April 2008.

Til forsiden.

4. april.

Vejret sol, regn, blæst og lidt sol. 10 - 14º

Der sker ikke det helt store pt. vi besøger vores venner og bekendte og leder efter  Rav. Der er blevet fundet et par stykker men det er meget småt.
Tirsdag var jeg til afslutning på Præmiewhisten i Hellum, der blev ikke nogen præmie til mig.
Efter kortspillet var der dækket op med kaffe rullepølse og ostemadder. Der blev serveret et par små skarpe til.


præ
præ
Jørgen og Viggo                                                                     Villy og Ejgil

præ
præ
Svend laver regnskab for sit bord.                                           Ove regner og Solvej pudser brillerne.

præ
præ
Her er der et par billeder af hele holdet.  De starter igen i oktober.  Der deltager jeg desværre ikke.
Der spilles i Multihuset i Hellum.


11. april.


Den 5. april deltog vi i Karl Emils fødselsdag, han blev 40+.
Det var en meget god fest med alt hvad ganen begærer.
Vi mødte mange af vores venner fra tidligere besøg i Hellum.

Den 6. april deltog vi i mit barnebarn, Mias konfirmation. Det var selvfølgelig en rigtig god oplevelse.

Den 7. april afleverede vi så vores campingvogn hos Nibe Caravan center for at få lavet reparationerne fra stormen i september 2007.

Kl. 13.00 blev Lene og Sven-Erik belemret med vores tilstedeværelse. Lene og Sven-Erik bor i Nibe, vi kender dem fra Camping La Marina i Spanien. Vi indtog en meget flot frokost og fik en god snak om Spanien.

Kl. 15.00 flyttede vi ind hos min bror og svigerinde, Aase og Jørgen, de bor i Hellum. De besøgte os i februar måned på La Marina i Spanien.

Vi tager i morgen til Lyngså hvor de har tilbudt os at bo hos dem i deres sommerhus. Nibe Caravan havde ellers tilbudt os at sætte en campingvogn over på campingpladsen i Nibe mens vores vogn blev lavet.

Kl. 17.00 fik vi en sms fra Nibe Caravan, her var meldingen at taget på vores campingvogn udover den ene bule i taget, også var haglskadet. Det medførte at der skulle helt nyt tag på. De meddelte at de ikke havde tid til at reparere taget før senere.
Vi aftalte at de skulle give os et tilbud på vores vogn, og at vi så skulle se på en ny.

Tirsdag startede med en frokost hos Gerda og Erik i Brønderslev, kl. 15.00 kørte vi til Nibe hvor Hans Jørgen havde et tilbud til os.

Det hele er nu endt med at vi har købt en ny campingvogn og fortelt.


cam
cam
Her ser i vidunderet, en Hobby Excelsior 610 UL.


I Lyngså skulle der så ledes efter rav. Det blev ikke de helt store stykker vi fandt men de små er da også søde.

Det var ind i mellem lidt stressende, vi skulle have alt på plads med den nye campingvogn.

Aase og Jørgen havde fået instaleret bredbånd i sommerhuset. Vi havde lovet at være behjælpelige med at få indkøbt en putter til dem.
De kan nu endelig igen komme på internettet.

Jørgen mente ikke det var noget for ham så "hun" kunne da bare købe en.

Da vi forlod dem havde han siddet oppe til sent på aftenen, jeg havde vist ham hvordan man spille hjerterfri og Whist på TV2.

De kan nu kontaktes på:  sneker@mail.dk

Vi skulle have vores bil synet da vi ikke er hjemme i august hvor den skulle til periodisk syn (4 år).

På torsdagsmødet i Sæby, hvor der bliver drukket fredagsøl, fik jeg et godt tilbud på montering af  bremseklodser på forhjulene, klodserne blev monteret og bilen er synet.

I hele den tid hvor vi boede hos min bror var vores fortelt m.m. opmagasineret hos Jørgen (Aases bror) som har tovfirmaet Grønborgline i Sæby, et firma vi arbejdede for mens vi var på Vestre Fængsel.

Som jeg skrev har tiden i Lyngså været lidt hektisk, min bror kørte flere dage til Frederikshavn, hvor han hjalp sin søn Preben og svigerdatteren Charlotte, med at indrette et Wellnescenter på Hotel Radison-Sas - det tidligere Jutlandia -.

Efter et meget fint ophold hos Aase og Jørgen tog vi så afsked og kørte til Nibe for at pakke den nye vogn.


rav
rav
Her se den store samling af små rav stykker 581 stk.



