Juli 2011

1. juli.


Vejret:

23º sol.
Nu er vi klar til at tage på camping, vognen er vasket og fru Lunk gør hovedrengøring inde i vognen.


Så er der gjort klar til en campingtur.

5. juli.

Vejret i perioden.
28 til 32º sol.

5. juli 2011, blev en meget hektisk dag, kl. 10.00 afleverede vi hunden hos knoglesmeden i Klagenfurt, derefter kørte vi hjem og fik lidt spiseligt for straks at indfinde os hos en anden knoglesmed med min kunstige hofte, han gjorde alt hvad han kunne for at få mig til at skrige, vred, rykkede, slog og hamrede på hoften, for efterfølgende at nå frem til at jeg en infektion i knoglerne.
Jeg skulle så komme igen i morgen for at få taget nogle blodprøver.

Kl. 17.00 fik vi besked fra klinikken i Klagenfurt at nu måtte vi gerne hente vores lille hund.

Benet blev ved med at skride ud selv om den nu i 4 uger har haft skinner på begge sider af benet. Kirurgen meddelte at han måtte indoperere en metalskinne.

Da vi kom der ned kl. 18.00 havde hunden fået indopereret metalskinnen. Det var godt nok en lidt sløv hund der blev lagt ud i bilen.
Først havde kirurgen brækket benet og rettet det ud så det nu stod lige. Skinnen er skruet ind i benet over og under brudet.
Det lille kræ skal nu gå med skinnen i 9 måneder hvorefter det skulle være lige så godt som nyt.

Nu må vi så igen igen ikke lave noget i et par uger.


Det ser ret så drabeligt ud når man bruger reservedele til hunden.


Skinnen skal sidde der i 9 måneder.

6. juli.

Vejret:
31º sol.
Kl. 09.00 kørte jeg op til ortopædkirurgen for at få taget nogle blodprøver. Han har normalt lukket om onsdagen, men jeg skulle bare banke hårdt på døren så ville han lukke op.
Nu skal jeg så afsted igen tirsdag kl. 09.00 for at høre resultatet, gud ved hvad der så skal ske.

Så har vi gravet de første nye kartofler op.

Nye kartofler, en top de er meget fine.
Nye kartofler, rødspætter, læsøsalt, persillesovs, serveret  med hvidvin.


7. juli.

Vejret.
31º sol.
09.00 blev bilen afleveret hos Hyundai i Spittal, der skulle laves service. Den skal serviceres enten en gang om året eller for hver 30.000 km. Det blev en gang om året, ved 21.000 km.

De lavede 1 års garanticheck samtidig, ialt kostedede det 350€, 2.600.- kr. incl 20% moms, med olieskift, 6,7 liter, oliefilter, luftfilter samt pollenfilter.
Smøreolien er det dyreste 138.- kr. pr liter 5W30.

Nu kan den så køre et år mere.


8. juli.

Vejret:
30º sol.
Så har vi været til kontrol med hundens ben. Det ser ud til at gå godt.


9. juli.

Vejret:
30 - 34º sol.
Der er ulideligt varmt man er nødsaget til at køre lidt op i højderne.
I dag kørte vi en tur til Weissensee, det hjalp nu ikke på varmen der var der også 33 grader.
Vi havde kaffe kage med (ingen kopper, man er vel miljøbevidst), vi drak kaffen af bøtten vi havde kagen i, jeg må hellere indrømme at det var mig der havde glemt kopperne.

Dejlig udsigt over Weissensee.

Familieudflugt til Weissensee, med medbragt kaffe og kage.


11. juli.

Vejret:
24º sol.
Regn 7mm. fra kl. 05.00 til 06.00.
Denne dag startede med et ordentlig tordenskrald kl. 05.00, der kom 7 mm. regn på ca. 1 time.

Nu er der gravet nye kartofler, de er blevet renset med min nye kartoffelbørste.

Børsten, er som det fremgår en toiletbørste, der er tilvirket. Den anvendte børste er ny, mon man får krydderkartofler, hvis man anvender en brugt børste <:-D)



Jeg har skåret den yderste ende af børstehåndtaget,
derefter bores et hul på 10mm.
Boremaskinen stoppes så boret bliver siddende fast i plastikken.
Tag ikke boret ud.
Derefter spændes det fast med et spændebånd.


Kartoflerne dækkes med vand, ikke for meget.
Boremadskinen sættes på fuld kraft.

Man køre indtil at det tynde skind er faldet af
Nu skal der kun lige fjernes (øjne)  så er de klar til gryden.

