Dagbog Februar 2013.


1. februar.

Vejret.
0 grader. diset.
Så har vi været en tur i banken og fik sendt penge til kommunen for  vand, kloak og renovation.

Pludselig begyndte en lampe at lyse, vi fyldte 1 liter olie på, men det hjalp ikke. Vi var inde for at handle i Spar, da vi startede igen viste det sig at alt er i orden.

Pia gik en længere tur med Cheba, hun mente den trængte til en lidt længere tur end dem jeg bevæger mig ud på :-)

2. februar.


Vejret.
1 grad og lidt sne.
Så kom der lidt sne igen, det er nu gået over i regn/slud. Der er is over det hele.

Vi har i dag haft et jordskælv på 4,5. på Ricther-skalaen. I Sittersdorf sydøst for Klagenfurt.

3. februar.

Vejret:
3 grader, koldt og blæsende.

Solen skinner men der er koldt for det blæser meget.

Nu må vi se om der bliver vejr til en spadseretur senere.

Har lige talt med min svigerinde Gerda, hun kører til Vrejlev med en buket til min mors gravsted, hun ville være blevet 95 i dag.

4. februar.


Vejret.
2 grader fint sne.
Så sner det igen, men det er meget fint sne så det bliver ikke til så meget.



5. februar.

Vejret:
2 grader diset.
Vi har lige afleveret bilen, de skal se om de kan finde ud af hvor der hommer vand ind foroven på forruden, når der regner meget.

Der er desværre sne og is på vores vandrevej, så Pia går alene pt.

Udlejeren kom lige ind og drak kaffe og spiste kage og flødebolder.

Inden hun gik skrev hun under på vores leveatester, systemet i Danmark vil være sikre på at de udbetaler pensionen til personer der lever :-)

Kl. 16.30 skal vi være i Kolbnitz for at hente bilen, nu må vi håbe de har fundet fejlen.

Så er bilen ordnet, de fandt et lille hul og har repareret det.

Pia har nu sat den nye Wignette på, det tog 3 kvarter at fjerne den gamle, det er noget effektivt lim de bruger.

6. februar.

Vejret:
3 grader, sne.
Så sner det igen, vi håber ikke det bliver så meget.

Har været hos fysio. handlet ind og været på apoteket.



Udsigt mod skolen.

Sådan ser bilen og campingvognen ud med sne.


7. februar.

Vejret.
-2 grader sol.

Har været hos fysio begge to, efterfølgende var vi hos lægen for at hente recepter og derfra videre til apoteket, i Mühldorf.

Vi kørte lige ud til hyundai, de havde glemt at fotografere nummeret på forruden.

I dag har vi gået 2 lange ture.

8. februar.

Vejret:
-3 grader sol.
Solen skinner men der er koldt.

Kl. 13.00 kommer vores rengøringsdame, hun bruger 3 timer og så er huset totalt rent, Hun sendte afbud men kommer nok senere.

Pia har gået en tur med hunden, imens begyndte jeg at køre brænde op på terrassen, Pia har igen meget ondt i skulderen.

5 trillebørefulde brænde, så er der til en uges tid.

9. februar.

Vejret:
- 3 grader, diset.
Sidder lige nu og venter på vores rengøringsdame, hun kom desværre ikke i går, manden skulle bruge bilen.

Så er rengøringsdamen (putzfrau) kommet kl. 11.00.

Har gået den lange tur gennem byen, der var stor vigør, de afholder karnevalsfest.



Så bliver der gjort rent på badeværelset.


Det er nu sjovt med alt det sne.

Baldramsdorf skole er ved at gøre klar til karnevald.


10. februar.

Vejret:
- 4 grader. sol.
Der er koldt men solen skinner så Pia mener vi skal køre en tur.

Vi har lige taget turen hen af vejen langs markerne og har Drautall i bagrunden.



Her  hvor vejen stopper, med Drautall i baggrunden. 

Pia mente jeg trængte til at komme ud og se noget andet, sødt af hende, hun kørte mig en tur til Weisensee, et rigtig skøjteparadis.

Cheba var med og rystede som sædvanligt.



Weisensee fra broen over søen.


Der er lavet skøjtebaner, de gør meget for turismen.


Kommer ikke til sin ret, det var et meget flot skue.

Også her var det rigtig flot med solen på toppen.


11. februar.

Vejret:
0 grader diset.

Har gået gennem seen hen til enden af vejen, med pigskoene sat på.

Så er vi tilbage fra fysio.

Vi har handlet ind og er klar til en morfar <:-)

Skorstenfejeren har været her, han skulle have 18,50€, 138.75- kr. det er steget lidt siden sidst.

Vi har afsendt vores leveattester, de (pensionsstyrelsen) vil jo vide om der stadig er liv i os

Vi har modtaget ansøgningsskemaer til "ældrescheken", ifølge de vedlagte papirer vil det være fuldstændig spildt at sende ansøgningerne.


Fru Lunk serverede rejesalat med avokadoer, herligt, og vi fik hvidvin til.

12. februar.


Vejret:
2 grader. det  sner.

