, men vejrguderne ser ikke ud til at være med os, der er meldt regn fredag, lørdag og søndag.
Turen til Leibnitz blev aflyst og der var stor enighed om at rykke teltpæle op og køre hjem til Kärnten. Annelise og Ove kørte med og bor nu på Camping Burgstaller ved Millstätter See.
Som noget ret nyt fore os måtte vi nu i gang med at ordne haven og plænen blev slået.
Der blev indtaget kaffe og kage på parkeringspladsen ved Hofer og Liddl uden for Villach.
Herfra kørte vi hjem og Annelise og Ove kørte til Camping Burgstaller i Döbriach ved Millstätter See.

16. september.

Vejret:
21º sol.
Campingvognen er nu rengjort og alle vandtanke er tømt, alt udstyret er anbragt på sin plads for vinteren.
Campingvognen er afleveret hos Camping Burgstaller for vinteropbevaring i deres hal.
Nummerpladerne er afleveret til forsikringsselakbet, så sparer vi en del penge.


17. september.


Vejret:
17º skyet og regn.
Da vejret ikke er til de store udflugter i bjergene blev Annelise og Ove inviteret til lidt hygge.


18. september.

Vejret:
16º regn.


19. september.

Vejret:
19º let skyet.
Vejret er blevet lidt bedre og vi tog med Annelise og Ove til Kölnbreinspærre i Maltatal.
Der var koldt oppe ved dæmningen så det blev en meget kort tur ud på dæmningen, herefter gav Ove kaffe i restauranten.


Man skal da lige prøve at gå ud på glaspladen på den nye platform.

Der er 200 meter ned til køerne.

Kölnbreinspærre fotograferet fra den nye indgang.

Ny indgang, nu er det blevet nemmere for os lidt ældre der er elevator.



20 september.


Vejret:
20º sol.
Jeg havde fået utroligt ondt i men venstre skulder så der blev søgt læge.
Lægen ordinerede piller og ro.


21. september.

Vejret:
22º sol og helt skyfrit.

Med sådan et vejr kan man ikke bare sidde og tage den med ro.
Annelise og Ove blev kontaktet og turen gik nu til Grossglockner, Østrigs højeste bjerg 3.798 meter over havet.
Vejret var med os og det blev en rigtig god tur.
Vi kørte helt op til Edelweisspitze 2.500 meter, herfra er der udsigt ned til Zell am See, en by i Salzburgerland, meget kendt af mange danskere.


Annelise og Ove.

Grossglockner i baggrunden.

Vejret havde fået rigtig mange op til Franz Josef Höhe.

Murmeldyrene er ikke gået i hi endnu.

Grossglockner set fra Edelweisspitze.

Der blev drukket kaffe og Pias hjemmelavede Tiramisu, hertil vores hjemmelavede citronmelisse snaps.

Fra Edelweisspitze kan man se ned til Zell am See.

Vi skal lige op over de snedækkede bjerge for at komme hjem.

22. september.

Vejret:
22º sol.
Jeg ved ikke lige hvad der sker inde i fru Lunks hoved, da vejret var meget fint kom hun efter at vi da kunne køre en tur op i Pöllatal, her skulle vi søge efter trærødder som kan bruges til oppyntning i stuen til jul, JUUUUUUUL! HJÆÆÆÆÆLP! nærmer vi os igen den tid.

Vi kørte op i Pöllatal, men fandt ingen trærødder der var anvendelige, men efter en del opstigning fandt vi et meget flot vandfald, så var dagen reddet og vi fik motion.

23. september.


Vejret:
20º sol.
Familien Stensgaard blev kontaktet, fru Lunk ville gerne tur op i hendes elskede Nockberge.
Turen gik op af Nockalmstrasse, hvor vi besøgte museet på Zechneralm og drak kaffe lige over Windebensee.
På vejen hjem kørte vi op til St. Oswald, det er her man afholder openairkoncerter.
Vel ankommet til Döbriach spiste vi på Tennisrestaurant Richi, på Camping Burgstaller hvor Annelise og Ove camperer.


Alt hvad man brugte var hjemmelavet.

Køkken med ildsted.

Et lille kik ind i soveværelset.

Stadstøjet med overtræksstøvler, på vægen hænger pikskoene..

Kaffe lige over Windebensee.

Der var to murmeldyr, men de kom ikke med på billedet.


Et hus i St. Oswald, det kan nok være man har blomster.


27. september.


Vejret:
19º sol.
Så kom dagen hvor vi måtte tage afsked med Annelise og Ove som kommer fra Jyllinge.

Annelise og Ove er bekendte fra vores tid i Spanien. Vores første møde var på Villa Nova Camping lidt syd for Barcelona. Senere mødtes vi Santa Pola lidt syd for Alycante.

De siger de kører hjem i morgen tidlig, hvorfor ved vi ikke de er nemlig meget glade for området her.
Det er vist noget med familien og haven der trækker :-))

Vi drak en kop kaffe med hjemmelavede valnøddeboller og Pias altid gode æblekage. Herefter kørte vi op på Goldeck Panoramastrasse, så vi kunne vise dem hvilken vej de skulle hjem.


Her er lige et foto fra Golseck som viser lidt om hvor vi er.



30. september.

Vejret:
18º sol.
Så er alt campingudstyret rengjort, pakket og klar til næste år.

I dag har vi igen drukket kaffe på terassen, der et et meget fint vejr pt.

Jeg er lidt rystet pt. fru Lunk har skrevet følgende på Facebook:

"Overvejer om man alligevel skulle køre en tur til Danmark. Savner sild, Vensysselske grønlangkål, en god stærk ost og andre ufrembringelige lækkerier".

Hun slutter godt nok af med: Men lad os nu se tiden an.

Vi ses i oktober.



Til oktober.

Til august

Til Forsiden