12. juli.

Vejret:
25º sol.
Det blev en meget travl dag. Først til knoglesmeden som havde fået svar på mine blodprøver. Der var ingen betændelse, nu skal jeg så lige tur på hospitalet i Klagenfurt den 20. juli, der skal jeg være hele formiddagen og have undersøgt knoglerne i hele kadaveret.
Vi blev for en tid siden kontaktet af nogle menesker som fulgte med på vores hjemmeside, de hedder Sommerlund til efternavn lige som vores vampingvenner fra Brørup som vi var sammen med i Spanien i 3 vintre. De ligger lige nu på en campingplads i Ferlach syd for Klagenfurt, da vi nu skulle til dyreklinikken med hunden, blev vi enige om at køre ned og hilse på dem, det viste sig at de ikke kender Åse og Ebbe Sommerlund.
Vi lavede en aftale om at de kunne køre op til os torsdag.

14. juli.

Vejret:
22º sol.
Jette og Ole mødte op efter en tur rundt i byen, det er lidt svært at finde hvor vi bor, der er ingen orden i husnumrene, nr. 1 er det første hus der blev bygget i Baldramsdorf, nu er de vistnok nået op omkring 300, hver gang der bliver bygget et nyt hus får de næste nr. i rækken, godt man ikke er postbud eller pakketrans her.
Vi spiste lidt let til frokost og kørte derefter op på Nochalmstrasse., her drak vi kaffe og hyggede lidt. Jette og Ole er nu på vej nord over til det lille Danmark.



Så er vi nået op på toppen af Nochalmstrasse, 2024 meter over havet.

16. juli.


Vejret:
24º sol.
Jeg tror efterhånden vi har slidt motorvejen op mellem Spittal og Klagenfurt.
I dag har vi igen igen været hos dyrlægen med Cheba, dyrlægen besluttede at nu skulle hun ikke længere gå med de træskinner som sidder i forbindingen omkring benet, nu kan hun nøjes med en forbinding og metalskinnerne der er opereret ind i benet, operetionssårene ser fine ud.
Vi skal så igen til eftersyn den 22. hvor der også vil være en fysioterapeut til stede på klinikken, han skal undervise Pia i at træne hundens muskulatur i benet. Vi håber det bliver rettet mere ud men vi må ikke forvente det bliver helt retttet.

º
Vejret:
24º sol og regn.
Lige nu ser det ud til at sommeren er forbi <:-D) , der har regnet en del de sidste dage.
4 - 5 dage med lidt regn og vi pivver, ifølge statestikken fra de forrige år skulle det være forbigående.

20. juli.

Vejret:
23º overskyet med lidt regn og sol.

Jeg stod op kl. 04.30 og gjorde klar til en undersøgelse af hele knoglemassen på hospitalet i Klagenfurt.

Jeg mødte op på hospitalet kl. 07.00, her blev der udfyldt en masse papirer, man er vel efterhånden blevet helt ferm til det sproglige. De er nu flinke til at udtrykke sig klart når jeg fortæller jeg er dansker.

Kl. 07.30 fik jeg en kanyle i armen og de sprøjtede kontrastvædske ind, og så blev jeg sendt igennem et maskineri - nok en scanner - som scannede hoftepartiet.

Kl. 10.00 fik jeg nok en tur i maskineriet, men nu med hele kroppen  spændt fast så jeg ikke kunne bevæge mig, derefter igen en tur med hoften, svaret skulle kunne hentes hos knoglesmeden i Spittal på fredag.

22. juli.

Vejret:
23º sol og let skyet
1 lille byge midt på dagen.
Vi har været en tur på Camping Winkler i Seeboden, der mødte vi en del dejlige danskere, vi fik lidt godt campingsnak.

23. juli.

Vejret:
23º  Sol og let skyet.
Hvor utroligt det end lyder, har fru Lunk nu været gift med mig i 23 år.



24. juli.

Vejret:
18º overskyet.
Regnmåler 24 mm.
Et underligt vejr, der er kommet 24 mm. regn siden i aftes. Der er kommet sne på toppen af Goldech og Nockalm, der var 10 grder til morgen. Et rigtig Østrigvejr, midt i ugen skulle sommeren vende tilbage, nu må vi se.

25. juli.

Vejret:
19º let skyet.
I formiddags havde vi besøg af Johnny og frue fra Næstved, Johnny  har kontaktet mig efter at have læst lidt om os på vores hjemmeside, de camperer en del på Camping Winkler i Seeboden.

