April 2010.


1. april.

Vejret:
11 til 15º sol og let skyet.
Så har vi taget hul på et nyt år i Østrig.

Det har været enormt skønt at opleve østrigerne på nært hold, vi har fået rigtig mange bekendte og rigtig gode venner. Alle i området er stemt for at hjælpe hvis de kan.

Vi har fået kløvet brænde og fået det stablet, naboens børn og børnebørn har hjupet så godt de nu kunne, de fik hver 2€ den mindste er for lille til at hjælpe så hun fik 1€ for at være tilskuer.

I dag har vi haft møde med en mand som også bor her i Baldramsdorf, han har en "Bagger" kombineret minigraver og doser. Han skal grave jorden væk hvor vi skal have carport til bilen og parkering til vores campingvogn. Jorden bliver kørt over på en anden del af haven. Efterfølgende bliver der lagt "Schrotter" på, en slags stabilgrus. Timelønnen er 35€ for maskine og mand, det er da vist nok lidt billigere end i Danmark, guderne må vide om det er "Orange".

En mand, der bor i Seeboden, giver os tilbud på at save betonsoklen under rækværket ud til vejen væk. Jeg er bange for at det bliver lidt for dyrt og så må jeg i gang med Hilti hammeren.


8. april.

Vejret:
16 til 22º sol.
Vi fik et tilbud på 400€ for arbejdet med at skære fundamentet undet hegnet væk, Det blev vi enige om var for dyrt.
Jeg har nu selv fjernet fundmentet på 8 timer, en timeløn på 50€, jeg startede med en Hilti hammer, i dag kom en af vores naboer forbi og spurgte om jeg ikke ville låne hans kompressor og hammer, jo tak det ville jeg da meget gerne, den blev leveret på adressen og derefter gik det bare stærkt.

Legehuset er fjernet og det gav en meget god udsigt til bjergene omkring Drautal.

Kl. 16.00 ankom manden med Bobkatten, det viste sig at den ikke kune klare den hårde jord.
Han gik hjem og hentede en maskine som jeg skal køre i morgen, den kan rumme ca. 1 kubikmeter jord, som jeg skal køre over i en anden del af haven, mens han graver.
Kl. 09.00 i morgen kommer han med sin gravemaskine så må vi se hvordan det kommer til at køre.

Vi har fået pris på 10€ pr. kubikmeter, for levering af knust beton til underlag på parkeringspladsen og carporten, vistnok også billigt.

Pia maler brædder til vores hegn omkring terrassen, hun siger at hun nu "kun" mangler 420 meter.



Der er blevet hugget fri ind til jernene, 20 mm. tykke.

Den gamle er i arbejde og må endelig ikke forstyrres.

Det var så halvvejs af de 6 meter.

Fire stykker 20 mm. tentostål for at holde en havelåge.

Der males stolper til rækværket omkring terrassen.

Undskyld jeg forstyrrer, der mangler vistnok omkring ½ kilometer.

9. april.


Vejret:
12 til 22º sol.
Så er soklen fjernet og vi er klar til at grave muldjorden af.
Ernst har hentet sin gravemaskine samt en maskine som jeg ikke kan finde ud af hvad hedder. Jeg skal så køre jorden væk mens han graver.
Det tog ikke mere end ca. 2 timer så var det klaret
Grunden er nu groft planeret og så skal jeg i gang med at gøre det lidt mere jævnt.
Først skal der lægges en række fliser så man kan komme tværs gennem græsplænen og op på terrassen. Da klokken var ca. 15.00 havde vi fået leveret stabilgrus, 3 læs 15 kubikmeter, og det blev jævnet og vibreret.


Ernst er kommet og vi er gået i gang med at fjerne muldjorden.

Her ser i mig på mit nye legetøj.

Der er tilskuere og der gravet jord væk hvor der skal lægges fliser.

Så er der lagt fliser.



10 april.

Vejret:
14 til 22º sol.
Pia har nu fået malet det meste af de 600 meter brædder, så slap malingen op og det viste sig at lige den maling og farve nu var udsolgt så vi må vente med resten til hen i næste uge.
I dag blev resten jorden jævnet og revet ind til flere gange, når man river have i Østrig er man ikke i tvivl, "det er et bjergland", det er squ da sten det meste af det.
Græsset er sået og vi er gået i gang med læhegnet omkring terreassen, vi fik lavet enden der vender over mod nummer 115.
Jeg skal lige love for det er et par trætte fladlændinge der går hjem.
Alle muskler er ømme, ryggen er lige så stiv som en planke, man går tidligt i seng og sover godt.

11. april.


Vejret:
8 til 18º let skyet.
Det er ikke blevet bedre med ømheden, der går ca. 1 time før alle muskler er blevet strakt ud og man kan gå normalt igen.
I dag blev vi færdige på terrassen
.
Det bliver helt sikkert dejligt at sidde og få sig en kølig med udsigt til bjergene rundt om.


Lastbilen har været her 3 gange med stabilgrus.

