November 2010.

Vores hjemmeside har nu været besøgt 85.000 gange.

Det er ca. 70 besøg pr. dag i godt 3 år 

ca. 1.200 dage.

Det er ret interesant at se hvorfra man klikker ind.

Ved at klikke på selve tælleren kan man få en anden side frem, her går man hen i 2. spalte og ned på lande, vores gennemgang har givet ca. 65 forskellige lande.

1. november.

Vejret:
8º - 12º  skyet.
Så er vi kommet ind i november og efteråret er nu kommet. Oppe i bjergene 1.500 meter over havet har der flere gange sneet.

På terrassen er der næsten 19 grader.

Haven er klar til at vi får sne.

I morgen får vi nye alufælge med vinterdæk ialt 7.500.- kr. Dækkene hedder Cooper og er meget brugt i Østrig.

Igen i år ruller vi en tur til Danmark, vi regner med at køre omkring den 22-25. november. Første stop bliver i Stubberup på Falster, hos Annie og Jens.

Så er der sat dato på, vi kører til Danmark den 23. november.


4. november.

Vejret:
Morgen 9º
Eftermiddag 14º sol.
Da vi regner med at det ikke længere bliver muligt at køre op i højderne besluttede vi at køre en tur op til Matrei som ligger på vejen op til Felbertaurn tunnelen. I en lille by der hedder Huben drejer man til højre mod Kals. Herefter følger man skiltene mod Grossglockner Blik, et stykke oppe i Ködnitztal må man ikke køre længere..

En rigtig flot tur med utrolig flot udsigt både ned i dalene og op mod bjerget.

Efter dette trip hvor vi drak kaffe med udsigt til et lille vandfald, kørte vi til Matrei. I Matrei drejede vi ind i Virgental mod byen Virgen. Her skulle der være et meget flot vandfald, Umballfälle, men da klokken efterhånden blev mange besluttede vi at dette skulle blive et udflugt mål i 2011.


Grossglockner set fra syd siden.
Her omkom 3 Polakiske bjergbestigere søndag /mandag.
De havde ikke sikret sig at vejret var til at bestige bjerget.
De var 5 personer, en far hans 2 sønner og deres to venner.
Den ene søn brækkede benet, han og faderen og en af vennerne døde.
De 2 sidste blev reddet.


På parkeringspladsen hvor vejen stopper er der opsat tavler med oplysning om de forskellige vandreveje.
Turen op til toppen tager for øvede bjergbestigere 7 timer.
Der er flere ruter og på alle ruterne er der overnatningshytter.
Her kan man overnatte og spise, hytterne er lukket om vinteren, "nu".
Det var sjovt at se bjerget fra denne side.
Vi kører normalt op til Kaiser Frantz Josef Høhe. Ved gletcheren.


Dette billed er taget fra parkeringspladsen.
Hvis man vil længere er det på gåben.
Der er også korte vandreture for nogen som ikke er så øvede "os". Det må prøves.


Udsigt over Kals.

På vej op mod Ködnitztal.




Et lille vandfald i Ködnitztal, her blev den medbragte kaffe drukket.



Det var blevet lidt sent så solen gik ned over Drautal, her set tilbage mod Lienz.


6. november.

Vejret:
Morgen 9º sol.
Middag 15º sol.
Der er et utrolig flot vejr pt. med 15 grader og sol.
Et sådan vejr gør at det trækker i Pias camera.
I dag gik turen til området ved Millstätter See. Søen er næsten helt blank og bjergene spejler sig i vandet.


Billedet er tagt op fra vejen til den dejlige restaurant "Bergfried". som ligger lige over campingpladserne i Döbriach.


Millstätter See taget fra Dellach.


Et næsten klar spejlbilled.

Vores lokale bjerg Goldeck i baggrunden.
Udsigten fra vejen over Dellach.

14. november.


Vejret:
-2 til 14º sol og let skyet.
Så er vi kommet ind i den tid hvor der ikke længere er vejr til de helt store udflugter, eller at tage skønne fotos.

Fredag så det ud til at vi kunne køre en tur og se lidt på omgivelserne.

Vi kørte en tur op gennem Liesertal til Renweg, vejret viste sig at blive lidt grumset, men når vi nu var kommet afsted kørte vi videre op til Katschbergpasset, det er den vej kan køre hvis man ikke vil sidde i kø ved Taurntunellen.

Da vi nu var kommet op til toppen kunne vi jo lige så godt se ledt mere af dette område.

Vi kørte videre og kom til St. Michael im Lungau herfra videre mod Mauterndorf og Obertauern.
Vi har tit talt om hvordan vejen var hvis vi fortsatte op mod Salzburg, som tænkt så gjort, vi fortsatte op til Radstadt og kom på motorvejen ved Altenmarkt im Pongau.

