Dagbog oktober 2012.


Man har nu fundet ud af ventilen var tilstoppet (de sagde det var æggehvide) de har nu lavet en ny.

Herefter gik det fremad.

Efter et par dage blev jeg i stand til selv at gøre næsten alt, men der skulle selvfølgelig trænes gevaldigt.

Fysioterapeuten gjorde et godt stykke arbejde, Pia var forundret over at jeg havde gået op og ned af trapper med terapeuten, jeg kunne selv gå på toilettet og i bad.

Midt i al glæden brækkede Cheba benet igen, vi var ikke for heldige.

En dag hvor jeg havde været til scanning med ventilen meddelte de at nu skulle jeg overføres til hospitalet i Villach, alt var pakket da jeg kom op på afdelingen, de manglede senge og de kunne ikke gøre mere for mig.

Jeg blev overført en fredag og Pia var igen glad, nu var der igen kortere vej til besøgene. Pia og Sieglinde var på besøg om søndagen.

Om mandagen kom der en fysioterapeut, hun sagde jeg skulle komme med, hun havde en rolator stående uden for døren, jeg sagde at den kunne jeg ikke bruge, hun sagde at det kunne jeg godt, vi gik så hen af gangen til et træningcenter, her trænede jeg i en halv time, så sagde hun at nu skulle vi tilbage, hun havde fjernet rolatoren og sagde at jeg godt selv kunne gå nu, det kunne jeg med forsigtighed.
Da Pia kom på besøg gik vi over i butikken og handlede lidt ind.

De havde nu fået tilledelse til at jeg kunne komme til Hermagor igen, men først om en uge, i den mellemliggende tid havde de ikke plads i deres træningscenter.

Jeg talte med Pia og vi aftalte at hvis overlægen ville give tilladelse til det ville jeg gerne hjem i den mellemliggende uge, det kom jeg.

Pia havde aftalt med noboens broder Hannes at han skulle komme med en rampe så jeg kunne køre ind til huset i rullestolen, men da jeg ikke længere brugte rullestolen måtte vi sige nej tak til rampen.

Om fredagen kørte Pia mig så til Hermagor.

Vi havde rullestolen med men den kom aldrig i brug igen. Jeg kunne fint køre rundt med rolatoren.

Jeg fik igen Jakob som fysioterapeut og det varede heller ikke længe før han sagde at han var helt overrasket over de fremskridt jeg havde gjort.