Dagbog April 2014


1. april.

Vejret:
8 grader sol.
Det kan nok være man er stiv i kroppen og nu skal vi ud og i gang igen.

Det var svært at komme i gang, men vi har glædet os til at få terrassen lavet, så det var jo bare at klø på.

Nu her kl. 19.30 er vi kun til afslapning.

Midt i arbejdet kom "fliselæggeren" som lavede vores badeværelse, han ville lige hilse på mig, jeg har aldrig mødt ham før, vi fik kaffe med brunsviger og flødeskum.


Så mangler vi bare  at sætte blomsterstene op.


Herbert "fliselæggeren" som lavede vores badeværelse.

2. april.


Vejret:
8 grader sol.
Kl. 05.00 stod vi op og gjorde klar til at køre til Laas, Pia skulle have røntgenfortograferet skjolbruskkirtlerne.

Da vi kom hjem gjorde vi klar til at gøre terrassen færdig, der blev indløbt flere plantesten og holderen til læsejlet er blevet flyttet længere ud.

Da vi var færdige gik vi tur med hundene og kl. 19.00 kørte vi alle 3 ind til "kineseren" i Spitall, jeg fik som sædvane Andebryst med Annanas. Pia spiste rejer med gemyse (stærk) Gertraud , som er vegetarianer spiste Bodisstiks fasten.

I morgen kører vi ud og køber blomster.


Så er vi færdige, vores nabo Gertrud kom og kørte trillebøren med jord.

3. april.


Vejret:
4 grader sol.

Så er der store indkøbsdag. Først til lægen og hente recepter, Spar, Merkur, Apoteket, Lidl. og sidst Blomsterhandleren.


Pia fandt denne æbleskræller hos Spar, 9.9€ 75.- kr.
Den er afprøvet, den er rigtig god, den skulle også kunne skrælle kartofler, det er ikke prøvet.

Nu er vi færdige med haven for denne gang, vi kørte ud til gartneren og spurgte hvad vi kunne plante og som kunne holde sommeren over, han anbefalede at vi i første omgang plantede stedmoderblomster, så kunne vi senere på sommeren plante nogle sommerblomster .


Så er der plantet blomster.

4. april.

Vejret:
4 grader sol.
Pia har støvsuget og vasket gulve i hele huset, der var blevet lidt beskidt medens vi arbejdede i haven.

Jeg har været på genbrugspladsen med flasker, syltetøjs og sildeglas, knuste øldåser, plastik, pap og papir.

Naboen Hermann har været her for at meddele at vores bestilte "Stenbuk" er færdig hos træskæreren, den kan afhentes kl. 14.00.

Så er Stenbukken afhentet hos træskæreren, den er 45 cm. høj, rigtig flot.

Man kan bestille hvad man gerne vil men selvfølgelig i god tid.



Stenbuk fra Heiligenblut.

5. april.


Vejret:
5 grader let regn.
Regnmåler 2 mm.
Nu kom der så regn igen, gad vide hvor længe det bliver ved, jeg har købt gødning til græplænen, jeg nåede ikke at få det strøet ud, ukruttet er ved at tage magten fra græsset.

Nu er der kommet en tæller på hjemmesiden igen, den er desværre ikke så avanceret som den gamle, 

den blev startet med 210.000 som var tallet på den gamle.

6. april.


Vejret.
12 grader. sol.
I dag gik jeg med på morgenturen, vi gik hele vejen rundt om markerne.

Der kommer lidt regn ind i mellem, men vi har lige taget turen op gennem byen, der er pt. 18 grader og diset.

7. april.


Vejret.
8 grader sol.
Dejligt solskinsvejr, vi tog turen hele vejen rundt om  markerne.

Jeg har repareret Skagenfyret, det har ikke været understøttet godt nok så der var brækket en liste og et par skruer var knækket, der har været tryk på med al den sne.

Jeg har sat en lyskæde op over den nye terrasse. Den lyser med et dejligt blødt skær. Hun er nu ikke helt tosset den Pia (god ide).

Kl. 15.00 gik vi en kort tur i området, Pia gav sig til at vaske "bilort" af bilen, da hun var færdig kørte jeg til Pusarnitz og vaskede bilen med den helt fine vask. På vej hjem var jeg lige inde og købe en liter walnøddeis.

Vi har grillet pølser til aften.

8. april.


Vejret.
8 grader sol.
Turen rundt om markerne er nu fortaget i meget fint vejr.

