August 2009.



1. august.


Vejret:
26-30º sol og let skyet.
Så er vi i gang med August måned.

Kl. 11.00 blev bilen pakket med fotoudstyr, rygsæk og godt med vand.

Turen gik til Burg Falkenstein som ligger inde i Mölltal, Borgen Falkenstein kan ses når man kører  på vejen mod Grossglochner, borgen har en masse mærkelig små tårne. Desværre viste det sig at man ikke kan komme ind i Borgen.
Man skal være klar over at det er en vandretur med en stor stigning.
Borgen ligger lige under jernbanen der går fra Spittal via Mallnitz til Bad Gastein.
I Mallnitz drejer toget ind i en tunnel gennem bjerget og til Bad Gastein, som ligger i Salzburgerland, toget medtager også biler.
Det er helt sikkert en meget flot togtur, det må prøves en dag.



Burg Falkenstein.

Hele vejen gennem Mølltal er der en masse jernbanebroer.

Broen set fra en anden vinkel.

Her ses jernbanen oppe fra, en meget drøj tur.



En meget spændende bygning.

Hr. Lunk på vej op til porten, som desværre var lukket.


2. august.

Vejret.
28-30º sol.
Så gik turen op gennem Arriach, Kärntens midtpunkt og en tur lang Ossiachersee, afsluttende på et lille bjerg  "Tarborhöhe" ved Faaker See, her blev der købt kaffe og Apfelstrudel, uden flødeskum, kedeligt.
Fra dette lille sted har man en meget flot udsigt over hele Faaker See med alle campingpladserne. Her boede vi på Camping Arnitz i juli 2006, mens vi fik vores mover sat på campingvognen hos Campingcenter Falle i Villach. En dyr men også meget fin campingplads. Billederne nedenfor er fra den tid, vi havde glemt fotoudstyret i bilen i dag.



Der oppe ved den lille grønne firkant ligger restauranten på Tarborhöhe.

En del af Faaker See set fra Tarborhöhe. Camping Arnitz ligger nederst i billedet med egen strand.


4. august.

Vejret:
22º overskyet.
Mandag var dagen hvor vi fik renset luften der regnede det meste af dagen.

Tirsdag har der været overskyet og lidt køligere.  tirsdag er vores "Markedsdag" så her til aften har vi været til marked i Döbriach, rigtig hyggeligt med musik og Shueplattere.

Vi kiggede efter kryderurter til vores lille "Snapseværk" i kælderen, det var der ikke noget af. Vi overvejer nu at køre op til bjergbonden som Jan Bacarda anbefalede os, eller en tur til krydderurternes by Irchen.


5. august.

Vejret:
22-28º sol.
Regnmåleren er gået i UDU.
Så der er ikke mm. på pt.

Så er der igen høj himmel og solen bager ned på os.

I dag gik turen til Panoramabahn Kreuzeck, en lille tovbane.

Man bliver kun kørt ca 600 m. op, herfra er der et par kønne vandreveje som  giver et meget flot panorama hen over bl.a  Millstätter See.
Den største oplevelse er turen op, her kan man se  Reisseck Bergbanen Mölltal, denne tovbane var vi med i 2005, vi overvejer nu at prøve igen.

Vi gik en tur på ca. 1 time, men fru Lunk havde i dag problemer med sin Fibromyalgi så vi vendte om og gik tilbage.



På vej op til Kreuzeck kan man se Reisseck Tovbanen hvor den går under
jernbanen fra Spittal til Badgastein.

Oppe på Kreuzeck er der lige som mange steder en dæmning hvorfra der leveres vand til kraftværket i Mölltal.

Her ser man vandet fosse ud i basinet.

Jeg er da bare ved at finde vores vandflasker, du behøver da ikke lave sådan nogle øjne din træmand.
Den lyse plet i baggrunden er Millstätter See.

Poul skulle lige eksperimentere med at tage et billed bagud,
det er da ret godt beregnet.