Vi har altid haft det problem at benene på vores trappe ødelagde vores gulvtæppe.

Min bror Jørgen har nu lavet et par underlag som holder trappen på plads og samtidig undgår vi at benene går gennem tæppet.

Ideen er ikke patenteret. (Jeg tror jeg har stjålet den fra Peter i Ballerup).



trappe
Sådan ser underlagene til trappen ud, de burde måske have været malet grå.

21. april .


Vi undskylder meget at vi ikke har holdt siden opdateret, men der har været en del problemer som skulle løses før vi  havde tid til at arbejde med siden.

Den 16. april  afhentede vi vores nye campingvogn hos Nibe Caravan.

Det var et større arbejde at få flyttet alle vores ting fra den gamle til den nye.

Efter at være ankommet til Haslev skulle der ryddes op og det er endt med at en del er sorteret fra for at få vægten på campingvognen ned på den lovlige vægt.

Vi har deltaget i Tennas fødselsdag og været til en meget fin fest hos vores naboer. Naboerne havde lavet et sammenskudsgilde for ikke at tage for meget af vores "tid", vi skal jo helst videre på onsdag.

I dag mandag kommer Susanne Søhuus fra Dagbladet Ringsted, hun vil lave en artikkel om vores leveform, håber ikke hun bliver skuffet.

Onsdag regner vi med at køre til Flensburg, for at melde os ind i ADAC, den tyske automobilklub, det har vist sig at være der vi kan få det mest fordelagtige vedr. rejseforsikring og autohjælp. Vi vil skrive om dette når vi kommer til Østrig.

Torsdag overnatter vi på Seepark Kirsheim lidt syd for Kassel. Her kan vi overnatte på parkeringspladsen med strøm og bruge vores ACSI-kort 14€ for en overnatning. De har en meget fin lille restaurant og serverer morgenmad meget tidligt.

Vi regner med at indtage vores sommerplads 298 på Camping Burgstaller fredag sidst på eftermiddagen.

Det her er hvad der kan ske når man er aktiv.


Torsdag den 17. skulle vi så afprøve alle funktioner i vores nye "hjem".

Første problem var at man i Nibe havde glemt at montere styringen til fjernbetjeningen af lyset.

Efterfølgende skulle der så fyldes vand på vandtanken. Da vandet var fyldt på åbnede jeg for det varme vand for at få luften ud af vandvarmeren.  Midt under den proces slog fejlstrømsrelæet fra inde i huset. Dette blev foretaget 4 gange med samme resultat.

Nu blev der så taget kontakt med Nibe Caravan, her meddelte man at vandpumpen kørte på 12 volt og at dette ikke kunne få relæet til at slå fra.
Efter en del snak blev vi enige om at jeg skulle kikke på strømforbindelsen til campingvognen. Her var fejlen.
Da vi kom hjem sent onsdag aften havde jeg bare skuppet kabeltromlen ind under vognen.
Jeg kunne nu se at den lå lige under afløbet og at vandet løb lige ned i tromlen hver gang jeg åbnede vandhanen.

Det var en meget ydmyg herre der kontaktede Nibe Caravan for at meddele at fejlen var fundet. Her sagde man tak for oplysningen, de vidste nu at hver gang nogen ringede for at klage over denne fejl, skulle de meddele kunden at han bare skulle flytte sin kabeltromle væk fra afløbet ØV. ØV. ØV.

Så er vi ankommet til Frigården Camping i Kruså.

Vi har nu meldt os ind i ADAC, den tyske automobilklub 79€ for et år, 592.- kr. De klarer alt vedr. bil og campingvogn også hjemtransport til Danmark hvis vi ikke kan køre videre. Der er endvidere en del gode medlemstilbud.

Det har nu vist sig at man vil blive dobbeltforsikret hvis man har en årsrejseforsikring (4 uger) i danmark, hvorfor vi nu igen tegner en rejseforsikring hos Tryg Tjenestemændene, det ser ud til at være det tilbud der giver os mest for pengene, ca. 2,300.- kr. indtil 15. august.

Det er utroligt at man skal hjem og vende for at gøre forsikringen billigere.

Vi fik et tilbud fra ADAC for en sygeforsikring som gælder i et år i hele EU. Prisen er omkring 7.600.- kr. for os begge, den vil så dække alt også indlæggelse på privathospital samt hjemrejse ved sygdom og dødsfald, dette tilbud kommer til at ligge indtil vi er hjemme næste gang, man kan ikke tegne forsikringen hvis man har forladt Danmark.

