Oktober 2011.

3. oktober.

Vejret:
24º sol.

Det fine vejr holder endnu.

Vi kørte op til Pöllatal for at gå en lille tur, det viste sig at i Pöllatal er der ingen sol på denne tid af året, der var kun 11 grader så vi vendte kareten og kørte ned til Maltatal, her var der 24 grader og sol. Vi fandt en bænk lige ud til bredden af floden Lieser med udsigt til Kärntens højeste vandfald Fallbachfal.
Pia mente hun havde lidt energi tilbage, så hun gik en tur med Cheba ned langs floden.

Fallbachfal i Maltatal.

Da jeg skulle fotografere var der ikke ernergi til at gå med <:-)




Første høst af valdnødder, der er enorm mange på træet i år.


5. oktober.


Vejret:
23º sol.
Dagen startede hos øjenlægen, her kommer jeg hvert halve år efter at jeg fik to blodpropper i højre øje.
Øjenlægen siger det er blevet bedre, jeg kan også se at det sorte foroven og forneden er blevet gråt i stedet for sort. Jeg tror nu ikke det bliver helt godt.
Jeg får dryppet begge øjene med nogle dråber som gør at jeg ikke kan se og ikke må køre bil resten af dagen, så Pia må bringe og hente mig hver gang.

Vi havde bestilt brænde til brændeovnen, det kom kl. 15.00.
3 m3 mixet (forskellige træsorter) 50€ = 375.- kr pr. m3.
2 m3 bøgetræ 80€ = 680- kr. pr. m3.
Ialt kr. 2.325.- tørt, kløvet og leveret.
 
Forbrug af el var 12.225 Kw. 1 Kw koster alt incl 1.23 kr.
Et år med gulvvarme (vandbaseret med elpatron) samt el i hele huset kostede sidste år ca. 12.225 Kw x 1.23 = kr. 15.035.-

El + brænde kr. 17.360 .-, jeg tror det er helt rimeligt.


Så er brændet på plads og dækket med plastik.
De har truet med sne og regn de næste dage
.



Der blev da også lidt optændings pinde.

Her ligger brændet godt næsten under tag.

8. oktober.

Vejret:
19º sol.
Natten mellem 6. og 7. oktober kom der 55 mm. regn og temperaturen var nede på 2 grader. Når der er 2 grader her i dalen er der -4 til - 6 grader på bjergene rundt om os. Det indebærer at når det regner her så sner det oppe i 1000 m højde, det er rigtig flot med nysne.

Vi er begyndt at fyre i brændeovnen.


Campingvognen bliver hjemme indtil  januar, vi går og drømmer om et par mdr. i  Spanien.

Nockberge 2.100 meter over havet.


Har lige tændt op og det brænder godt.


17. oktober.


Vejret:
Dagens første gøremål, var en tur til lægen for at hente en henvisning til Hospitalet i Spittal for at få foretaget en MRT-scanning, derefter til Krankenkasse Kärnten for at få en underskrift på at de betaler. Jeg har desværre konstateret at der ikke længere er plads til min knude i hovedet, jeg har i længere tid tumlet rundt som en fuld mand.
Når jeg sidder ned går det fint, det går også udmærket med at køre bil, men jeg kører kun når jeg er nød til det, jeg har jo min udmærkede co-pilot, fru Lunk. Jeg fik en termin til den 7. november.

Så må man konstatere at efteråret er kommet til Kärnten. 0 grader om natten, 18-21 om dagen men solen skinner, det er rigtig godt.

Pt. øver hunden sig i at være alene hjemme, i dag kørte vi til Villach og var væk i tre timer, det gik helt fint, møblementet stod der stadig da vi kom tilbage.