Så er vi nede på jorden igen.



Her ser man det store netværk af rør som forbinder kraftværket i Mölltal med alle dæmningerne.
Øverst til højre ses Kölnbreinsperre, dæmningen i Maltatal, den første del af vejen ledes vandet gennem en tunnel som er lavet inde i bjerget ca. 18 km. lang, derefter ledes det i rør ned til kraftværket.


6. august.

Vejret:
28º sol.

Afslapning og lidt havearbejde, det var ulidligt varmt så det blev udsat til hen under aften.

Naboen er murer og arbejder i Salzburg og er kun hjemme i Weekenden, fruen og datteren kom lige ind og drak et glas vin med os. (bedre  end vand).
Vi skal sammen ind og besøge en lille beværtning i Spittal på lørdag.

De har også inviteret os op og se deres Almhytte i Maltatal (Maltaalm). En rigtig "Hytte" uden vand og strøm, det lyder spændende.



Tøserne hygger sig.


7. august.

Vejret.
28º sol.
På Gerlitzen.
13º sol.
I dag gik turen til Gerlitzen ca. 2000 m. over havet, vi tog bjergbanerne, man skal nemlig med 2 for at komme op til toppen. Herfra er der en vidunderlig udsigt over hele området med Villach,  Feldkirchen, Velden  og Klagenfurt.

Vi tog en mindre travetur rundt i området.

Oppe på bjerget er der stor aktivitet med modelflyvere og Paragleidere.

Desværre gik fotoapperatet i udu da vi skulle ned, så der er ingen billeder fra denne del af turen.
Da vi kom hjem og jeg overførte billederne til putteren viste det sig at det var mig selv der havde sat det på video Øv Øv Øv.



Når kabinerne kommer ind i bygningen tager de farten af
så man i ro og mag kan stige ind.
Alt kører automatisk, dørene åbner og lukker selv.


Så er der grøn lys og kabinen låser sig fast på den enorm tykke vejre.
og kører så der ud af.

Kabinerne hænger som dråber på en snor.
Højeste nummer vi så var nummer 113.


Når man kommer op til enden kører det hele igen automatisk.
Et utrolig stort maskineri.
Der er sikkerhedsvagter både oppe og nede.
Har man brug for det, anmoder man om at få det hele stoppet mens man kommer ind og ud. Sikkerhedsvagten sætter et rødt flag på kabinen så den der skal tage imod ved at der skal stoppes.

Efter første trip, kommer man så med en anden bane op til toppen.

Man hygger sig med modelflyene.

Der er mange forskellige modeller.

De kan få dem til alt muligt.

En ferieby som ligger næsten oppe ved toppen af bjerget.
Wörthersee med byerne Velden og Klagenfurt i baggrunden.

Udsigt ned over Ossiachersee.
Her boede vi på Camping Parth i 2005.


10. august.

Vejret:
28º sol og regn.
10 mm.
Lørdag gik vi en tur på kræmmermarked i Spittal, der var meget fint vejr og musik et par steder.

Søndag startede meget fint med sol, men sidst på eftermiddagen kom der et par regnbyger med en del vand.

Mandag har vi lavet hovedrengøring  :-))  og haft besøg af en forsikringsmand og Melittas mand Alfred. Meget fint vejr.


11. august.

Vejret:
28º sol.
Tirsdag kørte vi en tur ud i det grønne, vi nød det i den grad.

Tirsdag aften er markedsdag i Döbriach.

Vi spiste sweinebraten og brathwurst. Der til en god fad øl og en diesel.
Jo han er begyndt at spise hver tirsdag, kuren går over al forventning, der er smidt 6 kg. på 3 uger. Vandet er faktisk begyndt at smage godt  :-(( 
nok om den sag.



Marked i Döbriach





Hvis man vil have plads ved et bord skal man komme i god tid.

Hele midtbyen er afspærret.

På et marked kan man købe honningkager.

