Dagbog marts 2013.


1. marts.

Vejret:
8 grader sol.
20 grader på terrassen.
Så har vi taget hul på en ny måned, vejret ser ud til  at arte sig rigtig flot.

Jeg var alene til bestråling i dag, det tog kun ca. 5 minutter, men turen der ned og hjem tager i alt 2-3 timer.

Pia sad på terrassen og nød solen da jeg kom hjem.

Lige nu er jeg på vej til en morfar, jeg er godt træt. Pia er kørt ud og handle ind.

Har lige taget en morfar inde i min Stresless stol.

Vi har lige taget den lille tur rundt i området, jeg er meget svimmel så det er begrænset hvad jeg er til. I dag kan jeg godt mærke at jeg er blevet bestrålet, det strammer lidt i hovedet.

2. marts.


Vejret.
4 grader diset.
Vejret er lidt grumset, Pia har gået en tur med Cheba.

Så vil jeg tage mig en morfar.

Pia og Cheba har været på tur. Jeg har læst i en dansk bog, og gået nogle gange op og ned af trappen til loftet, lidt kondi skal jeg jo have.

3. marts.


Vejret.
4 grader. sol.
Der har været under -10 grader i nat, men nu er solen godt i gang med opvarmning.




Neden for kan i læse lidt om den bestråling jeg får for min tumor på hørenerven (godartet) siger de, altså ikke kræft.

Jeg er blevet medlem af Dansk Acusticusneurinom Forening.


Pia mente at jeg trængte til at komme lidt ud i naturen, vi kørte til Weisensee Øst, vi havde regnet med at tage nogle billeder, men det viser sig at der ikke er sol der  efter kl. 14.00. Pia havde lavet kaffe og taget kager med, det blev indtaget i skoven, Cheba fik lov at løbe lidt rundt, rigtig familiehygge.

Vi tog nogle billeder på turen hjem.



Udsigt til  Drautal fra vejen fra Villach.


Et billed fra turen.

Nok et billed fra turen.


Parkeringspladsen ved den nye Goldecksvævebane, da vi kørte forbi  på vej ud var den fyldt helt op.

Her går svævebanen hen over vejen hjem til Baldramsdorf.

4. marts.


Vejret:
4 grader sol.

Så er morgenmaden indtaget og jeg venter nu på taxaen som skal køre mig til  bestråling i Klagenfurt.

Nu er den igen gal med selvangivelsen. der indgår ikke rentefradrag, men et fradrag på udenlandsk ejendom, vi har ingen udenlansk ejendom. Det samme hvert år.

Har lige fået rettet fejlen.

5. marts.


Vejret:
4 grader sol.
Så er jeg klar til en tur mere i kanonen, i dag har jeg mit camera med, de har lovet at tage et billed af mig, mens jeg ligger der, Jeg håber det kan bruges.




Så er jeg blevet fotograferet, en sød sygeplejerske tog et foto af mig, mens jeg ligger med hovedet spændt fast.
Masken var varm og blød da de lavede den, da den blev kold var den hård.



Briksen før jeg kom der på, min maske står ved hovedgærdet.

Helga er med i taxaen hver dag hun bliver bestrålet for brystkræft.

Lidt glæde er der dog, vores søde veninde som vi kender fra Spanien Grethe Hald fra Brørup, har sendt mig nogle DVD-film, et par danske bøger samt nogle Piratos til Pia.

6. marts.


Vejret:
5 grader diset.
Kl. 09.00 går turen igen til bestråling i Klagenfurt.

Kl. 12.00 var vi tilbage, Helga og taxaschaufføren Oskar, var inde for at se vores campingvogn,  de var meget benovet over den.

Kl. 14.50 skal jeg til ørelægen igen, igen.

Har besøgt ørelægen han kunne desværre se at jeg var blevet dårligere til at høre på det højre øre, ifølge det man kan læse sig til er det helt normalt når man bliver bestrålet.

Der var dog den bedring at betændelsen i venstre øre var væk og jeg skal ikke længere have dråber.