Onsdag skal bilen på værksted, den har fået det med at tænde en del lamper på instrumentbrædtet, endvidere har der en enkelt gang været problem med automatgearet hvor den kun ville køre fremad. Det altsammen er helt ok igen, når jeg stopper motoren og starter igen. Hyundai har forgæves prøvet at finde fejlen.
Så blev fruen i huset squ sur, vi kørte over til ÖAMTC hvor vi er medlem (samme som FDM i Danmark). De satte en computer til et stik inde i bilen, det viste sig at der var flere fejl. Vi fik en udskrift med til Hyundai, de har prøvet det samme uden at finde fejlene. Da vi var der sidst meddelte en meget bestemt dame at vi da kunne køre et andet sted hen og få den ordnet hvis de ikke kunne finde ud af det, det hjalp,
her til morgen ringede Hyundai og sagde at de gerne ville have bilen på onsdag, nu må vi så se.
Automatgearet er med DGS, det vil sige at jeg selv kan bestemme når der skal skiftes, det er rigtig godt når man triller op og ned af bjergvejene.


19- oktober.


Vejret:
14 - 16º skiftende mellem sol og diset.

Bilen har været på værksted, de fandt ud af at det er en kontakt der skal skiftes i computeren, den skal selvfølgelig komme helt fra Korea, 4-5 ugers leveringstid.
Bilen kører fint men et par lamper på instrumentbordet kan finde på at lyse efter vi har startet, så stopper man motoren og strarter op igen.

Vi har desværre ikke fået gulvvarmen til at fungere endnu, her venter vi på reservedele fra Tyskland. Derfor har vi så brugt elvarmeblæsere, det resulterede i at vi måtte have fat i en elektrikker, da en stikkontakt brændte af.
 

22. oktober.

Vejret:
12º lidt sol.


Hvad er det for et apparat han står med?

Nu er det sidste hø kørt hjem og majsmarkerne er høstet.

23. oktober.


Vejret:
9º diset.
Så er haven næsten klargjort til vinteren, den sidste klase vindruer er plukket.

Valnødderne er samlet og det har givet godt.


Her er så valnødde høsten ca. 25 kg, dertil kommer så alle dem Pia og udlejeren har spist den sidste måned.


25. oktober.


Vejret:
9º let skyet.
Så har HP-Reifendienst monteret vores vinterdæk.
Reglerne for vinterdæk i Østrig:
Fra den 1. november til den 15. april skal der være vinterdæk på bilen, når det er vinterføre. Det vil sige, når vejene er dækket af sne, slud eller is. Vinterdækkene skal monteres på alle 4 hjul, og de skal være mærket med M+S og have en dybde på minimum 4 mm. Kørsel med sommerdæk kan dog accepteres, såfremt man har monteret snekæder på de trækkende hjul. I så fald er den anbefalede makshastighed 50 km/t. Det er i øvrigt førerens ansvar, at bilen er udstyret med det nødvendige vinterudstyr. Hvis man lejer en bil, skal man derfor selv huske at tjekke, om det påkrævede vinterudstyr forefindes.

Jeg forstår ikke at nogen har så meget i mod at få monteret vinterdæk, den tid vinterdækkene sidder på slides der jo ikke på sommerdækkene.


Efter en del problemer har varmesmeden nu endelig fået monteret en ny pumpe på vores gulvvarme.


Det er den sorte klump med den grønne lampe der er skiftet.


Nu skal vi have indstillet hanerne så vi får den varme i hvert rum som vi ønsker.
Der er klimastyring på med en udendørs føler, systemet slukker selv for varmen kl . 22.00 og tændes igen så vi har varme kl. 07.00.
Det overvejes at sætte termostater på hver hane.

26. oktober.

Vejret:
10º regn.
Det regner og så falder der valdnødder ned. Vi kommer nok til at investere i et net mere.


30. oktober.


Vejret.
10º diset.
Tiden er kommet hvor der ikke sker ret meget hos familien Lunk.

I dag kørte jeg hen til den nye svævebane, det bliver spændende at se om de bliver færdige til 17. december.

Jeg har lavet lidt på det link som jeg har lagt ind på forsiden. Ny goldeck svævebane