Bjergkrystaller i mange forskellige farver, disse kommer dog fra Brasilien og ikke Østrig

Hvad er et marked uden en grøntbod.

Her sælges der univarsal værktøj til at ordne grøntsagerne.

Vores lille bekendte brandmand er sat i arbejde.

Her laves der kartoffelschips med en boremaskine,
Det er ikke lykkedes at købe nogen de sidste gange vi har været her
Køen er alt for lang.


Hver gang spiller forskellige orkestre.

Krydderier, men ikke dem vi skal bruge til vores lille "Snapseri".

I dag var der traktor optog, med en masse gamle traktorer.

Traktorførerne lader op til hjemturen.

Heksen danser med børnene, hun har 2 rotter med,
 den ene sidder oppe under pigens hår.


Og her ser i så min søde hustru i snak med et par Østrigere.


14. august.

Vejret:
25º sol.
Regnmåler,  41 mm.

Torsdag blev der arbejdet i haven.

kl. 20.00 begyndte det at regne, kl. 24.00 var der kommet 29 mm. til morgen 41 mm. Nu skinner solen igen fra en klar himmel.



15. august.

Vejret:
28º sol.

Igen en god dag med masser af sol.

Vi var en tur ved Nassfeldpass, et af passene som man kører over når man skal til Italien.

Turen blev foretaget for at bestige et lille bjerg som ligger oppe i passet.
Det viste sig at vi havde overvurderet vores evner som bjergbestigere lidt, så vi tog en lidt mindre tur.



Billed fra Nassfeldpasset, med hoteller ved den Italienske grænse.

Almhytten ved "det lille bjerg".

Almhytten med en lille sø.

Det var altså lidt for højt.

Pia ved foden af bjerget.   :-))

Meget flot udsigt ind over Østrig.
Bygningen i det grønne område er Tressdorfer Alm.
Her kan man se når de laver ost.


16. august.

Vejret:
28º Sol og let skyet.
Som Pia siger, vejret alt for godt til ikke at lave noget.

Derfor gik turen i dag op til Alte Pocher, hertil er der en lille historie.
I 2001 var vi i Østrig sammen med Aase og min bror Jørgen. Vi boede i en Almhytte i Asten, her spiste vi hver dag på almrestauranten der lå lige neden for hytten. Vi kom til at kende værtinden meget godt. Vi vidste at hun nu skulle have restauranten Alte Pocher, som ligger i en side dal på vejen op til Grossglockner.

Vi startede bilen og ville nu besøge stedet, men men, Alte Pocher viste sig at være lukket hele sommeren.
Da man skal gå et godt stykke for at komme der til, ville vi ikke lige give op.
Guldgraver byen, som ligger i samme side dal er nu flyttet helt op til Alte Pocher, vi gik derind og spurgte Sheriffen om han vidste noget om vores værtinde, det gjorde han, hun har nu købt en restaurant i Lienz.
Vi bestilte nu en kop kaffe og en kage, som vi konsumerede mens vi så på "Guldgraverne", om de bliver rige og der efter skyder hinanden hørte vi ikke, der var ingen røvere mens vi var der.



Guldgraverbyen i Heiligenblut.

Her knuses stenene som indeholder "Guldet".

Der graves og skylles.

Her er det rigtig voksne "Guldgravere" der er i gang.

Klumperne inden de bliver knust.

Hvis, man finder tilstrækkeligt med guld kan man få lavet sine egne "Guldmønter" for medelst 2 €, 15.00 kr.

På vejen tilbage gennem Mølltal kørte vi op til Mallnitz, byen hvorfra man kan tage med biltog som kører gennem bjerget og til Bad Gastein, altså fra Kärnten til Salzburgerland.

Vi ville se hvad det kostede og lige lure hvad der sker. Prisen for en enkelt er 17€ og en retur 30€.
Når man kommer til Bad Gastein, byen hvor man fylder Østrigs bedste vand på flasker, er man meget nær på Zell am See som er kendt af rigtig mange danskere.
Vi er nu enige om at dette tog skal vi med en dag.