Så skal der jævnes og rives.

Der er indkøbt en sav til det finere arbejde.

Den sidste ende bliver monteret.


12. april.

Vejret.
6 til 12º skyet og let regn.
Så er det blevet tid til tandlægen igen, Pia har tabt en plumbe.
Jeg skal lige en tur til lægen for at få afleveret nogle billerder fra en spaecialist som har scannet mine halspulsårer samt have en resept på medicin så jeg har nok til vi kommer tilbage fra Danmark.
Vi har ryddet op på grunden til vores nye bolig og der er kommet afrevet asfalt til parkeringspladsen.
Nu skal der slappes af.



Der er kommet et læs afrevet asfalt.

Huset set fra parkeringspladsen.
Så er der klar til den lille kølige nar solen står op igen. Det ser ud til at vi skal have lidt regn og det er da godt for det nysåede græs.


Baldramsdorf 114 set fra hvor vi bor nu, det er da kønt med de sneklædte bjerge i baggrunden.


18. april.

Vejret:
Det regner. temperaturen kender jeg ikke.
Det er lidt længe dsiden jeg har skrevet.

Torsdag den 15. fik jeg desværre en blodprop i hjernen.
Jeg har siden været indlagt på hospitalet i Spittal.
Jeg har det efter omstændighederne godt. Alt fungerer som det skal. Det ser ikke ud til at jeg vil få nogen varige mén.

Efter jeg havde lukket vinduet i soveværelset tog jeg noget vasketøj som lå på sengen, med vestre hånd, jeg kunne ikke rigtig føle det, defor tog jeg fat med højre hånd og da kunne jeg mærke der ligesom var et dyr inde i vasketøjet, jeg smed det hele og kikkede ned og så en hånd der hængte helt slapt ned, jeg tænkte hvis er den, jeg troede jeg stadig havde armen oppe hvor jeg havde vasketøjet, nu blev jeg klar over der var noget galt, jeg ville så gå ind til Pia på kontoret, det føltes ligesom jeg gik på skumgummi eller en luftmadras med venstre fod, ude i gangen kunne jeg igen se den mærkelige hånd der hang ned langs siden, jeg prøvede så at knytte hånden, da fløj den den helt ustyrligt op og ramte en dør, nu blev jeg først rigtig bange og råbte på Pia og at hun skulle ringe efter en ambulance. Pia siger hun ikke forstod et ord at det jeg sagde men da jeg faldt ned på knæ og igen begyndte at råbe forstod hun jeg sagde ambulance.
Nabokonen var til stede, hun og manden fik ringet efter en ambulance.

Jeg var ved fuld besvisthed efter meget kort tid og blev hjulpet ind i en stol i stuen, naboen kom til stede han er første hjælper på sin arbejdsplads og vidste straks hvad der var galt med mig.

Nu sidder jeg så på hospitalet i Spittal og er blevet undersøgt for næsten alt i hele kadaveret.
I morgen mandag skal jeg have en slange ned som skal fotografere mit hjerte fra indvendig side.
På onsdag skal jeg igen have scannet hjernen. det blev den også den aften jeg kom her, denne gang er det med en anden slags scanner, her skal de undersøge om mine blodårer i hjerne skulle være indsnævrede.
Det viser sig at min bror Erik har haft helt samme tur, det har jeg så fortalt dem samt at han har fået indoppereret en dims som holder venen åben.

Jeg sidder nu her og som enhver vil kunne forstå så kører det lidt stærkt oppe i knoppen, men jeg har jo ikke nået alt det jeg gerne vil så jeg er stået på toget igen og vi kører videre.
Jeg har ikke mistet mit gode humør og glæder mig til at komme videre.
Hvis jeg keder mig kan jeg gå op på øverste etage så kan jeg se hjem til Pia og Baldramsdorf.


Turen til Danmark som skulle starte tirsdag har jeg aflyst, den må vi have til gode, det havde dog været sjovere hvis den var aflyst på grund af asken fra Island.

Jeg er meget ked af jeg ikke kommer til konfirmation med mit barnebarn Annemette på søndag, jeg håber at hun og familien får en god dag unden Pia og mig.


23. april.


Vejret:
18 til 22º sol og let skyet.
Så er jeg hjemme igen og alt ser ud til at flaske sig.

En ting er jeg meget ked, vi nåede så ikke til Danmark og konfirmationen med mit barnebarn Annemette, endvidere er jeg meget i tvivl om om hendes gave når frem til søndag.
Jeg tog et billed af gaven inden vi sendte den, dette billed vil hun få pr. mail på søndag.

Jeg er startet med at få infusioner hos lægen, jeg skal have 10 inden jeg den 5. maj hvor jeg skal have skannet knoppen. Jeg håber de bliver helt sikre på hvad der rent faktist skete.