Kl. 14.30 kørte vi op til Gasthoff Bergfried som, ligger ved Millstättersee, man kører til Döbriach, herfra op over bjerget til Glanz, ca. en km. længere oppe drejer man fra til venstre, her fra er der skiltet til Bergfried.
Som det fremgår af billederne er der en utrolig flot udsigt over Millstättersee og vi kan se hjem når vi er der oppe.
Der blev bestilt kaffe og Schwartzwalder Kirchtorte, en rigtig god torte.


Millstättersee, set fra Bergfried.

Ovre bag bjerget bor vi i Baldramsdorf.

Denne udsigtsplatform er lavet efter vi var her sidst, flot udsigt.

Cheba har fået lov at komme med i dag.

26. juli.

Vejret: 
20º let skyet.
Så er diagnosen stillet, jeg har fået kostateret Arthrotis. På danks er det nok nemmest at sige gigt i hele den nedre region, hele bækkenpartiet, højre lår og knæ, nedre del af ryggen er angrebet. Det knager, brager og ryster så at man kan høre det når jeg går.

Udsigterne for helbredelse er lig NUL. Kun smertelindrende medicin/infusioner.

Min læge er en meget resolut mand, har du tid Poul, så går vi igang med infusionerne nu, jeg svarede ja.
Lægen har sin egen lille klinik med sygeplejerske, hun blev bedt om at give hr. Lunk infusioner med NeoDOLPASSE. Det tager ca. en halv time hver gang, jeg skal have fem infusioner på 10 dage.

Efterfølgende var jeg på apoteket efter 5 flasker med vædsken, 5 butterflynåle og slanger, som jeg skal have med på fredag, den femte flaske er den han lagde ud i dag. Jeg skal selv betale 5,10€ resten betaler sygekassen.

Alt ordineret medicin koster patienten 5,10€, uanset hvad det er for medicin og uanset prisen, man kan kun få recept til en måned adgangen.


Fru Lunk mente ikke hun kunne hjælpe, så hun gik hen til frisøren, og brugte 16€ på en klipning.

Nu sidder man her og tænker lidt over situationen. Kan de mindske smerterne så det er til at holde ud, kommer jeg op i bjergene igen, da jeg spurgte lægen sagde han at det bedste jeg kunne gøre var at bevæge mig mest muligt.

Hunden og mig sidder nu og kikker på hinanden, hvor længe holder fru Lunk os ud??????

28. juli.

Vejret:
22º let skyet.


Så har Cheba endelig fået forbindingen at, men vi skal igen til dyrlægen på mandag, det var en afløser der tog forbingen af hun sagde at Chefen skulle beslutte hvad der videre skulle ske. Vi håber det bedste.


29. juli.

Vejret:
22º  let skyet og sol.
Har været hos lægen og fået taget blodprøver, bl.a. PSA-Prostataprøve, samt en gang infusion for knoglesmerter.


30. juli.

Vejret:
24º delvis sol.
Helt til grin, dyrlægen sagde at Cheba ikke måtte gå for meget og vi skulle være hos den hele tiden, da hun ligger helt stille når vi kører bil blev vi enige om at køre en tur.

Naboen kom med kage så der blev lavet kaffe og så gik turen op i Maltatal. Her er der et meget flot vandfald hvor man kan sidde på en parkeringplads og nyde lyden fra vandfaldet. Bord og stole blev stillet op, vi havde hundens tøjre anker med, men der var klipper og sten over alt, så anhængertrækket blev monteret og hunden tøjret der. Pia ville lige tage et par billeder. Pludselig ville hunden ikke som jeg ville den gik rundt om et af bordbene, jeg skælte selvfølgelig ud og så gik det helt galt, den stak af med bordet alt porselæn, termokande, kage og kaffekopper fløj rundt.

Fruen samlede det meste op og der blev da både kage og kaffe, "rigtig familie skovtur" <:-).


Kaffebordet før hunden gik amok.

Hun blev squ sur den gamle, ørerne ligger helt ned.

De sørgelige rester.

Var det min skyld???


Hyggeligt at sidde og drikke kaffe med lyden fra vandfaldet Melnikfald.

31. juli.
Vejret:
27º sol. let skyet kl. 16.30.

Jeg har lige fundet murerværktøjet frem, vi er blevet invaderet af hvebse.
Husejeren har prøvet nede hos ham, men det hjalp ikke nu er de kommet op til os. Når der bliver mørkt bliver de muret inde. De er i muren og under trappen, så jeg kan ikke komme ind og brænde dem.