Nu ville vi så se hvor langt man var kommet med bygningen af det nye rør i Taurntunellen. Man arbejder stadig på at renovere den gamle tunnel og vi måtte så køre i den nye hvor der er trafik i begge retninger, det kostede 9,5€ at blive så klog. Det forventes at begge rør er bliver åbnet tidligt i det nye år.

Så er vi blevet så meget klogere, der er 15 km. længere over bjerget og det tager mindst 1 time mere end motorvejen, men det kan da være et alternetiv hvis meldingen lyder på 20 km. kø og en ventetid på omkring 6 timer (midt på sommeren).

Med henblik på vores tur til Danmark som starter den 23. november, er vi begyndt at skrives dosmerseddel for ikke at glemme de ting vi skal have købt og have med tilbage fra Danmark, men også en hvor vi skriver de ting op som venner og familie ønsker at "importere" fra Østrig.

Vi er begge begyndt at glæde os til turen.


15. november.


Vejret:
2 til 14º sol.

Så er man blevet så meget klogere.

Tiden nærmer sig hvor det kommer til at hedde folkpension. Det har jeg vidst i snart 65 år så det kommer jo ikke helt bag på mig. Det der kommer bag på mig er at jeg et eller andet sted havde læst, at man ca. 4 måneder før man blev 65 ville modtage et brev fra "pensionsstyrelsen", i brevet ville der være ansøgningsskema m.m.
 

Da jeg ikke modtog noget brev blev jeg lidt bekymret og henvendte mig for at få nærmere oplysning om folkepensionen.

En uge senere modtog jeg så papirerne, de blev underskrevet og returneret samme dag.

Efter yderligere et par uger kom der et brev fra "Pensionsversicherungsanstalt"  Landesstelle Kärnten i Klagenfurt am Wörtersee Østrig. Her havde man modtaget en opfordring til at kontakte mig for at få oplysninger om mine arbejdsforhold, både i Østrig og Danmark. Der skulle udfyldes skemaer over hver arbejdsgiver samt alle perioder.
Det viser sig nu at det var "pensionsstyrelsen" i Danmark der skulle bruge papirerne, jeg havde sat alle i Baldramsdorf til at finde ud af hvad det gik ud på, hvorfor skrev "pensionsstyrelsen" ikke selv dette til mig.

Da jeg nu engang er sådan indstillet at jeg vil vide hvad der foregår tog jeg knoglen og rinde til "pensionsstyrelsen", efter at være blevet stillet om flere gange fik manden ved omstillingsbordet en lille bestemt repremande om at nu kunne det være nok og så kom jeg igennem.

Jeg kom til at tale med en meget kompetent dame som kunne oplyse mig om at de jo skulle vide om jeg også fik pension fra Østrig. Det forstod jeg ikke helt, jeg havde tidligere skrevet til dem at jeg var på efterløn, så kom vi til sagens kerne, de stolede ikke på mig jeg kunne jo have arbejdet i Østrig også. Efter en længere udredning blev vi enige om at jeg havde opfyldt alle betingelser for at få en folkepension, efter at have arbejdet i Danmark i ca. 46 år.

Så kom schoket, hun medelte mig at det ikke var helt sikkert at sagen blev klar så jeg kunne få den første pension til tiden, men at jeg selvfølgelig ville få pengene, men ved en regulering da jeg jo ikke havde søgt så betids at de kunne nå at få sagen klar.   De havde squ, da vidst i 65 år at nu var det Pouls tur <:-D

Nyt schock, jeg spurgte damen hvorfor jeg ikke havde modtaget noget brev før jeg selv henvendte mig, jeg havde jo læst at det kom helt af sig selv, svaret var, da helt indlysende, når man flytter til udlandet skal man selv sørge for at få tilsendt ansøgningsskemaet, dette blev begrundet med at de ikke vidste hvor folk boede når de flyttede til udlandet, gud ved hvor det står?. Hvis jeg nu stadig boede i Danmark hvor havde de så fået adressen fra???.  

Skulle man overveje at droppe adressen over for skattevæsenet <:-D

Nu må vi så se hvorles det kommer til at gå.

Til orientering ved jeg nu også hvorledes man får pension i Østrig, det fortalte alle de som var sat i gang med at hjælpe mig.
I Østrig indbetaler arbejdgiveren til en "pensionsversicherung" i forhold til hvad man tjener, derfor skal man her ydfylde formularen om alle arbejdsgivere ogarbejdsperioder, indlysende!.


22. november.


Vejret.
2 til 12º skyet.
Nu er der kommet efterår og sneen nærmer sig i et enormt tempo.
Der regner næste hver dag og man kan se sneen helt ned i 800 meters højde, når bilerne har sne på taget ved vi at de kommer oppe fra fra højderne.

Det er vi faktisk helt ligeglade med, for i morgen meget tidligt ruller vi til Danmark.
Vi kan forstå på det hele at det er godt at vi har fået monteret vinterdæk.

Første besøg bliver hos Annie og Jens i Stubberup.

Vi tager med Rostock - Gedser færgen, det er det nærmeste når man skal til Sjælland og Øerne.