19. august.

Vejret i perioden:
28 - 31º sol.
Så er Tenna og Preben ankommet med vores campingvogn.

Onsdag blev den synet og godkendt hos ØAMTC.

Der er pt. ulideligt varmt.




Så er Tenna og Preben kommet med vores campingvogn.

Det er nu skønt den står her, så er det jo bare at køre hvis lysten er der.




Morgenmaden indtages.

Beauty, man passer vel på de gamle.

20. august.

Vejret: 29º sol.

I kørte vi en længere tur.

Målet var Hallstatt  og søen.  På vej der op kommer man lige forbi Gosausee så der blev lavet en lille afstikker, en meget flot sø med en  Gletscher for enden.

Byen Hallstatt er nærmest klistret på siden af bjerget. Kirkegården er så lille at der ikke er plads nok til gravstæder. Når der er en der skal begraves graver man det ældste gravsted op og knogler og kranier lægges ind i en lille grotte, man tegner et blad eller en grangren i panden og skriver fødsels og dødsdato i panden, entre 1,5€.  Lidt grotesk at se på.

Turen hjem gik via St. Wolfgangsee og Hallein.



Et blik ud over Gosausee.

Familien fotograferer.

Den helt specielle Hallstatt  tur og fiskerbåd.

Birketræskaller til at læge på taget af kirken, de holder omkring 100 år.

Her bliver kranier og knogler så plaseret.

Med fødsels og dødsdato.

Husene ligger så tæt at tagene mange stedder når sammen.

Man har vel sin egen ind og udgang.

Der rastes mellem Hallstatt og Wolfgang See.

Her raster Smølferne.



En af pigerne har parkeret i Hallstatt.


21. august.

Vejret: 28º sol.
kl.10.00 tog Preben og Poul på mandtur til vores husbjerg, Goldeck, Preben havde aldrig været med en svævebane til disse højder, han var meget spændt på hvordan det var. Det viste sig at meldingen  blev, at dette ikke blev sidste gang..

kl. 13.30 kørte vi til Lammersdorfer Alm hvor vi spiste osteanretning med kærnemælk, pigerne mener at den ene ost smagte som det aller bagerste af koen.



Det var et par stolte ældre herrer der nu havde "besteget" Goldeck  2142 meter over havet. :-))


Henvisninger til vandreture på Goldeck.

Disen ligger som en dyne hen over bjergene i denne varme.


22. august.

Vejret: 30º sol.
Rgenmåler  59 mm.
kl. 13.30 tog vi på osetur i Spittal.

14.00 kørte vi til Gmünd for at spise Kaisersmarrn på holtel Alte Post, det ville de ikke lave så vi forlod stedet i sindsnedtrykt stemning.
Vi gik lige over på den anden side af gaden til Gasthaus Kohlmaier, her viste det sig at de kunne lave en Kaisersmarrn som er mindst lige så god.

kl. 17.30 kom så et uvejr som i den grad gav vand, der kom 59 mm. i løbet af 1½ time.
Mange steder i området er der store ødelæggelser og over svømmelser.



Kaisersmarrn på Gasthoff Kohlmaier på torvet i Gmünd

Kaisersmarrn.


23. august.


Så blev campingvognen sat på plads så Karin og Freddie kan flytte ind når de kommer i morgen.

kl. 12.00 kørte vi til Spittal med mit efterlønskort.

Herefter gik turen til Seeboden for at ose.

Det viste sig at i Seeboden og Millstatt har de fået rigtig meget vand  (mudder) og  de kørte med en gummiged for at fjerne det. Brandvæsenet spulede gaderne, det så rigtig slemt ud.

På vejen mellem Seeboden og Millstatt var vejen spærret i den ene side og de arbejde med at få fjernet sten og mudder, et vandløb under vejen var blevet lukket af sten og slam.