7. Marts.


Vejret:
13 grader let diset.
Pia kørte til øjenlægen kl. 07.30, hun har fået et haglkorn, hun bliver behandlet antibiotaka (kortisone).

Jeg har været en tur i Klagenfurt og er blivet bestrålet.

Naboerne sidder ude og drikker kaffe, da jeg ikke skal nyde noget af at blive forkølet, bliver jeg inde.

Familie, bekendte og hjemmesidelæsere har sendt mig noge høreapparater, dem har vi prøvet at få Hartlaur til at indstille, det gør de så, men de vil selvfølgelig hest sælge nye. Alle de tilsendte høreapparater er afleveret hos Hartlaur, de vil prøve at indstille dem så de passer til mig.

Vi har dog samtidig bestilt  nye øreproppper. De ville prøve at få sygekassen til at betale en del.

Ørelægen har skrevet en henvisning, da jeg er exstem dårligt hørende.

Jeg har også fået tilsendt nogle batterier, de passer til de apparater som jeg har bestilt, så nu har jeg batterier til et års tid, det er da helt fint, 6 batterier koster 9,99€ Kr. 75.00.


Har lige indbetalt kr. 45.- for navnet, www.lunk.dk, det er da lige til at overkomme.

8. marts.


Vejret:
6 grader sol.
Desværre kan forhandleren af høreapparater, Hartlaur, ikke indstille alle de høreapparater jeg har fået tilsendt fra venlige mennesker i Danmark, han har ikke softvaren til putteren. To af apparaterne kan han, dem laver han så.

Lægen på bestrålingafdelingen sagde til mig i dag at jeg skulle være opmærksom på at jeg kunne risikere at miste hørelsen helt på det højre øre, så hun mente jeg skulle vente med køb at et apparat til det højre øre indtil vi vidste hvordan det hele udartede sig.


Så har jeg købt og bestilt et nyt til venstre øre, det koster 1.392€ 10.440.- kr.,  jeg skal selv betale 600€ kr. 4.500.-kr. sygekassen betaler resten.

Forhandleren forklarede os at man kan få en mikrofon som kan kobles på det højre øre og udgøre at jeg næsten kan høre normalt, også selv om jeg mister hørelsen helt. Nu må vi vente og se.


9. marts.


Vejret.
11 grader let diset.
I følge kalenderen skal vi bare slappe af i dag.

Så har rengøringsdamen været her og klaret hele huset. Det er utroligt hvad man kan få gjort for 150.- Kr.

Kl. 12.30 begyndte en let regn.

Udlejeren Sieglinde er lige kommet for at hilse på.



10. marts.


Vejret:
6 grader tåget.
Pia vil gerne have mig med ud at gå. Vi gik ned til markerne, der er meget tåget, lige et vejr til at indhente en forkølelse og det er da det sidste jeg har brug for.

Kl. er 16.00 Pia og Cheba er lige kommet tilbage fra en længere gåtur, Cheba er blevet træt og flader ud.



Et rigtig forkølelsesvejr.

11. marts.


Vejret;
6 grader diset.
Sidder og venter på taxaen så jeg kan komme til bestråling. Så viser det sig at det i dag er en Quinde og ikke Oskar.

Efter hjemkomsten skulle vi lige en tur ind til Hartlaur for at købe nye læsebriller jeg brækkede den ene arm af brillen i går.

2 par nye kostede 150.- kr.

Da vi så igen er i tiden hvor der skal ændres i årsopgørelsen har jeg brugt over en time på at lave ændringerne. Vi kan først se resultattet om nogle dage, jeg var i telefonisk kontakt med en dame som i den grad var umulig. Hun var meget lidt for at aflevere sit navn. Hvis det viser sig at vi får problemer er det jo godt at vide hvem man har talt med. 


Pia har fået lov at komme med i taxaen på torsdag og jeg har talt med den søde læge i dag, hun var fuldstændig enig i at vi skulle have en samtale på torsdag, så er det jo godt at have en TOLK med.

Jeg har problemer med at trække vejret gennem næsen, så jeg har Otrivin næsesprey med hver dag, jeg havde glemt dem i dag, det var ikke noget de brugte på bestrålingsafdelingen, heldigvis havde jeg nogle pastiller med som også giver lidt luft.