Så sner det igen. Pia har ryddet indgangen.

Jeg må så tage mig af stien over til skuret og brændet.


Så er der ryddet og saltet.

Her er ryddet men ikke saltet.

13. februar.

Vejret:
-5 grader. diset.



9.30 Pia er ude at gå med hunden, jeg blev hjemme i varmen :-).

Kl. 11.30 skal vi til fysio.

Har lige taget turen op gennem byen. ½ time. Derefter gennem sneen over marken.

Jeg tror det bliver tidligt i seng der er intet i fjernsynet.

14. februar.

Vejret:
0 grader diset.
Har været hos fysio. Det er ligesom jeg kan sige at det hjælper.

Jeg har fundet en hjemmeside/medlem for de der har en tumor på hørenerven, men jeg kan ikke blive medlem da de forlanger et telefonnummer.

De har et punkt på siden hvor man kan skrive et land, men de aksepterer ikke mit Østrigske telefonnummer.
Jeg har nu skrevet til dem og håber selvfølgelig på en løsning, jeg forventer ikke at de sender deres nyhedsbreve med posten men bare en mail.



15. februar.

Vejret:
4 grader sol.

Vejret arter sig vel. solen skinner og der er 4 grader.

Vi har lige taget turen op gennem byen og hen over marken.

Nu er isen snart væk fra vejen, så kan vi gå uden pigskoene.

16. februar.

Vejret:
4 grader sol.
Snød for gåturen, vi skal ud i Merkur og handle ind.

Brugte tiden til at hente brænde ind og fyre op i brændeovnen.

Så er nabohuset som vi tidligere boede i, solgt.

Prisen blev 110.000€  825.000.- kr.

Manden der har købt det rager alt ned inde i huset og bygger det om til et helt nyt hus.

17. februar.

Vejret:
2 grader diset.

I dag har vi taget denne lange tur gennem byen, næsten alt isen er væk så pigskoene er sat til pause.

Jeg gik kun med på en mindre tur i eftermiddags, Pia og Cheba gik videre op gennem byen.

I morgen kl. 10.00 skal vi til samtale vedr. bestråling af min tumor, gad vide hvor lang ventetid der er på bestråling?.

!8. februar.

Vejret:
2 grader diset.

I dag gik turen til hospitalet i Klagenfurt.

Vi talte med en læge som fulgte mig helle vejen igennem forundersøgelserne.

Vi blev enige om at bestråling var den bedste løsning for mig. De lavede en maske som skal holde hovedet helt fast under alle bestrålingerne. De lavede en CT-scanning allerede idag, og der blev taget blodprøver.

Der skal foretages 25-30 bestrålinger over 5-6 uger, alle hverdage, jeg bliver afhentet i Taxa hver gang, sygekassen betaler. (Pia tager med første gang) Første bestråling bliver torsdag den 28. februar. Vi havde regnet med 2 gange om ugen i 5 uger, men de vil hellere bestråle lidt over flere gange, nu må vi håbe det bedste.

Mandag den 25. skal jeg til Klagenfurt og have foretaget en MRT-scanning.

Da vi kom hjem var der brev fra Dansk Acusticusneurinom, en forening for tumorramte.
Jeg er utrolig glad for at det kunne lade sig gøre at blive medlem selv om jeg bor i Østrig.
Stor Tak til dem.

19. februar.

Vejret:
0 grader sol.
Så er vi begge 2 færdige hos fysio. Det har hjulpet men desværre går min kunstige hofte af led når jeg sidder og skal rejse mig.
Lægen har sendt mig til Warmbad i Villach den 21 marts så må vi se hvad de kan finde ud af.

Jeg tror fru Lunk har fået influenza, hun er gået i seng for at pleje helbredet.

Jeg kan ikke undvære hende, hun er jo min daglige plejer.

20. februar.

Vejret:
1 grad sol.

Det ser ud til at fru Lunk er i bedring. Vi har lige foretaget den lange tur gennem byen.

Jeg laver nu selv de øvelser som terapeuten lavede, nu må vi så håbe det bliver bedre.

Vi har modtaget en bog og sugekoper til "sugekopterapi", de blev købt med anbefaling af vore tarapeut, hun brugte dem også.

Når Pia har det bedre starter vi behandling af min hofte.


Så er materialerne kommet, nu starter vi behandlingen.



Bogen som viser hvordan man gør er også ankommet.

Så har vi begge fået den første behandling, det bliver spændende at se om vi kan mærke det.

Har lige gået en lille tur, og efterfølgende har vi kørt brænde op på terrassen og lavet kugler til fuglene.

21. februar.

Vejret:
0 grader diset.

Vi er lige kommet tilbage fra vores tur gennem byen.

Vejret er lidt trist og der lufter lidt.

Har her til morgen fået en E-mail fra nogle fupmagere, de skriver jeg skal have penge tilbage fra SKAT, jeg skal bare sende dem mit kontonummer, det får de IKKE.

Så er der kun en uge til jeg skal starte på bestråling af min tumor på hørenerven.