Nu er alle vores penge vekslet til Euro.

Vi har været i Harrisle og fået vores gasflasker efterfyldt - ca. 15 kg. kr. 190.-. Fyldestationen ligger på Westeralle.

I morgen regner vi med at køre til Seepark Kirsheim lige syd for Kassel, det kan jo godt være at dytten trænger til en pause efter stigningerne.

I Kirsheim regner vi med at mødes med vores bekendte Annelise og Ove fra Jyllinge som vi traf i Barcelona i 2006.

24. april.


Vores tur gennem Kasselbakkerne gik uden problemer, 3 gear blev brugt et par gange.

Annelise og Ove fra Jyllinge var kommet lidt senere hjemmefra så de nåede os ikke i Kirschheim.

Erling fra Brørup sendte os en sms, han mente at Åse og Ebbe ville komme til Seepark Kirschheim den 24. april, samme dag som os, vi tog kontakt til dem og fik dette bekræftet

Vel ankommet hyggede vi med lidt flydende og efterfølgende spiste vi sammen i restautionen.

På Kirschheim kan man tage ophold på parkeringspladsen og få tilkoblet strøm. Når man holder på parkeringspladsen kan man køre når det passer en om morgenen. Der kan bruges ACSI-kort kr. 14€, ellers er prisen 16.50€.  Der er en meget god restaurant på pladsen.

Der blev selvfølgelig snakket en del om Spanien.

Åse og Ebbe havde haft et par grimme oplevelser op gennem Frankrig, de var punktert, først på det ene hjul dagen efter på det andet, dækket på venstre side havde beskadiget vognen så meget at de nu overvejer at købe en helt ny vogn. Det er lidt bekymrende at dækkene er under fire år gamle Ebbe mener det var Matador dæk.

Vi tog afsked med Åse og Ebbe næste morgen kl. 07.00.

Mellem München og Salzburg startede det med at regne, der var meget grimme mørke skyer, vi snakkede om at nu manglede det bare at det var haglvejr, det blev da heldigvis ved regnen.
Da vi kørte ind i Tauerntunellen regnede det stadig. Da vi kørte ud af tunellen og var kommet til Kärnten skinnede solen fra en skyfri himmel.

Kl. 17.00 ankom vi til Komfort Camping Burgstaller ved Millstättersee i Østrig.

træk
skylles
Begge træk er på plads.                                                          Der skylles med flydende varer.


kir
kir
Ebbe og Donna.                                                                              Åse og Pia.


29. april.

Vejret i perioden 18-21º sol.
Idag den 29. regner det.

Vi undskylder meget at vi ikke har kunnet opdatere siden.


Den 25. ankom vi så til Burgstaller Camping i Döbriach.

Den 26. blev vognen vendt og forteltet blev monteret. vi skal nu opholde os her indtil den 20.-25. september.

Kl. 16. 00 ankom Annelise og Ove fra Jyllinge, de regner med at være her i ca. 1 uge. hvorefter de kører til Rom.

Da vejret den 27. var helt klart og vi var sikre på at der var skyfrit på Grossglockner tog vi turen derop, troede vi, ca. 5 km. efter Heiligenblut var der bom for, hele pasvejen var lukket med sne.

Vi fik dog et par meget gode billeder af  Grossglockner, Østrigs højeste bjerg, 3797 m.

Efterfølgende kørte vi til Lavant ved Lienz, hvor vi besøgte valfartkirken, nok en af de flotteste kirker i området.

Fredag, lørdag og søndag spiste vi på Tennis Restaurant Richíe. Selvfølgelig var en af retterne Rumpsteak.

Søndag kl. 17.30 deltog vi i introdutionsmøde med med campingpladsens ejer, hr. Burgstaller, vi var omkring 30 personer, der blev serveret obstler, østrigsk snaps. Vi blev orienteret om alle instalationer og faciliteter på pladsen.

Mandag den 28. blev vores tilbygning til forteltet og læsejlet sat op, nu er vi helt på plads, og vi grillede et par marinerede koteletter.

burg
burg
Annelise og Ove er ankommet til Burgstaller.                                      Grossglockner set fra Heiligenblut

burg
dolo
Grossglockner set gennem bjergkrystaller.                                                 Dolomitterne med sne.

burg
burg
Grossglockner.


lavant
Kirken i Lavant.

plads
øl bænken
Poul spiser de første grillede koteletter i Østrig.                  Ove, Annelise og Poul på ølbænken Pia fotograferer.

Til forsiden.