12. marts.


Vejret:
5 grader diset

Kl. 08.00 kom der en mand fra firmaet Klausner og satte en ny pumpe på vores vandbårnegulvvarme, det er den tredie på 2 år, lejerne kan ikke holde.

12.30 var jeg tilbage fra bestråling

Pia er på vej til frisøren, hun kan ikke klippe sig selv, med mig går det fint når hun starter maskinen.


Jeg har lige hilst på Lene, hende og Sven Erik er i Portugal pt. på vej nord over, hun sagde at det regnede kraftigt.

Pia er gået med Cheba, jeg sidder og sapper på nettet.

Jeg har besluttet at gå tidligt til køjs, jeg er meget træt.

13. marts.


Vejret:
4 grader let regn.
Der er ikke vejr til at gå ud det pisser ned og har gjort det hele dagen.

Annie har lige skrevet at hun har sendt en ny pakke med bøger, hjertelig tak Annie, hils Jens og Luna.


Et rigtig forkølelsesvejr.

Jeg har vist nok været heldig alligevel, en af mine gode venner Grethe Houby fra Haslev er endt i kørestol og ældrebolig, jeg føler med hende og Erik.


Min gamle tæller på hjemmesiden forsvandt da den var på 140000 besøgende, nu har over 10000 besøgt siden efter jeg fik en ny tæller, altså 150000 siden den 17. juli 2006, hvis i klikker på tælleren kan i få en masse oplysninger.

Nu er jeg blevet bestrålet 10 gange, det viser sig desværre at bivirkningerne nu begynder at komme, jeg har en meget svær hovedpine samt nogle sår i munden. Pia skal med ned på hospitalet i morgen (som tolk) så må vi høre hvad lægen har at berette.

14.marts.


Vejret:
4 grader diset.
I dag havde vi en samtale med lægen på bestrålingafdelingen, vi havde flere spørgsmål som hun besvarede.
Hun siger at bestrålingen ikke har noget med min svimmelhed at gøre, hun ordinerede nogle kortisontabletter (binyrebarkhormon) det er ikke lige noget fru Lunk er glad for, jeg skulle tage en når jeg kom hjem samt en i morgen tidlig sammen med morgenmaden, hvis det ikke hjælper skal jeg stoppe igen da det ikke er noget kroppen har godt af.

Der er pisse koldt kun 4 grader men det blæser så vinden er kold.

Pia og Cheba gik alene, hun befalede mig at tage trappen op til føstesalen 27 gange, jeg har nu taget de 7.

Jeg får mit nye høreapparat på mandag, det bliver spændende at høre om de er bedre end det jeg bruger nu. Og spændende om han har fået nogle af de gamle til at fungere.

15. marts.

Vejret:
5 grader let skyet og sol.
I dag kører taxaen  kl. 8.45, vi skal vej af Gendorf, Starfach og samle 2 op.

Oskar havde regnet med at kunne køre over Ferndorf, det viser sig de er ved at bygge vejen om, det trængte den også til.

Bestrålingen tog næsten 25 minutter idag.

Kortisontabletterne har hjulpet lidt, så jeg fortsætter lørdag og søndag selv om det et noget giftigt noget. (Binyrebarkhormon).

Det blæser en halv pelikan, men jeg gik med Pia og Cheba op gennem byen og over marken hjem, jeg trængte til lidt bevægelse.

Pia og Cheba har lige taget en tur mere.

16. marts.

Vejret.
4 grader sol.
Solen skinner men der er lidt koldt.

Pia og Cheba har gået en tur i formiddags.

Jeg har arbejdet med at rette en fejl på hjemmesiden, april og marts i 2011 var gået hen og blevet de samme. Det skulle være i orden nu.

Så har vi lige taget den lange tur hen af markvejene. Solen gik ned bag bjerget lige som vi kom hjem.

Aftensmaden bestod af ostefondue med flute, små løg og miniagurker, en ret vi fik første gang i 2006 i Schweitz vi købte en Tefal fonduegryde i et Carafursupermarked i Frankrig, en investering vi tit gør brug af.