Vi er lige kommet hjem fra en gåtur ned over markerne, men der blæste en meget kold vind så vi vendte om lige før vi kom til tværvejen, pt. er der -1 grad.

22. februar.

Vejret:
- 3 grader. Sne.
Der er faldet lidt sne, men ikke mere end jeg kunne feje det væk. Pia ordner ikke sne mere, hun skal spare sin arm.

Har været i Media Marked for at købe farvepatroner og papir.

Derefter en tur i Lidl, efter mad. Vi glemte saft og leverposteg, men vi huskede flødebollerne <:-)

Lige nu sidder vi og venter på vores rengøringdame. Nu har hun meddelt at hun kommer på søndag.
Vi har lige gået en tur mens vi ventede.


23. februar.

Vejret:
2 grader  sne og sol.
Der er igen faldet lidt sne, jeg har været ude og rydde stierne.

I dag skulle vi have været til Guldbryllup med Aase og min bror Jørgen, jeg har talt med Aase og ønsket tillykke, de har ca. 30 gæster i sommerhuset i Lyngså.

Pia har taget pigstøvlerne på og er gået med Cheba.


Hvad så, er du klar til at rydde stierne.


Så er der ryddet sne.

Den gamle skovler sne.



Cheba hygger sig i sneen.

Udsigt ned mod naboen.


Har lige hilst på en Dansker ved ADEG butikken i Lendorf, hun søgte et toilet, jeg glemte at give hende mit kort.

Har lige gået en lille tur med Cheba og Pia.

Udlejeren er lige komme på besøg.

24. februar.

Vejret:
0 grader sne.
Var lige blevet færdig med snerydning, så startede det forfra.


Før.   

Efter.

Nu er klokken 13.00 det har sneet lige siden kl. 10.00 da jeg var færdig med at rydde begge stier. ØV. ØV. ØV.

Kl. 16.30 skovlede jeg igen sne, det er tøsne så hvis der kommer frost er det ikke til at skovle i. Der er pt. 0 grader.

Vi har talt lidt om hvor meget sne vores campingvogn kan holde til, tøsne vejer godt til.

Jeg skal møde til MRT-scanning på hospitalet i Klagenfurt i morgen kl. 09.30.  De vil se om min tumor stadig har samme størrelse.


25. februar.

Vejret:
2 grader  diset.
Sneen på stierne fra i går er nu smeltet, det ser ud til at vi nu skal have lidt bedre vejr.

Har været på hospitalet i klagenfurt, de foretog hele 3 MRT-scanninger, de ville være helt sikre på tumorens størrelse inden de begynder  bestrålingen på torsdag.
Endvidere har de taget røntgen af hovedet, derefter var vi til samtale med en neurolog, hun sagde at de også har kontroleret min ventil i hovedet, den fungerer som den skal . Alt det skete på under 2 timer, der var ingen ventetid nogen stedder (effektivt). Nu ser vi fremad.

Har taget den lange tur gennem byen.

26. februar.

Vejret:
1 grad let sne.
Det sner igen her til morgen.

Pia er kørt til gynækologen, hun har lidt ondt i underlivet.

Kl. 12.30 gik vi en tur med pigskoene på der var is og sne over alt. Her kl. 15.30 er der 5 grader og næsten hele vejen er bar.

Pia har set en stær, hun mener foråret er kommet.

Kl. 17. 30 gik vi en lille tur, det er begyndt at sne igen, så er der arbejde igen i morgen tidlig. Jeg har ellers fejet begge stier og alt var is og snefri. ØV.

Det er helt utroligt, jeg bliver dårligere og dårlligere til at høre, det lyder ligesom noget skraldeværk.

27. februar.


Vejret:
8 grader diset.
Kl. 09.30 ringede Pia til ørelægen, jeg kan næsten ikke høre mere på nogen af ørerne. Vi skulle bare være der inden 20 minutter, hvilket vi var.
Jeg fik fortaget en høreprøve, og han sugede en masse ørevoks og pus ud, det viste sig at jeg igen havde fået betændelse i øret ØV. Det hele tog omkring ½ time, god service.
Herfra kørte vi ud til en butik hvor de har alt til handikappede, Pia ville gerne se på en ny topmadras, desværre havde de ikke nogen hjemme.
Herefter kørte vi til apoteket hvor vi fik en masse forskelligt  for ca 400.- kr. Vi skal jo sikre os at vi har til de nærmeste dage, jeg starter med 5-6 ugers bestråling af tumoren på min hørenerve i morgen.

Vejret er rigtig flot 8 grader og sneen smelter hurtigt.

28. februar.

Vejret.
9 grader sol.
Så har jeg været til den første bestråling.

Taxaen kom kl. 08.50, Pia kom med, vi skulle endvidere have en dame med fra Gendorf og en dame fra Milstatt, de skulle begge bestråles for brystkræft.

Taxaen ventede på os til vi var færdige. Vi var tilbage ca. 12.30.

Bestrålingen gik efter planen, men jeg er meget træt og lidt tung i hovedet nu.

Vi fortsætter i morgen, en gang hver uge skal jeg til samtale med lægen på hospitalet.