Nu er jeg så igen startet med kampen mod de for mange kilo, der er allerede smidt 2 kg. på en uge. Hvis jeg skal opnå mit mål 100 kg. skal der investeres i en ny garderobe, indtil da må jeg så gå rundt i noget der hænger og dasker på kroppen.
Eneste trøst er at overlægen på hospitalet ordinerede mig et glas rødvin om dagen.
Pt. leder vi efter et pulsur til armen, lægen siger at det er helt fint med vores bjergvandringer, men jeg skal holde min puls på max 90 til 110. Vi må så gå i Hackertbauer tempo, "langsomt og tænke over hver skridt".
Hackertbauer var en bonde vi boede hos på Bauernurlaub, i 90 erne, uanset om det gik op eller ned eller lige ud gik han i et meget adstadigt tempo.


29. april.


Vejret:
18 til 24º sol.
Så er jeg endelig tilbage igen.
 
 Som jeg skrev tidligere fik jeg den 15. april et slagtilfælde, det var jeg helt ovre og havde det rigtig godt igen.
 
Lørdag eftermiddag fik jeg igen en blodprop i højre øje. Nu kan jeg kun se en lille sprække som om jeg kikker ind af en brevsprække.
Pia kørtre mig på hospitalet i Spittal. Her konstaterede de at de ikke kunne hjælpe mig, så med blå blink og horn til Villach.
Her scannede de knoppen og sendte mig videre til øjenafdelingen på et hospital i Klagenfurt.
Lægen her var den samme som da jeg havde en blodprop i samme øje sidste år i juli. Hun nåede meget hurtig frem til at blodproppen havde ødelagt en del blodårer i øjet.
Disse blodårer er så små at der ikke kan gøres noget ved det. Hun trøstede mig med at jeg igen havde været "heldig" derved at jeg meget nemt kunne være blevet helt blind på øjet.
Efter en del undersøgelser og en masse infusioner blev jeg udskrevet igen mandag. Tirsdag kørte Pia mig op til lægen som straks kontaktede hospitalet i Spittal og sagde
at jeg skulle have foretaget en MRT-scaning af hele kadaveret og at jeg ikke måtte vente til 5. maj hvor jeg havde fået en tid.
Han besluttede samtidig at jeg skulle have taget nogle meget specielle blodprøver hvor man vil kunne se hvad det er der gør at jeg bliver ved at få blodpropper.
Blodprøverne blev taget på en specialklinik i Spittal og bliver nu undersøgt i henholdvis Villach og Wien, svaret kommer først om 3 uger. ØV.
Kl. 17.00 fik jeg fortaget en MRT-scanning. Den får jeg svar på på mandag hos min læge.
Ved en MRT-scaning kan man se alle blodårer og se om der skulle være nogle indsnævringer som kan give problemer.
Jeg må nok indrømme at jeg blev en del forskrækket da jeg blev lagt op på slæden og bundet fast på alt undtagen fødderne.
Herefter kører de slæden ind i maskinen, et langt rør hvor der kun lige plads til hele kroppen, armene trykker op på siden og man kan overhovedet ikke røre sig,
Hvis man lider af klaustrofobi, skal man nok bede om et meget beroligende middel.
Umiddelbart efter giver scanneren sig til at larme med nogle helt utrolig høje lyde, det bliver ved i omkring et kvarter. 
 
Det er på jydsk, godt TRÆLS efterhånden. 



Her til aften havde vi besøg af vores forsikringsagent.
Alle der kender vores udlejer har advaret os om at hun vil gøre alt hvad hun kan for ikke at skulle betale vores indskud, (her kaution), tilbage.
Vi har nu tegnet en RECHTSSHUTZVERSCHERUNG, så kan vi få advokat hjælp hvis der bliver problemer.
Man har her, ligesom i Danmark, en offentlig advokathjælp, de må kun vejlede og har meddelt at vi har en meget god sag.

Det ser ud til at udlejren er helt udenfor fornuftens rækkevide. hun vil ikke koste en kr. (€) på huset.


Da vi ankom virkede automatikken på oliefyret ikke, da fyret gik i udu 1. maj sidste år, måtte vi selv betale.

Overtryksventilen på vandet virkede ikke så der røg ca. 15 m3 vand i kloakken.

Cirkulationspumpen til det varme vand fungerer ikke, vi hælder ca. 10 litter vand ud før vandet bliver varmt i bad og køkken.

Køleskabet i kælderlejligheden er helt dødt.

Den automatiske garageåbner er kaput.

En kogeplade på komfuret kan ikke justeres og kører kun på fuld blus.

Vi har endvidere konstateret at der er skimmelsvamp i vægen mellem spisestuen og badeværelset.

Vi har på 1 år brugt 4.000 liter olie til opvarmning af 94 m2, huset er pivutæt, i kontrakten står der at huset er i god tilstand?????.

Hver gang vi skal betale vand, afløb og renovation sender hun os en SMS og skriver at vi skal sætte penge ind på hendes konto, vi får aldrig et bilag, nu har vi stoppet alle betalinger.


Til maj.

Til marts.

Til forsiden.