17. marts.


Vejret:
6 grader sol.
Pia og Cheba gik tur mens jeg var i et lidt forsinket bad.

Efter morgenmaden blev jeg klippet og fik ordnet skæg, så var det tid til at støvsuge hår og skæg, mest hundehår.

Siglinde kom lige da vi var på vej ud at trave en tur med Cheba, hun havde kage med til kaffen, hun gik med og vi drak kaffe og spiste kagen bagefter, kagen havde Gerhard lavet, den var rigtig god.

18. marts.


Vejret.
0 grader sne.
Så ligger vi igen på 0 grader og der sner.

Har været til bestråling.

Skal hente høraparater kl. 15.00, håber det er noget der fungerer.

Her kl. 19.30 kan jeg meddele at hørelsen er rigtig god med det nye apparat.

Nu bliver det spændende at høre fjernsynet. Det fungerer utrolig flot.

Der er faldet ca. 30 cm. sne på 4 timer, vi er lidt bekymret for campingvognens tag, det er tøsne så det er tungt.

Så kom der lige en ny gang sne. ca. 30 cm. på 4 timer.

19. marts.


Vejret:
Kl. 13.00 14 grader sol.
Så er det blevet tøvejr og sneen er ved at forsvinde igen.

Vi skal ind og finde et par nye hjemmesko til mig, i de gamle er sålen faldet helt sammen. De har holdt siden jeg fik dem i 65 års fødselsdagsgave af familien i Jerup.



20. marts.

Vejret:
12 gradersol.
Nok en tur til bestråling er foretaget.

Chaufføren meddelte at vi på fredag skal køre her fra kl. 06.00, jeg spurgte ham om han var syg, det sagde han nej til.

Kl. 17.15, har lige taget den store travetur.

21. marts.

Vejret:
9 grader sol.
Vi fortsætter med bestråling, i dag tog det lidt længere tid, der skulle ændres lidt på de plastre der sidder på masken.

Kl. 14.00 var vi i Warmbad ved Villach. De skulle se om min hofte sidder løs, det sagde lægen nej til, hun mener jeg har tabt mig så meget at jeg skal have genoptrænet musklerne i hoften, jeg fik igen en henvisning til fysio, men det bliver først efter jeg er færdig med bestrålingen.

Vi var også en tur i ATRIO, her købte jeg et par nye bukser hos Adler, de bliver lagt op og kan hentes på næste torsdag.

I aften skal jeg tidligt i seng, taxaen kommer allerede Kl. 06.00 i morgen, jeg har meddelt Oskar (chaufføren) at jeg nok kommer i "pyjamas" :-)

22. marts.

Vejret:
6 grader sol.
Vi kørte præsis Kl. 06.00, jeg var den første der blev bestrålet i dag, Kl. 08.50 var vi hjemme igen.
Grunden til at vi skulle møde så tidligt var, at personalet skulle på skolebænken, godt de dygtiggør sig.

Vi har været på genbrugen med en masse pap, papir, glas, dåser og flasker. Jeg er efterhånden ved at være lidt oppe på dupperne igen, så jeg kørte.

Vi var også hos lægen og hente resultaterne af blodprøverne som blev taget i tirsdags, det hele ser ud til at være nogenlunde i orden, sekretæren sagde at vi ikke behøvede at tale med lægen.

Efter vi kom hjem gik vi en tur ned på markerne.

Kl. 15.00 gik vi turen gennem byen.

Der er i den grad blevet forår, 23 grader på terrassen.


Cheba er ikke meget for det fotograferen.



Dejligt med lidt varme.

Så er der serveret kaffe og kage i solen.

Naboerne er også kommet ud i varmen.

Man hygger vel.

23. marts.

Vejret:
kl. 09.00 6 grader.
Kl. 15.00 21 grader. sol.
Rigtig flot vejr, i dag har jeg taget turen ned til markerne samt op gennem byen.

Vi sad igen ude og drak kaffe.

Huset er støvsuget og gulvene vasket.