Brandvæsenet arbejder i højtryk med sten, mudder og vand.
Læg mærke til stopskiltet.


24. august.

Vejret: 28º sol.
Det er dagen hvor vores tidligere kollega Freddie og hans hustru Karin fra Herfølge kommer. De kom kl. 21.30.


25. august.

Vejret: 30º sol.
I dag kørte vi til Gmünd hvor vi spiste Kaisersmarrn.

kl. 17.45 gik turen til marked i Döbriach.



Her sidder hele flokken og venter på Kaisersmarrn i Gmünd.


Marked i Döbriach.

Der laves kartoffelspiraler.

26. august.

Vejret: 31º sol.
Dagen blev lidt hektisk.  Forsikringsselskabet havede bestilt tid hos TÜV i Seeboden, for at få vores campingvogn typegodkendt.
Alt gik som det skulle men det tog da sin tid.

Kl. 14.00 tog vi med svævebanerne op til Gerlitzen, som er et yndet sted for Paragleidere og Modelsvævefly.



Så er det bare med at komme af sted.

Pigerne sidder i stolen foran os.

Der er højt ned.

Flot udsigt over Ossiachersee.

alle snore skal være i orden.

Der ventes på den rigtige vind, da vinden kom gik alt galt for ham.
Han kom ikke afsted mens vi var der.

Der sættes af.

Så er han på vej op og se det hele lidt fra oven.

Det her gik heller ikke så godt.

Der spises Apfelstrudel.


27. august.

Vejret. 30º sol.
Kl. 10.00 kørte vi til Grossglockner, Østrigs højeste bjerg 3.798 m.
Det blev en rigtig god dag alt gik efter planen.



Grossglockner i baggrunden.

Gletcheren på Grossglockner.

Murmeldyrene var fremme i solen.

Murmeldyr.

Billed fra Edelweisspitse

Der slappes af over en "Dunkel" i Heilligenblut.





Billeder fra kirken i Lavant ved Lienz. En utrolig flot kirke.


28. august.

Vejret: 30º sol.
I dag var der besluttet slapaf.

Først en lille tur til Gabor skofabrikken i Spittal, hvor Karin købte sko i fabriksudsalget.

Her efter gik turen til Pesenthein, hvor vi tog båden rundt på Millstätter See. Efter sejlturen gik vi en tur på Camping Burgstaller i Döbriach.






29. august.

Vejret: 29º skyet.
Så ser det ud til at solen forlader os.

Vi deltager i dag i Palatschinkenfest i Baldramsdorf. Her skal vi være med til at lave verdensrekord i Palatschinken, den skal være over 98,05 m. for at slå verdensrekorden.
Vi spiste Palatschinhen og fik dertil dejlig afkølet øl.
Borgmesteren holdt tale som blev sendt over Radio Kärnten. TV-stationen ORF. var der for at lave en udsendelse.

Pludselig tog f..... ved vejret og der kom regn. Vi pakkede kludene og gik hejm, hvordan det gik med verdensrekorden ved vi ikke.



Der spises palatschinken (Pandekager).

Forsikringsmanden får en lille en i baren.

Borgmesteren i midten.

Doris laver Palatschinken.


30. august.

Vejret: 24º sol.
Da vejret ligesom bestemte i går var det vores tur i dag.

Kl.10.00 kørte vi til Maltatal og Kölbreinspærre.

Turen hjem gik over  Nochalmstrasse og Döbriach, i Döbriach spiste vi på Don
Quijote, en rigtig dejlig mad.




Kölbreinspærre ca. 200 m. høj.
Her fra leveres der vand til kraftværket i Mølltal.




Karin og Freddie nyder den flotte udsigt.

Til venstre ses hotellet og Krystal Museet.
Det klare man kan se på bjergvægen er vand som pipler ud.

Ved at klikke på linket  Kölbrein Staumaur kan man se mere om dæmningen og omgivelserne.