Vi har været i banken og efterfølgende handlet lidt ind.

Jeg har fået ordnet ledningen til Skagentårnet, og lavet en forlængerledning.

Sieglinde kom og drak kaffe, vi gik alle tre + Cheba den lange tur rundt om  markerne, vi forventer der kommer regn i aften, her kl. 21.00 regner det, vi skulle nu komme ind i en lidt køligere periode ØV.

9. april.

Vejret.
12 grader sol og blæst.
3 mm. regn.
Vi gik turen rundt om markerne, en anden hund fulgte os det meste af vejen, det er lidt træls at de ikke holder deres hunde hjemme, jeg prøvede at skræmme den væk, den gik også, men Pia sagde at den så bare går en anden vej, pænt nok da vi kom hjem til marken hvor vi går hen over, stod den der.

Det blæser kraftigt, så vi kan ikke sidde ude desværre.

I aften gik vi en lille tur rundt i området.

10. april.

Vejret:
6 grader sol og blæst.
Har gået turen rundt om markerne, vi havde også i dag problemer med en fremmed løsgående hund, den overfalder vores lille Cheba som er i "løbetid".

Til morgen var den inde i haven, den hopper simpelthen over vores plankeværk.


Vi må nok en tur op til kommunen og klage.

Pia har klippet mig og ordnet mit skæg, da vi nu alligevel skulle støvsuge tog vi lige hele huset.

Jeg har støvsuget tastaturene på vores computtere, jeg sætter en klud for støvsugerrøret, så æder den ikke tasterne, det er utroligt så meget skidt der ligger der nede.

Vi har gået turen rundt om markerne igen.

Sieglinde var her og vi tog et par spil Rommykub.

11. april.


Vejret.
8 grader diset .
I dag gik vi den lange tur rundt om markerne, den store løsgående hund fulgte os hele vejen, jeg prøver at skræmme den væk, det hjælper ikke.

Så er der igen problemer med min putter, hver gang jeg starter den kommer der en besked om at køleren ikke fungerer og computeren bliver meget varm, vi har i forvejen en køler fra da Pias computer havde samme fejl, den er nu sat under putteren, så må vi se hvor længe den holder.

Jeg går ind og gemmer det hele på den externe harddisk.

12. april.


Vejret:
8 grader diset.
Også i dag har vi haft besøg af to hanhunde, Pauli og Mouritz, det er træls at de ikke kan holde sine hunde hjemme. Den store sorte fulgte med os hele vejen rundt om markerne, på behørig afstand.

Vi har lige taget den lange tur, nu vil vi have kaffe med Dansk Prinsessestang.


Dansk Prisessestang købt i Lidl. Smager næsten som Søren Ryges kringle.

13. april.


Vejret:
8 grader let regn.

Det regner lidt, men vi gik da turen hen til enden af markerne.

Jeg har indkøbt materialer til montering af en udvendig stikkontakt med jordforbindelse, den sidder på plankeværket ved indgangen, herfra kan vi så tage strøm til campingvognen, så laderen kan vedligeholde batteriet til mover og andet.


Først skulle der lige hugges lidt fliser op og monters en kabelslange med kabel samt en dobbelt stikkontakt.


Færdig arbejde.

14. april.


Vejret:
8 grader sol.
Så vasker Pia stolehynder, den tilløbne hanhund overpissede dem i går.

Vi har ordnet bedet med krydderurter, de er flyttet og vi har klargjort bedet så vi kan flytte stedmodeblomsterne når den tid kommer.

I går lavede jeg strøm på parkeringspladsen, i dag må jeg så konstatere at der ingen strøm er i udhuset. En elektrikker som hjalp os med badeværelset sagde den gang til Pia, at der var en overgang på kabelføringen til udhuset, jeg prøvede så forbindelsen for en måned siden, den fungere fint, jeg var selvfølgelig glad. Da jeg var færdig med at støbe. I går brugte jeg en del vand til rengøring af værktøjet, det er måske så trukket ned til kablet. Nu må vi igen bruge en kabeltrumle for at få strøm i udhuset, TRÆLS :-(( .

15. april.


Vejret:
8 grader overskyet.

I dag skal der skiftes hjul på bilen, fra vinter til sommer,.

Medens de skifter hjul sætter vi putteren op til "Computer Hjørnet", så må vi se om de kan ordne blæseren/køleren.

Så er vi tilbage og har fået skiftet til sommerhjulene, al i medens de skifetede hjulene, ordnede "Computer Hjørnet" min putter, nu kører den godt igen, vi gik på Cafe og drak kaffe.

Vi var en tur i Merkur og købte bl.a. rugbrød. Vi sluttede af i Lidl.

Rengøringsdamen kom  og gjorde hele huset rent, dejligt.

16. april.


Vejret:
8 grader, koldt og blæsende.

Vi har lige taget den lange tur rundt om markerne, det er meget koldt og blæsende.

Der er ikke vejr til at gå ud og lave noget så det bliver til lidt afslapning og læsning.


Så er de sidste danske sild fra Lidl spist og den sidste snaps fra Danmark drukket.


Bliver der et par godbidder til mig,
medens i spiser sild og drikker snaps.


Har igen gået den lange tur rundt om markerne, der blæser voldsomt pt.

17. april.


Vejret:
7 grader sol.
Er lige kommet tilbage fra den lange tur rundt om markerne, det lufter stadig lidt.

Nok en tur omkring markerne, da vi kom tilbage kom vores udlejer Sieglinde og drak kaffe, derefter spillede vi rummicup på terrassen.

Vejret er til at grille, vi griller kyllingebryst.

18. april.

ejret:
15 grader diset.


Har taget turen hele vejen rundt.

Vi har været på tilbudsjagt.

TG i Seeboden hvade tilbud på Gösserradler, normalpris 1,10€, i dag 0,59€.købte 24.

Eurospar i Spittal havde tilbud på Gurktaler Alpenkräuter. normalpris 9,99€ i dag 5,24€ købte 10. Skal exporteres til Danmark.

Har taget turen omkring markerne igen.


Nem aftensmad, melon og Schwartzvalder Schinken.

19. april.


Vejret:
12 grader sidet.
Rgenmåler 7 mm.
Har lige taget den lange tur hen om markerne.

I nat har det regnet, bjergtoppene er hvide af nysne.

Pia bager "bananmoffins".

Det regner lidt så turen gik kun hen til enden af marken.


20. april.


Vejret:
10 grader. Regn.
Regnmåler 7 mm.
Det regner, vi gik kun hen til enden af markerne, det ser ud som heldagsregn, så det bliver en slapperdag.

Nu her kl. 13.00 er der kommet 7 mm. regn, det ser ud til at lysne og klare op.

Her kl. 20.30 har Pia forbarmet sig og gået en lille tur med Cheba.

Nu er der tørvejr igen.

21. april.


Vejret:
8 grader diset.
Dejligt vejr til morgenturen hele vejen rundt om markerne.

Smedens søn har tilbudt at hjælpe med at male vores plankeværk på udvendig side der er ca 3,5 meter op, jeg tør ikke selv gøre det fra en stige. Han vil komme i morgen tirsdag, men nu har der regnet i et par dage så plankeværket er gennemblødt.

Jeg har talt med udlejerens mand Gerhard, han har vist mig hvor kablet ligger ud til udhuset, nu vil jeg grave ned til det for at se om jeg kan finde stedet hvor der er overgang. Jeg vil så bede den unge mand om at hjælpe mig med at grave, så må vi male en anden dag.

Vi tog lige turen hen til enden af markerne.

Den unge mand kan over hovedet ikke tale Tysk, jeg har nu skrevet en tekst til ham på Tjekisk og Slovakisk. Nu må vi se om vi finder ud af det.

22. april.

Vejret:
16 grader sol.
Pia gik en tur med Cheba.

Jeg begyndte med at starte plæneklipperen og slog græsset der hvor vi skulle arbejde.
Det viste sig at hele smedefamilien kom, det var nu godt, vi fandt kablet, det ligger i en slange, så nu er beslutningen truffet, vi køber et nyt kabel og trækker gennem slangen. Smeden kommer igen i morgen så kører vi sammen ud og køber det vi skal bruge til strømmen.

Pia har bagt banan-chokolade muffins, de smager hamrende godt.

Så er græsplænen slået for anden gang i år.


Så er vi kommet ned til kablerne, vi har fundet det rigtige. Det bliver spændende i morgen om vi ka få det nye kabel  igennem slangen.

23. april.


Vejret:
14 grader sol.
Pia gik med Cheba, jeg tog smeden med ud i OBI, vi har købt kabel som er egnet til at ligge i jorden, han kommer igen senere i dag og trækker kablet, han siger at vi skal binde det gamle kabel sammen med det nye og trække det gennem slangen, spændende om det lykkedes.

Pia er gået i gang med at pudse vinduer.


Vi måtte lige løsne et af terrassebrædderne.

Her har vi måttet grave ned for at trække kablet.

Her er det nye kabel trukket. Slangen bliver isoleret med specialtape.

Her er dåsen hvor vi trak det nye kabel fra.

Her fik det nye kabel også specialtape.

Færdig arbejde.


Gerhard smækkede lige et stillads op til os.


Her maler Marikka og Maros medens smeden telefonerer.


Så er malerarbejdet færdigt.

24. april.


Vejret:
12 grader diset.
Lidt trist vejr. Jeg gik turen hen til enden af markerne, Pia måtte vende rundt og gå hjem til toilettet.

I dag skal vi flytte de sidste hindbærbusker, sidste år kom der næsten ingen bær.


Så fik vi flyttet et par hindbærbuske.


Her var det svært at slå græs. Det er nu flyttet over hvor der var hindbær.

Har nu lavet græsplæne (Pouls rullegræs) :-))

25. april.

Vejret.
15 grader sol.
Har taget gåturen hen over markerne.

Pia har støvsuget og vasket gulve, jeg har været på genbrugspladsen og en lille tur i Lidl.

Den 27. marts sendte vi en anmodning om at få det blå EU-sygesikringskort. vi fik samme dag en mail om at de havde modtaget anmodningen
Da det nu her 4 uger efter ikke er kommet, ringede vi til Udbetaling Danmark, her fik vi den besked at de ikke havde modtaget anmodningen.

Nu har vi så endelig fundet ud af at de ikke mener de har modtaget vores anmodning. Vi ringede til dem og talte med en sød dame som lavede anmodningerne medens vi snakkede sammen, vi er ikke i tvivl, vi havde gjort det som vi skulle.
Nu venter vi så igen igen :-)).


Så sætter man sig jo til at vente på kortene.

26. april.

Vejret:
10 grader sol

Til morgen gik vi den lange tur.

Igår talte vi med den gamle bonde som ejer det lille stykke mark her for enden af vejen, han vil ikke have vi går hen over den. Pia talte med ham i går og fik en aftale om at vi skulle holde Cheba i snor og samle hendes efterladenskaber op, så kunne vi godt gå den vej, det er jo et rimeligt krav, så det gør vi.

Vi er lige kommet tilbage og har gået den lange tur.

Nu skal vi have Prisessestang og kaffe.

Så har græsplænen fået en tur igen, den kommer fint efter jeg har gødet den.

27. april.

Vejret:
10 grader diset.
Så er morgenturen foretaget, hele vejen rundt.

Kl. 13.45 gik vi ned til smeden for at drikke kaffe, vi fik kaffe og småkager en rigtig dejlig grønsagspate og rødvin, altsammen hjemmelavet.

Efterfølgende gik vi turen hen omkring markerne.

Vi har siddet ude og spillet Rommykub.

28. april.

Vejret:
12 grader diset.
Her til, morgen har Pia bestilt tid for mig hos ørelægen, onsdag kl. 13.15, jeg har noget trykken i det højre øre, jeg tror der er en masse ørevoks.

Vi har taget den store tur rundt om markerne her til morgen.

Igen en tur omkring markerne.

29. april.


Vejret:
12 grader diset.
Vi har været henne ved den gamle bonde med 4 danske øller som tak for at vi må gå hen over marken.

Vi gik hele vejen hen til smedien og rundt om marken.

Lige nu sidder Pia og taler med mobilfirmaet, de har ved en fejl trukket os 2 gange for månedens forbrug. De siger beløbet vil blive sendt tilbage.

Har igen taget turen rundt om markerne, første gang måtte vi vende om da Pia havde hængt vasketøj ud og det begyndte at regne let.


30. april.


Vejret:
17 grader sol.
Så er april måned slidt ned.

Vi har taget den store tur rundt om markerne her til morgen.

Jeg var en tur hos lægen for at hente recepter.

13,15 skal jeg til ørelæge. Ørelægen var meget tilfreds med mine ører, de så flot ud sagde han, han rensede dem.

Vi handlede ind i Eurospar, og Lidl.

Efterfølgende var vi en tur på apoteket.

Vores mobiludbyder "3" havde trukket 3 gange beløbet på Pias konto, de 2 er nu ført tilbage. De har beklaget meget.